Anmeldelse
Af jord af Kirstine Brøndum
Glimt fra et pigeliv i provinsen i 1950'ernes Danmark: Afdæmpede, fint sansede og melankolsk registrerede punktnedslag.
Hvad får os til at ønske at læse en roman? Bogens indhold og udseende. Denne roman gør det ikke nemt: gråt omslag med et vinter-stilleben med en enkelt sneklædt spirende gren. Indholdsmæssigt ligner det snarere en lang novelle med dagbogsagtigt præg.
Men hvis du når videre end disse ydre indtryk, så venter en god læseoplevelse: Vi følger pigen Johanne Marie og hendes opvækst fra moders liv til skolealderen i dagbogsnotater. Underfundigt ser vi verden inde fra moders mave, er med ved undfangelsen og den svære adskillelse fra mor. Og ikke mindst opdagelsen og erkendelsen af, at hun skal dele mor med seks andre søskende. Vi følger livet i den lille by ved fjorden, farens købmandsforretning, familie og naboer registreret gennem et følsomt pigesind, som gradvis får større indsigt. En psykologisk rejse i et barnesind. Frem for alt er det meget sanselige dagbogsnotater:
"I dag kom jeg til at se ind i en rosenblomst. Det var den eneste, der var tilbage på hele busken. Ellers er det mest hyben. De skinner. Det gjorde solen også. Der, hvor den ramte, skinnede det endnu mere. Mor var ved at hænge vasketøj op. Det er bedste hun ved, siger hun. At hænge vasketøj op i september. Jeg hjalp med at tage klemmer op, når hun tabte nogle. Og så kom vi til dér, hvor busken står og jeg fik øje på blomsten og så glemte jeg klemmerne. Og mor, og at spørge om, hvorfor hun godt kan lide at hænge vasketøj op i september, for det skulle jeg lige til at spørge hende om."
Det er det stille liv i provinsen, som præsenteres. Det er godt, det bliver husket og registreret. Romanen er tænkt som 1. del af en serie. Tidligere har Kirstine Brøndum udgivet novellesamlingen "Eva" og romanen "Tordenkalven", som er blevet sammenlignet med Johanns V. Jensen. Jeg synes snarere det er norske Julie Elstads romaner, jeg kommer til at tænke på, når jeg læser denne bog. Det enkle sprog, den "lille" verden og den psykologiske portrættegning.
Samleren, 2008. 221 sider.
Glimt fra et pigeliv i provinsen i 1950'ernes Danmark: Afdæmpede, fint sansede og melankolsk registrerede punktnedslag.
Hvad får os til at ønske at læse en roman? Bogens indhold og udseende. Denne roman gør det ikke nemt: gråt omslag med et vinter-stilleben med en enkelt sneklædt spirende gren. Indholdsmæssigt ligner det snarere en lang novelle med dagbogsagtigt præg.
Men hvis du når videre end disse ydre indtryk, så venter en god læseoplevelse: Vi følger pigen Johanne Marie og hendes opvækst fra moders liv til skolealderen i dagbogsnotater. Underfundigt ser vi verden inde fra moders mave, er med ved undfangelsen og den svære adskillelse fra mor. Og ikke mindst opdagelsen og erkendelsen af, at hun skal dele mor med seks andre søskende. Vi følger livet i den lille by ved fjorden, farens købmandsforretning, familie og naboer registreret gennem et følsomt pigesind, som gradvis får større indsigt. En psykologisk rejse i et barnesind. Frem for alt er det meget sanselige dagbogsnotater:
"I dag kom jeg til at se ind i en rosenblomst. Det var den eneste, der var tilbage på hele busken. Ellers er det mest hyben. De skinner. Det gjorde solen også. Der, hvor den ramte, skinnede det endnu mere. Mor var ved at hænge vasketøj op. Det er bedste hun ved, siger hun. At hænge vasketøj op i september. Jeg hjalp med at tage klemmer op, når hun tabte nogle. Og så kom vi til dér, hvor busken står og jeg fik øje på blomsten og så glemte jeg klemmerne. Og mor, og at spørge om, hvorfor hun godt kan lide at hænge vasketøj op i september, for det skulle jeg lige til at spørge hende om."
Det er det stille liv i provinsen, som præsenteres. Det er godt, det bliver husket og registreret. Romanen er tænkt som 1. del af en serie. Tidligere har Kirstine Brøndum udgivet novellesamlingen "Eva" og romanen "Tordenkalven", som er blevet sammenlignet med Johanns V. Jensen. Jeg synes snarere det er norske Julie Elstads romaner, jeg kommer til at tænke på, når jeg læser denne bog. Det enkle sprog, den "lille" verden og den psykologiske portrættegning.
Samleren, 2008. 221 sider.
Kommentarer