Anmeldelse
Assasinernes Hemmelighed af Jon Courtenay Grimwood
Velkommen til 1400-tallets Venedig, et på mange måder klamt sted hvor magthavernes snigmordere, tyske varulve og undslupne vampyrer lurer i tågen, klar til at aflive dig på særdeles brutal facon.
Som man kan læse af overstående er 'Assasinernes Hemmelighed' ikke en almindelig historisk roman, men en fusion af historisk roman blandet med et skvæt gotisk gyser, samt fantasygenrens mere selvfølgelige indgang til det fantastiske. Venedig har i Grimwoods version i to århundreder været styret med hård hånd af Millioni-familien, der er efterkommere ad Marco Polo. Desværre er den nuværende Doge, Marco retarderet, og dennes mor Alexia og onkel Alonzo stridens om magten i det skjulte.
Midt i denne magtkamp står den oprørske niece Lady Giuletta som er udset til både at gifte sig og forgifte Cyperns konge. Da Giuletta en nat bliver bortført fra Sankt Marcus Katedralen, bliver lederen af Assasinerskolen Atilo pålagt at genfinde hende. Samtidig huserer der en blegnæbbet ung mand i Venedigs gyder, hvis reflekser er hurtigere end det burde være menneskeligt muligt. I ham ser den aldrende snigmorder en mulig arvtager.
Forlaget Klim har udgivet 'Assasinernes Hemmelighed', og det er på alle måder en lækker bog, hvis forside og omslag er holdt i hvidt og (blod)rødt. Meget bedre end den engelske udgaves kitchede forside, der appellerer direkte til twilight-segmentet En fin detalje er det røde bånd der fungerer som bogmærke.
Dog er der også skønhedsfejl. Bagsideteksten er ikke særlig informativ og giver ikke den potentielle læser mulighed for at vurdere indholdet. Mest graverende er det dog at der ikke er en antydning af at bogen er første del af en trilogi! Forfatterens noget blomstrende sprogbrug kan godt forringe læsbarheden. På et tidspunkt bliver hovedpersonen Tycho forfulgt at en flyvende læderlap (a scrap of black leather)
Jeg endte med at lægge bogen fra mig og i stedet læse gamle svenske batman-tegneserier på nettet. Og det var vist ikke meningen.
Men når teksten spiller, er bogen uhyre stemningsfuld. Man ser paladserne, slummen og de skidne kanaler levende for sig. Venedig hviler nærmet som en tåget verden i sig selv, hvilket giver et klaustrofobisk præg til spillet om magten i gondolbyen.
Jon Courtenay Grimwood er mest kendt for at skrive science fiction, hvor han også bruger alternativ historieskrivning til at sætte handlingen i scene. Ingen af hans tidligere romaner er dog oversat til dansk. Alt i alt en underholdende og stemningsfuld roman med visse skønhedspletter til vampyr- og fantasylæsere.
Velkommen til 1400-tallets Venedig, et på mange måder klamt sted hvor magthavernes snigmordere, tyske varulve og undslupne vampyrer lurer i tågen, klar til at aflive dig på særdeles brutal facon.
Som man kan læse af overstående er 'Assasinernes Hemmelighed' ikke en almindelig historisk roman, men en fusion af historisk roman blandet med et skvæt gotisk gyser, samt fantasygenrens mere selvfølgelige indgang til det fantastiske. Venedig har i Grimwoods version i to århundreder været styret med hård hånd af Millioni-familien, der er efterkommere ad Marco Polo. Desværre er den nuværende Doge, Marco retarderet, og dennes mor Alexia og onkel Alonzo stridens om magten i det skjulte.
Midt i denne magtkamp står den oprørske niece Lady Giuletta som er udset til både at gifte sig og forgifte Cyperns konge. Da Giuletta en nat bliver bortført fra Sankt Marcus Katedralen, bliver lederen af Assasinerskolen Atilo pålagt at genfinde hende. Samtidig huserer der en blegnæbbet ung mand i Venedigs gyder, hvis reflekser er hurtigere end det burde være menneskeligt muligt. I ham ser den aldrende snigmorder en mulig arvtager.
Forlaget Klim har udgivet 'Assasinernes Hemmelighed', og det er på alle måder en lækker bog, hvis forside og omslag er holdt i hvidt og (blod)rødt. Meget bedre end den engelske udgaves kitchede forside, der appellerer direkte til twilight-segmentet En fin detalje er det røde bånd der fungerer som bogmærke.
Dog er der også skønhedsfejl. Bagsideteksten er ikke særlig informativ og giver ikke den potentielle læser mulighed for at vurdere indholdet. Mest graverende er det dog at der ikke er en antydning af at bogen er første del af en trilogi! Forfatterens noget blomstrende sprogbrug kan godt forringe læsbarheden. På et tidspunkt bliver hovedpersonen Tycho forfulgt at en flyvende læderlap (a scrap of black leather)
Jeg endte med at lægge bogen fra mig og i stedet læse gamle svenske batman-tegneserier på nettet. Og det var vist ikke meningen.
Men når teksten spiller, er bogen uhyre stemningsfuld. Man ser paladserne, slummen og de skidne kanaler levende for sig. Venedig hviler nærmet som en tåget verden i sig selv, hvilket giver et klaustrofobisk præg til spillet om magten i gondolbyen.
Jon Courtenay Grimwood er mest kendt for at skrive science fiction, hvor han også bruger alternativ historieskrivning til at sætte handlingen i scene. Ingen af hans tidligere romaner er dog oversat til dansk. Alt i alt en underholdende og stemningsfuld roman med visse skønhedspletter til vampyr- og fantasylæsere.
Kommentarer