Lun og poetisk fortælling af bedste nordiske kvalitet
Den islandske digter, Sturla Jon, inviteres til Litauen til en poesifestival, hvor han skal læse et af sine digte op. Det er skam en alvorlig sag, poesi, så Sturla graver dybt i lommerne og køber sig en usandsynlig dyr jakke som senere nærmest udløser en diplomatisk krise i Litauen. Der sker nemlig det at Sturlas dyre jakke bliver stjålet under et restaurantbesøg hvorfor han vælger at stjæle en af de andre deltageres jakker. En, om muligt, endnu dyrere jakke. Og da han konfronteres med det, vælger Sturla den ikke-diplomatiske løsning.
Selvom Sturla føler sig udsendt af nationen - i poesiens tjeneste - er vi heldigvis ikke kommet med til Litauen for at høre lyrik. I stedet følger vi på nærmeste hold den lidt småneurotiske, lidt patetiske, men alligevel charmerende Sturla som hurtigt betages af den skønne Liliya, en lokal lyriker. Med jævne mellemrum orienteres han af forskellige hjemlige kilder via mobiltelefon. Det viser sig nemlig at Sturlas nyeste digtsamling har skabt en mindre litterær skandale hjemme i Island da det afsløres at han måske har stjålet ordene fra sin fætter der i øvrigt begik selvmord i en ung alder. Og som vist nok også havde et intimt forhold til Sturlas mor som nu er alkoholiker, gammel, sær og imidlertid står over for at debutere som erotisk model på en fotoudstilling, dog med den formildende omstændighed at billederne er fra dengang hun stadig var fast i kødet.
Sturla har fem børn, en ekskone og en gammel opmærksomhedskrævende far - og glem nu ikke moren. I disse forhold navigerer digteren diplomatisk igennem det hele: de menneskelige forviklinger, små og mellemstore katastrofer og enkelte pinligheder på krumme-tæer-niveau. Som læser hvirvles man magtesløst med og betages af de lidt underspillede, men alligevel levende og farverige scenerier. Det er simpelthen mageløst. Nærmest poetisk underfundighed. Sproget sprudler sammen med historiens humoristiske vinkler der er både skæve og finurlige. Der er noget vidunderligt karikeret ved flere af historiens centrale personer som ud over at fungere godt også på en og samme tid bidrager med noget dybsindigt om menneskene og relationerne imellem dem.
Pointen er klokkeklar og serveres smidigt: Der er forskel på at være diplomatisk og konfliktsky.
Oversat fra islandsk af Kim Lembek efter 'Sendiherrann'. Athene, 2008. 332 sider
Kommentarer