Anmeldelse
Ånder
- Log ind for at skrive kommentarer
Medrivende tysk samtidsroman om familieforhold og hemmeligheder indkapsler det 20. århundredes europæiske indvandrerhistorie.
'Ånder' handler om en familie, der er immigreret fra moderlandet Tyrkiet og på forskellige måde forsøger at finde fodfæste i Tyskland og ikke mindst i relationen til hinanden. Det der sætter gang i fortællingen er farens, Hüseyins, død. Han har i sit livs efterår endelig købt en lejlighed i Istanbul, men den dag han skal flytte ind, altså midt i indretningen af sin drøm, dør han pludselig af et hjertestop. Dette hidkalder hele familien til begravelse: Den hårdføre hustru Emine, døtrene Sevda og Peri og sønnerne Hakan og Ümit.
Denne præmis med at lade relationerne slå gnister i anledning af et familiemedlems død er set før på både film og i litteraturen, men den bliver her brugt virkningsfuldt til at fortælle fem levende og rørende karakterportrætter, i samme antal kapitler, der hver følger et familiemedlem. Godt nok er de her mennesker en del af samme familie, men romanen skildrer også, hvor væsensforskellige de er.
De fire søskende afviger særligt fra hinanden, og de er lige dele frivole, reflekterede, rebelske og sensitive. De oplever alle ting, der sætter dybe, formative spor i dem og samtidig fremkalder dem som stærkt bevægende og detaljerige billeder på mennesker. De repræsenter hver sit hjørne af samme forløb og fortælling, og et af romanens største styrker er, at hele familien vi følger står lysende klart for én i al deres kompleksitet og identitetstvivl. Samtidig bærer de alle på hemmeligheder, der giver en dramaturgisk og dragende nerve til hele fortællingen, som der bindes en flot og forløsende sløje på til sidst.
Vi kommer vidt omkring i fortællingen rent tematisk. Romanen berører kønsroller, kulturel flerstemmighed, seksualitet, immigration, kønsidentitet, politidiskrimation mm.. Alle disse størrelser forankres i karaktererne, og netop derfor er det en så velfungerende roman. Den berører nogle komplekse strukturer, ikke via højtbelagte, forcerede samfundsanalyser, men via historie, hjerte og ånd i fem menneskeskæbner. Min eneste anke imod romanen er, at de 367 sider nærmest er for lidt.

Kommentarer