Asfaltstrande af Marianne Rutberg

Vores baggrund og livshistorie betyder noget for, hvem vi er. Svensk bog om at finde sig selv og sine rødder. Vi følger en udvandrer i barndomslandet og i New York.

Anbefalet af bibliotekar Marlene Andkjær Christensen, Herlev-Bibliotekerne

I ’Asfaltstrande’ møder vi Hannah, en dynamisk og fri kvinde, bosiddende på Manhattan i New York. Stærke og personlige oplevelser, men også tilfældigheder har gjort, at hun i sin tid blev boende i USA efter et au pair-ophold som helt ung.

Hun trives  med mange veninder, et spændende job og er glad for Manhattan. Gennem årene har Hannahs forældre i Sverige været uforstående over for hendes valg, og Hannah har ikke haft noget tæt forhold til forældrene på noget tidspunkt. Hun har fået trøst, støtte og bekræftelse fra sin tætte vennekreds, mange med rødder i det svenske.

Netværket for svenske kvinder ude i verden, SWEA, binder dem sammen, og de får ad den vej gode oplevelser sammen og samtidig lejlighed til at møde hinanden.

Men Hannah bærer på store hemmeligheder og stærke, smertelige oplevelser, og disse hører vi om i sidste halvdel af bogen, da flere forskellige omstændigheder gør, at hun må rejse hjem til Sverige i en periode for afvikle sit barndomshjem.

Bogen beskæftiger sig meget med emnet: at vende tilbage til sine rødder. Hannah kender gennem SWEA flere kvinder, som er emigreret til USA for senere at flytte hjem til Sverige, fordi de har deres rødder (og gamle forældre) dér. Nogle af kvinderne trives fint med at være tilbage i barndomslandet, mens andre må sande, at de hører hjemme i USA, med dertilhørende børn osv.

Hannah virker som en mere end almindeligt uafhængig kvinde. Hun er sig særdeles bevidst om sit valg af nærmest alt, lige fra stoffet på hendes frakke til valg af adresse. Bogen fortæller meget nøje om hendes bevæggrunde for at vælge, som hun gør. Hun føler, at andre anfægter hendes valg af by og bydel, og spørgsmålet er, om hun i virkeligheden selv er i tvivl om, hvorvidt hun har truffet det rigtige valg ved at flytte væk fra Sverige for bestandig.

Hannah bor ikke sammen med kæresten gennem mere end 10 år, og hun har ikke den store interesse i, hvorvidt han er i landet eller ej. Hun nyder i høj grad sit eget selskab. Spørgsmålet er, om hun er bange for at binde sig. Gør det for ondt at miste nogen, man har bundet sig til? Er smerten for stor?

Bag den lidt mærkværdige titel ’Asfaltstrande’ gemmer sig new yorkernes ord for de høje boligblokkes flade hustage, som ofte er indrettet med liggestole, borde etc. Dermed fungerer taget  som et frirum for beboerne i ejendommen, og i dette tilfælde også for vores hovedperson og hendes naboer.

’Asfaltstrande’ er en helt ufarlig bog, men undervejs kan man godt blive utålmodig efter at vide, hvad der er sket Hannah, som gør, at hun ikke tør involvere sig FOR meget. Ret langt henne i bogen afsløres, hvad Hannah har haft af smertefulde oplevelser gennem livet.

Det er en udpræget ”kvindebog”, og den giver stof til eftertanke i forhold til forældre, børn, ægteskab, hjemstavn osv.

Rutberg, Marianne: 'Asfaltstrande'. Oversat fra svensk af Jacob Wisby efter 'Asfaltstränder'. Wisby & Wilkens, 1994. 251 sider.

Lån bogen på eller