Dokumentarisk beretning om to jødiske familier, som overlevede nazisternes koncentrationslejre og senere flugten fra kommunisternes totalitære stat. Barsk og uafrystelig læsning og en meget vigtig bog.
I 2019 blev der på et fortov i udkanten af Prag lagt tre af de såkaldte snublesten til minde om jødiske familier, som døde i kz-lejre. Med disse sten har den 95-årige Jan Rocek fået sat et slags punktum for sit meget dramatiske liv og et smukt minde om sin far, mor og søster.
Jan Rocek voksede op i en tryg familie i gode kår i Prag, og de klarede sig godt gennem 30’ernes krise, men med nazisternes fremkomst blev de jødiske familiers levevilkår med ét ændret, de fik frataget alle deres rettigheder, og i 1942 blev familien sendt til Theresienstadt. Nærmest mirakuløst overlevede Jan, hans kæreste Eva og deres nærmeste venner opholdene i kz-lejrene, og i 1945 begyndte ”vi alle nogle nye liv som frie mennesker.”
Men sådan skulle det ikke gå, den politiske udvikling i det kommunistiske Tjekkoslovakiet var årsag til stor bekymring. ”…..fik vi et varsel om en grum fremtid i den tjekkoslovakiske republik, og en tanke om, at man måske skulle stikke af. …”og vi håbede nok, at tingene ikke ville blive så slemme, at vi kunne ombestemme os senere. Der tog vi grueligt fejl.”
Men tanken om flugt voksede sig større og større i takt med tiltagende undertrykkelse, arbejdslejre, som i uhyggelig grad mindede om nazisternes lejre, og en meget lav levestandard. Men hvordan? I 1960 kom der endelig en mulighed. Jan og Eva og deres to børn fik mulighed for at tage på ferie i egen bil til DDR sammen med deres venner, familien Reiser, Efter dramatiske dage, hvor familierne er ved at opgive håbet, viste der sig en mulighed for at sejle med en færge fra Warnemünde til Gedser, og i Gedser hoppede først familen Rocek i vandet, og med hjælp fra lokale blev de reddet i land, og dagen efter lykkes det for familien Reiser at gøre det samme. Efter et kort ophold i Danmark slår begge familier sig ned i USA.
Jesper Clemmensens bog bygger på interviews med flere af hovedpersonerne, erindringer, politirapporter, akter fra de tjekkoslovakiske og østtyske sikkerhedstjenester, avisartikler og meget mere. Jeg synes, det lykkes Jesper Clemmensen at bruge alle de mange kilder på en forbilledlig måde. Bogen er letlæst, og den er næsten umulig at lægge fra sig. Beskrivelsen af opholdene i kz-lejrene er rystende læsning, men mindst ligeså barsk er beskrivelsen af perioden 1946 til 1960.
Jesper Clemmensen har med denne og sine to tidligere udgivelser givet os vægtige værker om afhoppere.
Kommentarer