Alfons og hans hemmelige verden af Gunilla Bergström

Et dejligt gensyn med de gamle ikoniske billedbøger, der med deres dybe indsigt i barnets verden stadig appellerer til børn fra cirka 3 år.

Gunilla Bergström er mester for både teksten og illustrationerne, og måske netop derfor er der et meget fint samspil mellem den kortfattede, præcise tekst og de enkle, stiliserede og udtryksfulde stregtegninger med en dæmpet farvelægning. Den første bog om Alfons Åberg udkom i 1972, og Alfons Åberg-bøgerne er nu veletablerede klassikere.

Alfons er eneste barn i en meget lille, men tryg familie med kun en far. Moderen hører man intet om. Forfatteren beskriver med stor indlevelse væsentlige sider af barndommen set ud fra barnets synsvinkel. Det er realistiske hverdagssituationer, der rummer både alvor og humor og ikke mindst fantasi. Far er en rar og hyggelig far, men han kan godt blive sur. I nogle af bøgerne er Alfons et stort børnehavebarn, i andre et lille skolebarn. Han er en sød og social dreng med en veludviklet fantasi, men hverken han eller hans far bliver idealiserede. De har hver deres svagheder, og far aner ikke altid, hvad der foregår, men de er tæt knyttet til hinanden med kærlige bånd.

'Usynligt med Alfons Åberg' handler om, hvordan fantasien kan overflødiggøre legetøj. Far har lige gjort forårsrent og forbyder strengt Alfons og Viktor at lege med andet legetøj end de små biler. De adlyder på deres egen måde, og ved hjælp af krydderikrukker, halstørklæder m.m. har de snart gang i en spændende fantasileg. Da de hører, far komme hjem fra indkøb, får de susende travlt med at rydde op. Far har ingen anelse om, hvad de har bedrevet og roser dem, fordi de ikke har lavet rod med legetøjet.

Som enebarn keder Alfons sig undertiden, men så har han en usynlig ven, Svipper, der både kan agere legekammerat og syndebuk. I 'Alfons og hemmelige Svipper' bruger de fars højt elskede pibe i legen, og den bliver væk. Far er i dårligt humør hele dagen og godt træt af Svipper. Han giver Alfons en afskedsgave til Svipper. Det er et batteri til lommelygten, der heldigvis afslører, hvor piben blev af.

I 'Mere monster, Alfons', der er en fin lille gyserhistorie for de små, skal Alfons passe lille Spirrevip, en opgave han som kun 7-årig klarer forbløffende godt. Han drømmer om at sidde med Spirrevip på skødet og fortælle hyggelige eventyr om små mus og kyllinger. Men Spirrevip er i trodsalderen og vil høre eventyr om monstre. Heldigvis er Alfons leveringsdygtig i de mest bloddryppende historier, og snart sidder han med en rædselsslagen Spirrevip på skødet, der beder om eventyret om den lille bitte kylling i stedet.

Alfons Åberg-bøgerne er på ingen måde forældede. Gunilla Bergström formår at fortælle om væsentlige aspekter af barndommen, så de bliver vedkommende også for vor tids børn fra ca. 3-5 år, og illustrationerne signalerer ikke en bestemt tid. At forlaget har valgt at samle tre historier i én bog har heldigvis ikke gjort bogen uhåndterlig.