Vidunderlig, meget personlig og anderledes bog om skagensmaleren Anna Ancher og hendes store betydning for den ikoniske malergruppe.
Dette er ikke en bog, man lige skimmer igennem, her er tale om en meget dyb og sanselig beskrivelse af Anna Anchers kunst og liv, hendes farver og især lyset, som hun giver et helt specielt skær med sine fede penselstrøg. Anna Ancher var en kvinde, der, usædvanligt for sin tid, slog igennem og blev en anerkendt maler, næsten altid med motiver fra sit hjem i Skagen, ofte med familien som motiv eller forskellige huslige sysler som tema.
Forfatteren ser på vigtigheden af Annas rum, både de bogstavelige rum – fx den blå stue- og de forskellige rum i overført betydning, der dannede Annas hverdag. Lilian Munk Rösing giver også indblik i ægteskabet med Michael Ancher og i Annas store, måske afgørende betydning for malergruppens berømthed og forankring i Skagen. Hun var en samlende kraft i gruppen, den der både var lokal som datter af hotelejer Brøndum og samtidig kunstner og rejsende. Virginia Woolf skriver om, hvor vigtigt det er at have sit eget værelse, hvis man som kvinde vil skabe noget, Anna havde sit eget værelse, hun var en stærk kvinde. Ancher-parret fik kun en enkelt datter, Helga, måske var det helt bevidst, Anna ville have plads til at være kunstner, og hun blev det.
Lilian Munk Rösing er litteraturlektor ved Københavns Universitet og kritiker på Politiken. Hun træder nye spor i sit forfatterskab med denne bog om at lære at se, og det gør hun så fint, at jeg straks får lyst til en tur til Skagen igen, skønt jeg lige har været der. Heldigvis kan hendes billeder også ses andre steder, fx pasteller på Den Hirschsprungske Samling. Hvis man er til skagensmalernes dronning og de vidunderlige billeder fra hjemmet, skal man læs denne bog, det er ren nydelse, en smuk bog.
Kommentarer