Anmeldelse
Barbar (tavshedens objekt)
Dansk-somaliske Amina Elmi skriver om eksilerfaringer og følelsen af hjemløshed i et poetisk sprog med originale billeder.
Jegets hjerte er, som der står, en krigsgrund, en kampsirene og et hus i brand. Det er omdrejningspunktet for denne digtsamling om identitet, sorg og familie. I centrum er oplevelsen af at vokse op i et land, hvor kroppen altid er til forhandling og dømmes. Et land, hvor pænheden og tavsheden tvinges ned over jegets og hendes folks kroppe, og hvor vreden nægtes en plads.
Der er tre store emner, som udforskes og udfoldes i Barbars digte og kortprosatekster. Det ene er farens død og sorgen, der følger. Det andet er eksilerfaringerne, tavshedens vold og jegets kamp for sine brødre og søstre, både de biologiske og de metaforiske. Det tredje er den opslugende, voldsomme og stærke forelskelse i en kvinde.
Stemningen i Amina Elmis debut er både rørende, følsom, vred og oprørsk. 'Barbar' er et vidnesbyrd og et kampskrift, som jeget både kalder det og ikke kan holde ud at kalde det. Det er meget personligt og samtidigt politisk. Et blik der både vender ind mod det helt nære og jegets eget indre, men også den indre ild, der brænder i jeget og peger ud af i et oprør for en anden verdensorden.
’Barbar’ er et opgør og et oprør. Med vrede, humor og sanselighed rammer digtene indad og udad mod den offentlige debat, samfundsånden og den kreative klasse. Tavsheden opleves som vold, som jeget gør oprør mod på sine biologiske og metaforiske søskendes vegne. Særligt de tavse søstre, kæmper hun for at skabe et nyt rum til, hvor de ikke er på evig optagelsesprøve og kan være fri.
Amina Elmis digtsamling er også historien om datteren, der ikke husker flugten, men har den i sig gennem sin families erindringer og oplevelser. En rastløs datter, der ikke føler sig hjemme noget sted. Vi oplever jegets sorg over tabet af sin far og får et blik ind i familiens relationer og dynamikker. Jeget søger efter en tabt forbindelse til sin families historier, ritualer og sprog. I kærligheden finder jeget frihed, følelsen af at eksistere og oplevelsen af at gøre det usynlige synligt. En kærlighed som både er identitetsskabende og giver et behov for at være en del af den elskede.
Nogle af digtsamlingens tekster er korte, rammende stød, andre er længere og folder sig bølgende ud over forskellige dele af et emne. Sproget er ladet med forskellige betydninger i en samling, der er både rørende og hårdtslående, mild og vred.
Dansk-somaliske Amina Elmi skriver om eksilerfaringer og følelsen af hjemløshed i et poetisk sprog med originale billeder.
Jegets hjerte er, som der står, en krigsgrund, en kampsirene og et hus i brand. Det er omdrejningspunktet for denne digtsamling om identitet, sorg og familie. I centrum er oplevelsen af at vokse op i et land, hvor kroppen altid er til forhandling og dømmes. Et land, hvor pænheden og tavsheden tvinges ned over jegets og hendes folks kroppe, og hvor vreden nægtes en plads.
Der er tre store emner, som udforskes og udfoldes i Barbars digte og kortprosatekster. Det ene er farens død og sorgen, der følger. Det andet er eksilerfaringerne, tavshedens vold og jegets kamp for sine brødre og søstre, både de biologiske og de metaforiske. Det tredje er den opslugende, voldsomme og stærke forelskelse i en kvinde.
Stemningen i Amina Elmis debut er både rørende, følsom, vred og oprørsk. 'Barbar' er et vidnesbyrd og et kampskrift, som jeget både kalder det og ikke kan holde ud at kalde det. Det er meget personligt og samtidigt politisk. Et blik der både vender ind mod det helt nære og jegets eget indre, men også den indre ild, der brænder i jeget og peger ud af i et oprør for en anden verdensorden.
’Barbar’ er et opgør og et oprør. Med vrede, humor og sanselighed rammer digtene indad og udad mod den offentlige debat, samfundsånden og den kreative klasse. Tavsheden opleves som vold, som jeget gør oprør mod på sine biologiske og metaforiske søskendes vegne. Særligt de tavse søstre, kæmper hun for at skabe et nyt rum til, hvor de ikke er på evig optagelsesprøve og kan være fri.
Amina Elmis digtsamling er også historien om datteren, der ikke husker flugten, men har den i sig gennem sin families erindringer og oplevelser. En rastløs datter, der ikke føler sig hjemme noget sted. Vi oplever jegets sorg over tabet af sin far og får et blik ind i familiens relationer og dynamikker. Jeget søger efter en tabt forbindelse til sin families historier, ritualer og sprog. I kærligheden finder jeget frihed, følelsen af at eksistere og oplevelsen af at gøre det usynlige synligt. En kærlighed som både er identitetsskabende og giver et behov for at være en del af den elskede.
Nogle af digtsamlingens tekster er korte, rammende stød, andre er længere og folder sig bølgende ud over forskellige dele af et emne. Sproget er ladet med forskellige betydninger i en samling, der er både rørende og hårdtslående, mild og vred.
Kommentarer