Skribent
02 jan.02
Anmeldelse
Blackbird af Jennifer Lauck
- Log ind for at skrive kommentarer
Lån bogen på
Da romanen begynder, befinder vi os i Carson City, Nevada. Jennifer er seks år gammel. Moderen er syg, faderen arbejder hårdt for at kunne betale for moderens mange hospitalsophold. Samtidig har han en drøm om at blive millionær, inden han fylder 40 år. Broderen BJ, der er tre år ældre end Jennifer, går i skole og nægter at være en del af moderens sygdom, så det er Jennifer, der hjælper med alt. Hun laver mad, skifter moderens stomipose, vasker hende, gør rent.
"Der har aldrig været en tid, hvor jeg ikke har været hjemme hos Mama. Der var engang, hvor Mama gik ligesom alle andre, hvor hun kun lå i sengen om natten".
Det er tanker, der gør indtryk, når de udtales af en lille pige. Moderen elsker sin lille datter, lærer hende ting om tøj og stil, leger med hende, taler ikke mindst meget med hende, men er afhængig af datterens hjælp.
"Det bedste ved at være sammen med Mama er den måde, hun altid kalder mig Sunshine, og det specielle udtryk i hendes mørkebrune øjne. Det er sådan et specielt udtryk til specielle mennesker".
Forældrene elsker hinanden, men livet er svært for dem. Moderen har tilmed ikke let ved at vedkende sig sin sygdom. Hun er metodist, opdraget til at klare sig selv, og man beder ikke bare sin familie om hjælp.
Jennifer er otte år, da moderen dør. Familien flytter kort efter, og faderen gifter sig snart med en kvinde, han har kendt et stykke tid. Hendes tre børn hader Jennifer, hvorimod broderen BJ klarer de nye forhold langt bedre, han stiller ikke så mange spørgsmål som Jennifer. Hun oplever nu en tid, fyldt med ondskab og total ligegyldighed fra denne stedmor og hendes børn.
Jennifers yndlingshistorie er Snehvide. Fortællingen har mange gange bragt hende trøst, for hun ser klart en forbindelse til sin egen tilværelse i eventyret.
Jennifers far er ikke usynlig i romanen, i virkeligheden elsker han sin lille datter, men han evner ikke at hjælpe hende. Han arbejder stadig meget, nu for at opretholde livet for den nye familie, han har giftet sig til.
Det er kun en meget lille del af bogens handling, der her er refereret, idet romanen først slutter, da Jennifer er næsten voksen.
Bogen har lånt sin titel fra Beatles: Blackbird fra 1968.
Heri står bl.a: Blackbird singing in the dead of night -
Take these broken wings and learn to fly.
Det er en fortælling, man ikke kan undgå at læse med hjertet, men den bliver aldrig sentimental. Personerne er knivskarpt beskrevet i et levende billedsprog. Man ser tanten med de tunge ben sidde der på stolen, og faderen med de kanelkrydrede øjne se opmærksomt på sin lille datter.
Romanen fortjener fem roser.
Aschehoug, 2001. 348 sider
BogWeb - 2. januar 2002
- Log ind for at skrive kommentarer
Lån bogen på
Da romanen begynder, befinder vi os i Carson City, Nevada. Jennifer er seks år gammel. Moderen er syg, faderen arbejder hårdt for at kunne betale for moderens mange hospitalsophold. Samtidig har han en drøm om at blive millionær, inden han fylder 40 år. Broderen BJ, der er tre år ældre end Jennifer, går i skole og nægter at være en del af moderens sygdom, så det er Jennifer, der hjælper med alt. Hun laver mad, skifter moderens stomipose, vasker hende, gør rent.
"Der har aldrig været en tid, hvor jeg ikke har været hjemme hos Mama. Der var engang, hvor Mama gik ligesom alle andre, hvor hun kun lå i sengen om natten".
Det er tanker, der gør indtryk, når de udtales af en lille pige. Moderen elsker sin lille datter, lærer hende ting om tøj og stil, leger med hende, taler ikke mindst meget med hende, men er afhængig af datterens hjælp.
"Det bedste ved at være sammen med Mama er den måde, hun altid kalder mig Sunshine, og det specielle udtryk i hendes mørkebrune øjne. Det er sådan et specielt udtryk til specielle mennesker".
Forældrene elsker hinanden, men livet er svært for dem. Moderen har tilmed ikke let ved at vedkende sig sin sygdom. Hun er metodist, opdraget til at klare sig selv, og man beder ikke bare sin familie om hjælp.
Jennifer er otte år, da moderen dør. Familien flytter kort efter, og faderen gifter sig snart med en kvinde, han har kendt et stykke tid. Hendes tre børn hader Jennifer, hvorimod broderen BJ klarer de nye forhold langt bedre, han stiller ikke så mange spørgsmål som Jennifer. Hun oplever nu en tid, fyldt med ondskab og total ligegyldighed fra denne stedmor og hendes børn.
Jennifers yndlingshistorie er Snehvide. Fortællingen har mange gange bragt hende trøst, for hun ser klart en forbindelse til sin egen tilværelse i eventyret.
Jennifers far er ikke usynlig i romanen, i virkeligheden elsker han sin lille datter, men han evner ikke at hjælpe hende. Han arbejder stadig meget, nu for at opretholde livet for den nye familie, han har giftet sig til.
Det er kun en meget lille del af bogens handling, der her er refereret, idet romanen først slutter, da Jennifer er næsten voksen.
Bogen har lånt sin titel fra Beatles: Blackbird fra 1968.
Heri står bl.a: Blackbird singing in the dead of night -
Take these broken wings and learn to fly.
Det er en fortælling, man ikke kan undgå at læse med hjertet, men den bliver aldrig sentimental. Personerne er knivskarpt beskrevet i et levende billedsprog. Man ser tanten med de tunge ben sidde der på stolen, og faderen med de kanelkrydrede øjne se opmærksomt på sin lille datter.
Romanen fortjener fem roser.
Aschehoug, 2001. 348 sider
BogWeb - 2. januar 2002
Kommentarer