Anmeldelse
Børnene i Kragevig af Bodil Bredsdorff
En moderne børnebogsklassiker om fire børn, der finder sammen i et tæt fællesskab, hvor venskab og kærlighed trives.
En smuk og empatisk fortælling om det alment menneskelige behov for fællesskab fortalt i et sanseligt og malende sprog og med naturen i al dens vælde som klangbund. Det er en samlet udgave af de fire bøger om Krageungen, Eidi, Tink og Alek, der udkom første gang for ca. 25 år siden. En kollektivroman, hvor børn og voksne, der leder efter venskab og kærlighed, slår følge og finder sammen i et fasttømret fællesskab.
Bogen har lånt enkelte træk fra eventyret. Handlingen udspiller sig i en ikke nærmere defineret fortid (der var engang). Det hele starter med Krageungens søgen efter menneskeligt fællesskab, da hun er blevet alene efter bedstemorens død. To krager viser hende vejen, og hun møder både onde mennesker, der udnytter hende, og gode mennesker, der hjælper hende.
Her slutter ligheden med eventyret, for i denne bog er menneskene ikke arketyper, men mennesker af kød og blod. Krageungen slår følge med børn og voksne, der leder efter et meningsfyldt fællesskab, og rejsen ender, der hvor den startede, i vigen med de tre små hvidkalkede huse. Her danner de et lille samfund, hvor enhver bidrager efter evne.
Krageungen er et ressourcestærkt lille menneske, der er vant til et liv i samklang med naturen. Det lille samfund er stort set selvforsynende. De jager og fisker, har et lille dyrehold, forarbejder ulden og dyrker jorden. Overskuddet sælger de i byen og får her andre fornødenheder som sukker og te. Livet er dog ikke kun rosenrødt. En fejlslagen kartoffelhøst bringer dem tæt på at sulte. Da børnene bliver ældre, opstår der kærlighedssorger, og enkelte føler behov for at drage bort fra det lille samfund, men de bevarer hele tiden forbindelsen.
Bogen minder mig lidt om Cecil Bødkers Silas-serie. De er begge sprogligt suveræne og rummer en tidløshed i temaerne, og de handler begge om børn i besiddelse af stor integritet. I begge serier danner børnene kollektiver, og der sker en udvikling med dem, efterhånden som de bliver ældre. Børnene i Kragevig er en værdifuld bog for større børn, der får en stor læseoplevelse, hvis de kan rive sig løs fra den actionprægede underholdning, de er vant til. Bogen er også anvendelig til højtlæsning.
En moderne børnebogsklassiker om fire børn, der finder sammen i et tæt fællesskab, hvor venskab og kærlighed trives.
En smuk og empatisk fortælling om det alment menneskelige behov for fællesskab fortalt i et sanseligt og malende sprog og med naturen i al dens vælde som klangbund. Det er en samlet udgave af de fire bøger om Krageungen, Eidi, Tink og Alek, der udkom første gang for ca. 25 år siden. En kollektivroman, hvor børn og voksne, der leder efter venskab og kærlighed, slår følge og finder sammen i et fasttømret fællesskab.
Bogen har lånt enkelte træk fra eventyret. Handlingen udspiller sig i en ikke nærmere defineret fortid (der var engang). Det hele starter med Krageungens søgen efter menneskeligt fællesskab, da hun er blevet alene efter bedstemorens død. To krager viser hende vejen, og hun møder både onde mennesker, der udnytter hende, og gode mennesker, der hjælper hende.
Her slutter ligheden med eventyret, for i denne bog er menneskene ikke arketyper, men mennesker af kød og blod. Krageungen slår følge med børn og voksne, der leder efter et meningsfyldt fællesskab, og rejsen ender, der hvor den startede, i vigen med de tre små hvidkalkede huse. Her danner de et lille samfund, hvor enhver bidrager efter evne.
Krageungen er et ressourcestærkt lille menneske, der er vant til et liv i samklang med naturen. Det lille samfund er stort set selvforsynende. De jager og fisker, har et lille dyrehold, forarbejder ulden og dyrker jorden. Overskuddet sælger de i byen og får her andre fornødenheder som sukker og te. Livet er dog ikke kun rosenrødt. En fejlslagen kartoffelhøst bringer dem tæt på at sulte. Da børnene bliver ældre, opstår der kærlighedssorger, og enkelte føler behov for at drage bort fra det lille samfund, men de bevarer hele tiden forbindelsen.
Bogen minder mig lidt om Cecil Bødkers Silas-serie. De er begge sprogligt suveræne og rummer en tidløshed i temaerne, og de handler begge om børn i besiddelse af stor integritet. I begge serier danner børnene kollektiver, og der sker en udvikling med dem, efterhånden som de bliver ældre. Børnene i Kragevig er en værdifuld bog for større børn, der får en stor læseoplevelse, hvis de kan rive sig løs fra den actionprægede underholdning, de er vant til. Bogen er også anvendelig til højtlæsning.
Kommentarer