Anmeldelse
Augustoprøret
- Log ind for at skrive kommentarer
Oplysende bog med interessante vinkler på det historiske og politiske drama, som udspillede sig i august 1943, da det danske samarbejde med tyskerne brød sammen.
I august 1943 startede en række storstrejker som protest mod besættelsesmagtens hårdhændede nedkæmpning af den voksende modstandsbevægelse. Det førte til sammenbruddet for samarbejdspolitikken og tysk overtagelse af store dele af samfundet.
Forfatteren Simon Kratholm Ankjærgaard er både uddannet historiker og journalist, og det er en meget heldig alliance, der gør, at han kan formidle godt og levende på en solid faglig grund. Læseren får en grundig gennemgang af forløbet op til oprøret både fra tysk side, fra politisk side i herhjemme og fra modstandsbevægelsen. Værket er baseret på et meget stort arkivmateriale og naturligvis erindringer og andre værker om emnet.
Det, der især gør denne bog læseværdig, er forfatterens vinkel, hvor han sætter en række personer i fokus: naturligvis Erik Scavenius, der først var udenrigsminister og senere modvilligt blev statsminister, og som kom til på godt og ondt at stå som selve symbolet på samarbejdspolitikken. Hans tyske modpart Werner Best havde dog, allerede inden han kom til Danmark, gjort sig tanker om, hvordan man med færrest mulige tyske ressourcer og størst muligt nationalt engagement kunne drive en besættelse – en model, der meget lignede den danske samarbejdspolitik.
Udover denne duo er fokus især på Esbjergs fungerende politimester Karl Halsteen, der som medlem af Dansk Samling sympatiserede med modstandsbevægelsen, på den Moskva-tro kommunist Ib Nørlund, der styrede store dele af det illegale arbejde i Odense, og på SOE-agenten Jens Paul Jensen, der organiserede meget af den nordjyske modstandsbevægelse. Også mange andre aktører kommer til orde. De forskellige vinkler giver stoffet en dynamik og et nærvær, der gør hele værket meget læseværdigt og spændende. Lad dig endelig ikke skræmme af omfanget, for en stor del af bogen består af fotografier af de beskrevne begivenheder.

Kommentarer