Anmeldelse
Af naturen – for naturen. Hedeselskabets 150 års jubilæum
- Log ind for at skrive kommentarer
Hedeselskabet fejrer sit 150 års jubilæum med et beskedent festskrift, der har fokus på fire temaer, skov – vand – by – land, som selskabet har arbejdet med.
Hedeselskabet er en unik konstruktion, lidt i stil med Coop. Både en forening med medlemsdemokrati og et vist samfundsmæssigt engagement, og en forretning der skal give overskud, og det gør den også ifølge det seneste regnskab. I festskriftet kommer flere medarbejdere til orde, og deres kortfattede bidrag er præget af udelt begejstring for deres arbejde og for Hedeselskabet. Desuden er der interviews med tidligere klimakommissær Connie Hedegaard og forbrugerekspert Anne Glad. Selskabets initiativer inden for de fire hovedområder, land – skov – by – vand, er interessante, men får kun en kortfattet omtale. Alt i alt et noget tyndt, kalejdoskopisk og tamt festskrift.
Hedeselskabet har om nogen påvirket den danske natur på ondt og godt og givet anledning til megen kritik både nu og tidligere. Jeppe Aakjær var f.eks. en af de argeste modstandere, og derfor er det ret ironisk, at Hedeselskabet nu rejser en mindesten for ham. Onde tunger hævder, at selskabet i dag lever af at rette op på de fejl, det tidligere begik. Det er nu nok ikke hele sandheden, for som det fremgår af festskriftet, har selskabet gang i flere spændende projekter helt i tidens trend med klimatilpasning og bæredygtighed. Således har det f.eks. skabt flere smukke, grønne byrum, der kan opsuge nutidens mængder af regnvand, og det har oprettet en slags ”landbrug” i vandet med muslingeopdræt, der skal opsuge overskydende næringsstoffer i vandet.
Jeg er ikke sikker på, at selskabets forklaringer på tidligere fejltagelser holder, nemlig at det blot udfyldte et samfundsmæssigt behov. Det skulle da lige være at afhjælpe arbejdsløsheden. Derimod er det tydeligt, at Hedeselskabet har formået at følge med tiden og hurtigt afkode de nye behov, der opstår, og finde fremsynede løsninger. Tiden må vise, om Hedeselskabet i fremtiden formår at holde balancen mellem at bruge naturen og samtidig passe på den.
Jeg er skuffet over jubilæumsskriftets omfang og indhold, som mest synes rettet mod medlemmer. Jubilæet kunne have fortjent et mere omfattende festskrift med en samlet, analyserende gennemgang af selskabets historie og aktiviteter. For de fleste af os er Hedeselskabet synonymt med Dalgas og opdyrkningen af den jyske hede. Jeg tvivler på, at ret mange ved, at Hedeselskabet stadig er aktivt, men de er dårligt tjent med dette festskrift.
- Log ind for at skrive kommentarer
Hedeselskabet fejrer sit 150 års jubilæum med et beskedent festskrift, der har fokus på fire temaer, skov – vand – by – land, som selskabet har arbejdet med.
Hedeselskabet er en unik konstruktion, lidt i stil med Coop. Både en forening med medlemsdemokrati og et vist samfundsmæssigt engagement, og en forretning der skal give overskud, og det gør den også ifølge det seneste regnskab. I festskriftet kommer flere medarbejdere til orde, og deres kortfattede bidrag er præget af udelt begejstring for deres arbejde og for Hedeselskabet. Desuden er der interviews med tidligere klimakommissær Connie Hedegaard og forbrugerekspert Anne Glad. Selskabets initiativer inden for de fire hovedområder, land – skov – by – vand, er interessante, men får kun en kortfattet omtale. Alt i alt et noget tyndt, kalejdoskopisk og tamt festskrift.
Hedeselskabet har om nogen påvirket den danske natur på ondt og godt og givet anledning til megen kritik både nu og tidligere. Jeppe Aakjær var f.eks. en af de argeste modstandere, og derfor er det ret ironisk, at Hedeselskabet nu rejser en mindesten for ham. Onde tunger hævder, at selskabet i dag lever af at rette op på de fejl, det tidligere begik. Det er nu nok ikke hele sandheden, for som det fremgår af festskriftet, har selskabet gang i flere spændende projekter helt i tidens trend med klimatilpasning og bæredygtighed. Således har det f.eks. skabt flere smukke, grønne byrum, der kan opsuge nutidens mængder af regnvand, og det har oprettet en slags ”landbrug” i vandet med muslingeopdræt, der skal opsuge overskydende næringsstoffer i vandet.
Jeg er ikke sikker på, at selskabets forklaringer på tidligere fejltagelser holder, nemlig at det blot udfyldte et samfundsmæssigt behov. Det skulle da lige være at afhjælpe arbejdsløsheden. Derimod er det tydeligt, at Hedeselskabet har formået at følge med tiden og hurtigt afkode de nye behov, der opstår, og finde fremsynede løsninger. Tiden må vise, om Hedeselskabet i fremtiden formår at holde balancen mellem at bruge naturen og samtidig passe på den.
Jeg er skuffet over jubilæumsskriftets omfang og indhold, som mest synes rettet mod medlemmer. Jubilæet kunne have fortjent et mere omfattende festskrift med en samlet, analyserende gennemgang af selskabets historie og aktiviteter. For de fleste af os er Hedeselskabet synonymt med Dalgas og opdyrkningen af den jyske hede. Jeg tvivler på, at ret mange ved, at Hedeselskabet stadig er aktivt, men de er dårligt tjent med dette festskrift.
Kommentarer