Skæbnen bringer tre kvinder sammen under og efter 2. Verdenskrig i dramatisk, bevægende og rørende fortælling om krigens følger.
Caroline Ferriday er tidligere skuespiller på Broadway, og i 1939 arbejder hun som frivillig på det franske konsulat i New York, hvor der er nok at lave med de mange franskmænd, som ønsker visa til USA, samtidig med at hun har ansvaret for en organisation, som sender velfærdspakker til franske børn. Caroline lever som single, men i september 1939 møder hun den charmerende franske skuespiller Paul, men han er gift og hans kone , som opholder sig i Paris, er af jødisk familie.
I Lublin lever den 16 årige Kasia en trygt og beskyttet liv sammen med sine forældre, sin søster og vennerne. Efter at tyskerne har besat Polen, bliver hun ganske langsomt en del af den polske modstandsbevægelse, velvidende at det er farligt. Og en dag går det helt galt, under en aktion bliver hun fanget, og hun bliver sammen med sin søster, mor og andre bekendte sendt til en lejr, Ravensbrück, hvor hun lever under forfærdelige forhold, især da hun bliver en af forsøgskaninerne og må gennemgå nogle meget smertefulde operationer.
Herta Oberheuser studerer medicin i Düsseldort, familien er overbeviste nazister. Hertas største ønske er at blive kirurg, men der er en umulig drøm for en kvinde i det nazistiske Tyskland. En dag ser hun en annonce, hvor man søgte en læge til en ”genopdragelseslejr” for kvinder 90 km nord for Berlin, i nærheden af feriebyen Fürstenberg. Det eneste hun kender til lejren er, at en tidligere klassekammerat fra medicinstudiet arbejder der, og at lejrens navn, Ravensbrück, lyder tiltalende. Men hun finder hurtigt ud af, at det er noget helt andet end genopdragelse, hun skal arbejde med.
Historien bliver på skift fortalt af de tre kvinder, og på den måde får vi forskellige synsvinkler på perioden fra september 1939 og frem til 1959. Især Kasias historie optog mig meget, den er fortalt troværdigt og meget overbevisende. Beretningen om tiden i Ravensbrück er bestemt ikke rar læsning, men det som jeg finder helt specielt i ’Blomstrende syrener’ er, hvordan det går i tiden efter befrielsen og forsøget på at vende tilbage til en normal hverdag. En aften i 1957 lægger Kasia en plan .”Jeg ville søge hjælp og lukke andre mennesker ind. Jeg ville sørge for, at jeg tilbragte mere tid sammen med Halina. Pietrik og jeg ville finde tid til at være sammen alene. Jeg havde overlevet Ravensbrück. Hvordan kunne hverdagen være sværere end det?”
Martha Hall Kelly bygger sin roman på virkelige hændelser, og Caroline Ferriday og Herta Oberheuser er virkelige personer, og Kasia og hendes søsters historie er baseret på to kvinder, som blev opereret i lejren. Caroline Ferriday lykkedes med at bringe en hel del af de overlevende kvinder fra Ravensbrück til USA, hvor de blev opereret for de skader, som de fik i lejren. Det lykkedes hende også sammen med nogle andre, at få den vesttyske regering til at give kvinderne en erstatning i 1964. Herta Oberheuser var den eneste kvindelige læge i Ravensbrück, og den eneste kvindelige læge, som blev stillet for retten i Nürnberg.
’Blomstrende syrener’ er en overbevisende roman, som er godt researchet og velfortalt. Hos mig blev særligt Kasias historie siddende lang tid efter læsningen.
Kommentarer