Pallisgaards nye roman er en fin og rørende fortælling om venskab, sygdom og sorg, som rammer lige i hjertekulen.
Alle de liv… der kunne have været. Romanen handler om det tætte venskab mellem to veninder og hvordan livet ændrer sig uigenkaldeligt, da sygdom rammer den ene. Emilie og Solveig har kendt hinanden fra barns ben og er det nærmeste, man kommer på at have en søster. Solveig er den eventyrlystne og sorgfri type, Emilie den tænksomme og forsigtige. Da Solveig får beskeden om, at hun lider af ALS (Amyotrofisk lateral sklerose), som ingen overlever, ændrer alt sig med et: ”Sygdommen er en stejl trappe, som hun skal gå hele vejen op ad. Hun ved ikke, hvor lang den er, og hun ved ikke hvor hårdt det bliver, men hun ved, hvor den ender, og hun ved, at der ikke er nogen vej udenom”.
Veninderne beslutter sig for at tage på en sidste rejse sammen, en bilferie i Californien, hvor Solveig har været udvekslingsstudent. Rejsen byder på mødet med mange forskellige mennesker og kulturer og bliver samtidig en rundrejse i erindringer om deres barndom og venskab. Solveig vil sjældent snakke om sin sygdom og på rejsen vil hun også helst glemme, at hun er syg, for når folk får nys om hendes sygdom, ændrer alt sig i deres væremåde overfor hende. Så veninderne snakker ikke meget om sygdommen, men den er hele tiden med som en tavs passager.
Det værste ved sygdommen er for Solveig, at hun ikke får at vide, hvordan resten af hendes liv ville være blevet. Derfor beder hun Emilie skrive, hvordan hun tror, det kunne være blevet. Emilie er i vildrede for: ”Skal jeg skrive tingene, som jeg tror, de ville være blevet, eller som jeg håber? Eller skal jeg i virkeligheden skrive det, jeg tror, hun håber? Jeg ved hverken hvor jeg skal begynde eller slutte. Ingen af os ved, hvordan det hele ender, eller hvordan det ville være endt, hvis hun ikke var blevet syg, men jeg ved, hvordan det begyndte.” Men Emilie tager opgaven på sig og digter ”Alle de liv”, der kunne have været for Solveig.
Romanen er fortalt i en blanding af Emilies egne dagbogsnotater på deres rejse med tilbageblik på barndommen og de opdigtede afsnit om Solveigs fremtidige liv. Fortællemæssigt fungerer dette rigtig godt og især de fiktive afsnit om Solveigs fremtidige liv er romanens genistreg. Jeg var skeptisk på forhånd (ligesom Emilie er), men må sige, at det er noget af det, der står stærkest i romanen.
’Alle de liv’ byder på et studie i sorg og hvordan man håndterer en livstruende sygdom og døden både som den sygdomsramte og den pårørende. Pallisgaard udviser en særlig fin sans for alle de følelser, der er forbundet med emnet og man bliver klogere på hvordan, det er at være pårørende med alle de faldgrupper, der er. Man kommer virkelig til at holde af Emilie. Sikke en veninde! Her er en rørende fortælling, der rammer lige i hjertekulen ligesom Pallisgaards debut Et andet sted også gjorde det.
Kommentarer