Anmeldelse
Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke af Morten Vittrup
- Log ind for at skrive kommentarer
Stærkt underholdende roman fyldt med kærlighed, røverhistorier, myter, løgne og de historier som forbinder familien, samtidig med at de skiller den ad.
Den meget lange og mystiske titel gjorde, at jeg faldt for bogen med det samme, og jeg blev ikke skuffet.
En forårsdag i 1954 skyller argentineren Victor de la Vega i land på en strand i Malaga. Han bliver indlagt på et kloster, hvor han møder Sofia, og det bliver et møde, som forandrer livet for begge. Sofia overvejer, om hun skal blive nonne, men mødet med Victor og hans overbevisende historier om et liv fyldt med vanskeligheder og dramatiske hændelser får hende til at ændre mening, og de bliver gift.
Romanen strækker sig over 80 år, og den foregår dels i mellemkrigstidens Argentina og i Spanien under og efter Franco med en afstikker til det sydlige ishav. Efterhånden får vi fortalt sandheden – måske – om Victor, og om hans møder med 2 historiske personer, som ændrede hans liv, digteren Borges og oprørslederen Che Guevara. Victor forudser, som en af de første, at turisterne vil strømme til det sydlige Spanien, og derfor åbner han og Sofia et hotel , El Che. I starten går det fint, men en brand på hotellet ændrer alt.
Victors og Sofias datter, Laura, og især hendes sønner, Eddie og Marco, vil gøre alt for at undgå at gentage deres fars og farfars fejltagelser. Derfor bliver de nødt til at kende sandheden om det, som virkelig skete.
Et centralt sted i romanen er en samtale mellem Victor og Sofia, hvor de taler om Herrens veje og skæbnen, som Sofia tror på. Men for Victor er der udelukkende tale om falsk eller ifalsk, held eller uheld, og det gælder om at opsøge heldet og skabe det selv.
Victors stedfar fortæller ham , at ”Uanset om du fortæller en historie mundtligt eller på skrift, er teknikken den samme. Det allervigtigste er troværdighed. Den leverer du via detaljer. Synsindtryk, dufte, lugte, personer, årstal.” Og det er akkurat den teknik som Morten Vittrup benytter sig af. Her er mange detaljer og synsindtryk, og det er umuligt at yde romanen retfærdighed på så kort plads. Mogens Vittrup har fint styr på hovedhistorien og de mange spring i tid og sted, men også på de mange bipersoner, så min anbefaling er helt klar : læs bogen.
- Log ind for at skrive kommentarer
Stærkt underholdende roman fyldt med kærlighed, røverhistorier, myter, løgne og de historier som forbinder familien, samtidig med at de skiller den ad.
Den meget lange og mystiske titel gjorde, at jeg faldt for bogen med det samme, og jeg blev ikke skuffet.
En forårsdag i 1954 skyller argentineren Victor de la Vega i land på en strand i Malaga. Han bliver indlagt på et kloster, hvor han møder Sofia, og det bliver et møde, som forandrer livet for begge. Sofia overvejer, om hun skal blive nonne, men mødet med Victor og hans overbevisende historier om et liv fyldt med vanskeligheder og dramatiske hændelser får hende til at ændre mening, og de bliver gift.
Romanen strækker sig over 80 år, og den foregår dels i mellemkrigstidens Argentina og i Spanien under og efter Franco med en afstikker til det sydlige ishav. Efterhånden får vi fortalt sandheden – måske – om Victor, og om hans møder med 2 historiske personer, som ændrede hans liv, digteren Borges og oprørslederen Che Guevara. Victor forudser, som en af de første, at turisterne vil strømme til det sydlige Spanien, og derfor åbner han og Sofia et hotel , El Che. I starten går det fint, men en brand på hotellet ændrer alt.
Victors og Sofias datter, Laura, og især hendes sønner, Eddie og Marco, vil gøre alt for at undgå at gentage deres fars og farfars fejltagelser. Derfor bliver de nødt til at kende sandheden om det, som virkelig skete.
Et centralt sted i romanen er en samtale mellem Victor og Sofia, hvor de taler om Herrens veje og skæbnen, som Sofia tror på. Men for Victor er der udelukkende tale om falsk eller ifalsk, held eller uheld, og det gælder om at opsøge heldet og skabe det selv.
Victors stedfar fortæller ham , at ”Uanset om du fortæller en historie mundtligt eller på skrift, er teknikken den samme. Det allervigtigste er troværdighed. Den leverer du via detaljer. Synsindtryk, dufte, lugte, personer, årstal.” Og det er akkurat den teknik som Morten Vittrup benytter sig af. Her er mange detaljer og synsindtryk, og det er umuligt at yde romanen retfærdighed på så kort plads. Mogens Vittrup har fint styr på hovedhistorien og de mange spring i tid og sted, men også på de mange bipersoner, så min anbefaling er helt klar : læs bogen.
Kommentarer