Anmeldelse
Barrison feberen
- Log ind for at skrive kommentarer
Årets historiske bog er en velskrevet og velresearchet bog om en perioden med fokus på europæisk kulturliv og begyndende kvindefrigørelse.
I slutningen af det 19. århundrede blomstrer fritidsindustrien som aldrig før. Storbyerne har tiltrukket mange fra de gamle landsbysamfund, og tiden bliver opdelt i arbejdstid og fritid. De mange varieteer og deres vovede danserinder tiltrækker mange tilskuere. Det er her, de danskfødte Barrison-søstre træder ind på scenen. Ligesom man i 1960’erne har Beatles-mania, får man i 1890’erne en sand Barrison-feber. Der bliver udgivet postkort med Barrison-søstrene, man kan købe billeder af dem, gå klædt ligesom dem, og der opstår mange kopi-grupper.
De fem Barrison-søstre bliver født i København, og ligesom så mange andre drager familien til USA med drømmen om et bedre liv. De 5 søstre bliver tidligt opdaget af impresarioen William Fleron, som i Danmark har været i fængsel på grund af sine anarkistiske holdninger, og de begynder af optræde på forskellige varietescener og teatre. I 1889 begynder deres optur, og især i de europæiske storbyer får de stor succes, selv om mange konservative og kristne grupper forsøger at få deres optræden forbudt på grund af deres seksuelle hentydninger.
Søstrene er altid ens klædt i lillepigeagtigt tøj, de ligner hinanden, og deres optræden bliver beskrevet som en bizar blanding af uspoleret, humørfyldt ungdommelighed, frække tvetydigheder med glimt i øjet og mærkelige, mekaniske bevægelser, der fascinerer.
Hans Henrik Appel følger søstrene og deres liv og optræden rundt omkring i de store byer med et rigt forlystelsesliv som for eks. London, Paris, London, Bruxelles, Budapest og Wien, og selv om deres berømmelse også når Danmark, får de aldrig lov til at optræde i København.
Samtidig med at 'Barrison-feberen' i detaljer fortæller om søstrenes liv og op- og nedture, giver bogen også et spændende indblik i kulturlivet og den nye tids kvinde. Hvor den tidlige kvindesagsbevægelse især var optaget af kampen om politiske rettigheder, står den nye kvinde for selvudfoldelse med ”løshængende tøj, skønhedspleje, sport og cykleri, forbrug, flirt og forførelse.” Der er endog nogle, der mener, at cyklen har gjort mere for kvindefrigørelsen end noget andet i verden.
Hans Henrik Appel er dr.phil. i historie, og lige nu forsker han i sports- og fritidshistorie. Han har nærmest støvsuget 1890’ernes aviser og magasiner for stof om søstrene og de andre stjerner fra varieteerne, og her er mange detaljer med. Om en af kvinderne hedder det: ”Peal Eytinge…. kom frem iført knæbukser som Lord Fauntleroy begyndte publikum at fnise. ….Hun har lige så meget udstråling som en hengemt brieost”, og om samme kvinde hedder det ”at hun har lige så store evner til at danse som en jersey ko til at spille whist.”
'Barrison- feberen' er et imponerende og grundigt værk, fyldt med samtidige fotos, reklamer, satiretegninger m.m., og bogen kan læses af alle, som interesser sig for kulturlivet , hvor fokus er på kvindernes frigørelsle omkring århundredskiftet . Hans Henrik Appels bog vandt prisen som Årets Historiske Bog 2020.

Kommentarer