Anmeldelse
Arsenalet af Martin Krogh Andersen
- Log ind for at skrive kommentarer
Velskrevet debutroman om to meget forskellige drenges venskab. En på samme tid helt unik og meget alment genkendelig fortælling.
Jeg kan godt huske dem. De børn, det var vildt spændende at være sammen med, fordi de hele tiden fandt på sjove og gerne lidt farlige lege. På samme tid var det meget utrygt, fordi man aldrig vidste, hvad der skulle ske.
Sådan er Jakob, den ene af de to hovedpersoner i Martin Krogh Andersens debutroman: Vild og opfindsom, men også farlig og utilregnelig.
De to drenge er begge 12 år i første halvdel af romanen. Jakob bor på Digegården i Lysvig. Jeg-fortælleren kommer hver weekend og alle ferier sammen med sin mor og sin lillesøster for at bo hos morens kæreste, Axel, der er forfatter.
De to drenge leger og går på opdagelse i området. De hører Jakobs gamle bedstefar fortælle historier og skrøner fra sin ungdom, og ofte udfordrer Jakob romanens fortæller til at gøre ting, han ikke rigtigt tør eller har lyst til. Men Jakob udfordrer også sig selv. Ligesom han udfordrer alle de regler, familien eller gammel overtro stiller op for hans liv.
En dag sker der noget skæbnesvangert for de to drenges fremtidige liv og for resten af romanen. Drengene hjælper Axel med at rydde op i hans arbejdsværelse. De smider en masse gamle aviser og tidsskrifter ud og laver bål i haven. Det eneste, de absolut ikke må røre, er en gul mappe med elastik omkring. Heri ligger Axels nye romanmanuskript. Men da dagen er omme og bålet brændt ned, er mappen væk.
Axel kommer sig aldrig over det manglende manuskript, og det er også manuskriptet, der bliver omdrejningspunkt for de to drenge, da de mødes som voksne. Anden halvdel af romanen handler nemlig om de unge mænds trængsler med voksenlivet.
Martin Krogh Andersen har skrevet en helt unik og samtidig meget alment genkendelig historie om to drenges venskab. Romanen er velskrevet, og det synes legende let for forfatteren at fortælle deres historie. ”Arsenalet” er både en drengeroman, en eventyrroman og en slags slægtsroman fra et uddøende bondesamfund, hvor gården går i arv, og hvor bedstefaren lever sine sidste år i et mørkt aftægtsværelse. En mere end lovende debut!
Gyldendal, 2008. 233 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
Velskrevet debutroman om to meget forskellige drenges venskab. En på samme tid helt unik og meget alment genkendelig fortælling.
Jeg kan godt huske dem. De børn, det var vildt spændende at være sammen med, fordi de hele tiden fandt på sjove og gerne lidt farlige lege. På samme tid var det meget utrygt, fordi man aldrig vidste, hvad der skulle ske.
Sådan er Jakob, den ene af de to hovedpersoner i Martin Krogh Andersens debutroman: Vild og opfindsom, men også farlig og utilregnelig.
De to drenge er begge 12 år i første halvdel af romanen. Jakob bor på Digegården i Lysvig. Jeg-fortælleren kommer hver weekend og alle ferier sammen med sin mor og sin lillesøster for at bo hos morens kæreste, Axel, der er forfatter.
De to drenge leger og går på opdagelse i området. De hører Jakobs gamle bedstefar fortælle historier og skrøner fra sin ungdom, og ofte udfordrer Jakob romanens fortæller til at gøre ting, han ikke rigtigt tør eller har lyst til. Men Jakob udfordrer også sig selv. Ligesom han udfordrer alle de regler, familien eller gammel overtro stiller op for hans liv.
En dag sker der noget skæbnesvangert for de to drenges fremtidige liv og for resten af romanen. Drengene hjælper Axel med at rydde op i hans arbejdsværelse. De smider en masse gamle aviser og tidsskrifter ud og laver bål i haven. Det eneste, de absolut ikke må røre, er en gul mappe med elastik omkring. Heri ligger Axels nye romanmanuskript. Men da dagen er omme og bålet brændt ned, er mappen væk.
Axel kommer sig aldrig over det manglende manuskript, og det er også manuskriptet, der bliver omdrejningspunkt for de to drenge, da de mødes som voksne. Anden halvdel af romanen handler nemlig om de unge mænds trængsler med voksenlivet.
Martin Krogh Andersen har skrevet en helt unik og samtidig meget alment genkendelig historie om to drenges venskab. Romanen er velskrevet, og det synes legende let for forfatteren at fortælle deres historie. ”Arsenalet” er både en drengeroman, en eventyrroman og en slags slægtsroman fra et uddøende bondesamfund, hvor gården går i arv, og hvor bedstefaren lever sine sidste år i et mørkt aftægtsværelse. En mere end lovende debut!
Gyldendal, 2008. 233 sider.
Kommentarer