Anmeldelse
Akata Heks
Atmosfærefyldt og spændende fantasyroman foregår i Nigeria og minder på nogle områder om Harry Potter.
I ’Akata Heks’ præsenteres læseren for en farverig, men også dyster fortælling med mytologiske træk og en lettere skelen til fantasyklassikeren om Harry Potter.
'Akata Heks' er første del i en trilogi, hvor hovedpersonen er den 12-årige Sunny. Hun bor i en lille landsby i Nigeria med sine forældre og to ældre brødre, der alle er født i Nigeria – lige bortset fra Sunny. Familien boede i USA, da Sunny blev født og flyttede tilbage til Nigeria, da hun var ni år gammel. Ikke nok med det, så er hun albino og dermed hverken sort eller hvid.
Dualiteten skaber ofte problemer for Sunny, der ikke har nogen venner og jævnligt drilles i skolen. Dette vender dog da hun møder Orlu, Chichi og Sasha og finder ud af, at hun er noget ganske særligt. Hun er nemlig af magisk afstamning og får derfor adgang til det parallelle magiske samfund, ”Leoparden Slår”, hvor dem med magiske evner kaldes ”leoparder”. Og det er nu alt det vilde og spændende begynder, for sammen med sine venner får hun til opgave at skulle bekæmpe den onde og sadistiske seriekidnapper, Sorte Hat Otokoto. Samtidig skal hun også i gang med at lære at blive fortrolig med sine nyfundne evner, hvilket bliver noget af en udfordring.
Det er en virkelig interessant og spændende læseoplevelse - både som fantasy og socialrealistisk kulturfortælling, da den veksler mellem noget genkendeligt og noget fremmedartet. Både den afrikanske og den magiske kultur i denne bog er vild, frodig og støvet men også befriende naturlig og i pagt med himmel, hav og jord – og alt der imellem. Genkedeligheden finder man også i det magiske univers, der virker til at være løst baseret på Harry Potter-universet. I ”Leoparden Slår” skal leoparderne dog ikke lære at beherske deres magi gennem en tryllestav, men gennem egen krop. Og man stifter bekendtskab med Juju-magi, spøgelseshopper, Maskerader og afrikansk mytologi.
Forfatteren er selv af nigeriansk-amerikansk afstamning og har skrevet flere bøger for både børn og voksne i science fiction- og fantasy genren. Hun skriver ubesværet og beskrivende på en måde, så man virkelig bliver lukket helt ind i fortællingens helt særlige og meget atmosfærefyldte univers og kan have svært ved at løsrive sig igen. Men læsningen kræver også tålmodighed, da der mange nye og uvante ting at forholde sig til. Jeg ser frem til de næste bøger, der endnu ikke er udkommet på dansk. Oversættelsen af Jacob Fanth fremstår naturlig og rigtig, selvom jeg ikke har læst de originale udgaver. Ordet ”Akata” er en vestafrikansk betegnelse for afrikansk-amerikanere.
Atmosfærefyldt og spændende fantasyroman foregår i Nigeria og minder på nogle områder om Harry Potter.
I ’Akata Heks’ præsenteres læseren for en farverig, men også dyster fortælling med mytologiske træk og en lettere skelen til fantasyklassikeren om Harry Potter.
'Akata Heks' er første del i en trilogi, hvor hovedpersonen er den 12-årige Sunny. Hun bor i en lille landsby i Nigeria med sine forældre og to ældre brødre, der alle er født i Nigeria – lige bortset fra Sunny. Familien boede i USA, da Sunny blev født og flyttede tilbage til Nigeria, da hun var ni år gammel. Ikke nok med det, så er hun albino og dermed hverken sort eller hvid.
Dualiteten skaber ofte problemer for Sunny, der ikke har nogen venner og jævnligt drilles i skolen. Dette vender dog da hun møder Orlu, Chichi og Sasha og finder ud af, at hun er noget ganske særligt. Hun er nemlig af magisk afstamning og får derfor adgang til det parallelle magiske samfund, ”Leoparden Slår”, hvor dem med magiske evner kaldes ”leoparder”. Og det er nu alt det vilde og spændende begynder, for sammen med sine venner får hun til opgave at skulle bekæmpe den onde og sadistiske seriekidnapper, Sorte Hat Otokoto. Samtidig skal hun også i gang med at lære at blive fortrolig med sine nyfundne evner, hvilket bliver noget af en udfordring.
Det er en virkelig interessant og spændende læseoplevelse - både som fantasy og socialrealistisk kulturfortælling, da den veksler mellem noget genkendeligt og noget fremmedartet. Både den afrikanske og den magiske kultur i denne bog er vild, frodig og støvet men også befriende naturlig og i pagt med himmel, hav og jord – og alt der imellem. Genkedeligheden finder man også i det magiske univers, der virker til at være løst baseret på Harry Potter-universet. I ”Leoparden Slår” skal leoparderne dog ikke lære at beherske deres magi gennem en tryllestav, men gennem egen krop. Og man stifter bekendtskab med Juju-magi, spøgelseshopper, Maskerader og afrikansk mytologi.
Forfatteren er selv af nigeriansk-amerikansk afstamning og har skrevet flere bøger for både børn og voksne i science fiction- og fantasy genren. Hun skriver ubesværet og beskrivende på en måde, så man virkelig bliver lukket helt ind i fortællingens helt særlige og meget atmosfærefyldte univers og kan have svært ved at løsrive sig igen. Men læsningen kræver også tålmodighed, da der mange nye og uvante ting at forholde sig til. Jeg ser frem til de næste bøger, der endnu ikke er udkommet på dansk. Oversættelsen af Jacob Fanth fremstår naturlig og rigtig, selvom jeg ikke har læst de originale udgaver. Ordet ”Akata” er en vestafrikansk betegnelse for afrikansk-amerikanere.
Kommentarer