En anderledes bog om David Bowie med et filosofisk fokus på hans sange og musikalske udvikling.
Simnon Chritchley er professor i filosofi og præsenterer mange af Bowies forskellige sider i bogen. Han oplevede Bowie som en slags kamæleon, som hele tiden viste nye sider af sig selv. Han fortæller historien fra sit første møde med Bowie og hans musik, som fik enorm betydning og hjalp ham med at finde sig selv. Chritchley var 12 år, da han så Bowie i fjernsynet første gang. Bowies musik gjorde ham nærmest beruset af glæde, og samtidig fandt han Bowies stil arrogant og tiltrækkende på samme tid.
Mange af numrene bliver analyseret og beskrevet på en interessant og fængende måde i bogen. Chritchley belyser Bowie ud fra sin egne oplevelser og tanker tilsat en god portion filosofi. Det er en fordel at kende til filosofi, hvis man vil have det optimale ud af bogen. Selv om Chritchley bruger mange fremmedord, kan man sagtens nyde analysen af de forskellige sange og opdage nye sider af numrene.
Der er rigtig meget om forfatteren i bogen, som er med til at belyse Bowies musiske liv, så hvis man vil fordybe sig i Bowies liv, skal man nok vælge en anden biografi. Chritchley har sin helt egen tilgang til Bowie, som fokuserer på Bowies musik og udtryk og ikke så meget på biografiske data. Filosofiprofessoren forsøger at forklare, hvorfor Bowie fik så stor betydning for så mange mennesker. Ikke mindst i forbindelse med Bowies død i starten af 2016.
’Bowie’ er fint illustreret med symboler og tegninger af Davis Bowie. Kapitlerne er korte, og illustrationerne er holdt i sort og hvidt. Der er en liste bagerst i bogen over de værker, Critchley refererer til.
Kommentarer