Blodet på mine hænder af Marianne Kainsdatter

De fleste af os har nok prøvet at være så trætte af vores egen kedsommelige personlighed, at vi har leget med tanken om at skifte identitet og blive et mere interessant individ?

Anbefalet af bibliotekar Mie Henriksen, Hammel Bibliotek

Dette tema slås an i romanen med typisk 70’er-grafik på omslaget og et mystisk pseudonym som forfatterangivelse. Først mange år senere blev det afsløret, at pseudonymet dækker over Århus-forfatteren par excellence: Svend Åge Madsen og hustru.

Den unge kvindelige hovedperson lider tilsyneladende af en lettere personlighedsspaltning: hendes borgerlige navn er Annalene, men hun lyder tillige kælenavnet Tussel. Annalene er den fornuftige pige, mens Tussel er oprørsk og fandenivoldsk, og ingen af dem er tilfredse med tilværelsen. Annalene er trist, og Tussel er bitter over hverdagens trummerum ved symaskinen på trikotagefabrikken. Fritiden henslæbes på et deprimerende værelse, hvor spejlet især viser de stride mørkegrå hårtjavser.

I ferien bliver hun kaldt på hospitalet, hvor hendes kusine pludselig er blevet indlagt. Kusinen har efterladt en steg i ovnen, og kan hun ikke tage ud og slukke for den? I kusinens lækre villa på strandsiden i Risskov kan hun ikke dy sig for at prøve en smart paryk og indtage en drink på terrassen, så overnatter hun lige en enkelt nat i kusinens seng – og selvfølgelig bliver det sværere og sværere at vikle sig ud af denne nye, tillokkende identitet igen, især da der dukker et par charmerende unge mænd op på dørtærsklen…

Fra bogens titel, forsiden og indledningens flash forward ved vi, at opholdet udvikler sig dramatisk. Der er dog i højere grad tale om en psykologisk thriller end om en traditionel kriminalroman. Plottet holder faktisk ikke vand ved en nærmere analyse. I dag kan bogen læses som en charmerende svindlerkomedie, hvis man trænger til afveksling fra de meget voldsomme og realistiske moderne kriminalromaner. I denne historie kommer der - trods titlen - ikke ret meget blod, når nogen bliver slået ihjel, og i øvrigt har offeret i den grad selv været ude om det! (Den som graver en grav for andre …)

Jeg tror, man hygger sig bedst med bogen, hvis man kender lidt til Århus og værdsætter lokalkoloritten – allerede dengang lå der f.eks. en pølsevogn på hjørnet af Viborgvej og Ringgaden. Meget sigende kommer mit lånte eksemplar af bogen da også fra Århus Kommunes Bibliotekers lokalsamling.

Marianne Kainsdatter: Blodet på mine hænder. Lademann, 1973. 215 sider

Lån bogen på