Anmeldelse
Det er mig, der er trolden
Mange børn vil kunne genkende sig selv i historien, ikke mindst frygten for at de mennesker, man kender og elsker, ikke vil kunne rumme ens grimme og vilde sider.
En helt almindelig pige bliver pludseligt forvandlet til en stor trold og passer slet ikke ind i familien og børnehaven længere. Alle bliver bange for hende, og hun begiver sig derfor ud i naturen, hvor der er plads til hende blandt træerne og dyrene. Livet i skoven er dejligt frit men samtidig også lidt ensomt, så da hun får chancen for at blive tryllet tilbage, er hun fristet. Kan man være både trold og barn samtidig?
'Det er mig, der er trolden' er en rigtig dejlig billedbog, der sætter gang i fantasien. Bogen handler primært om at acceptere de forskellige sider, vi hver især indeholder og om, hvad der kan ske, når man pludselig ikke kan skjule de mindre pæne sider længere. Hovedpersonen er en lille pige, der på vej til børnehaven bliver tryllet om til en kæmpestor og fæl trold. Hendes far stikker af i rent chok, og da den splinternye trold selv vil gå i børnehave, hilser pædagogen hende ikke ligefrem velkommen.
I pigens hjem er armene heller ikke åbne, og trolden fortrækker ud i den svenske skov, der i øvrigt er virkeligt smukt illustreret, så man næsten kan høre gøgen kukke. Her er der plads til bare at være, som man er, men friheden leder trolden lidt på afveje, og en dag da hun støder på børnehavekammeraterne i skoven, kommer hun desværre til at æde dem allesammen. Da troldmanden får nys om det, giver han hende et godt tilbud: Hun får syv dage til at beslutte sig for, om hun vil blive ved med at være en trold, eller om hun vil have, at alting skal blive som før. Det er ikke så nem en beslutning, for der er jo ikke kun dårligt at være en trold, og indeni troldepigen bor tvivlen også. Kan hun overhovedet finde ud af at være et rigtigt barn igen?
Jeg er ret vild med denne bog, og jeg tror, mange vil kunne genkende noget i dens historie, ikke mindst frygten for at de mennesker, man kender og elsker, ikke vil kunne rumme ens grimme og vilde sider. Bogen beskriver dilemmaet mellem længslen efter frihed og trangen til at passe ind godt og lægger op til refleksion hos barnet. Der er noget meget skandinavisk over bogen, forstået på den måde at trolden fx ikke bliver disneyficeret, men får lov til at være ret grim og også gøre grimme og lidt ulækre ting som for eksempel at løbe nøgen rundt og skrige som en gris, slubre skrubtudser i sig og selvfølgelig ikke mindst spise børn.
Trolden på forsiden kan måske skræmme nogle børn lidt, men hvis man lige kan overvinde den og åbne bogen, mødes man af en magisk fortælling indeni, hvor både tegninger og tekst stimulerer fantasien. En virkelig spændende historie, der giver både børn og voksne noget at tænke over.
Mange børn vil kunne genkende sig selv i historien, ikke mindst frygten for at de mennesker, man kender og elsker, ikke vil kunne rumme ens grimme og vilde sider.
En helt almindelig pige bliver pludseligt forvandlet til en stor trold og passer slet ikke ind i familien og børnehaven længere. Alle bliver bange for hende, og hun begiver sig derfor ud i naturen, hvor der er plads til hende blandt træerne og dyrene. Livet i skoven er dejligt frit men samtidig også lidt ensomt, så da hun får chancen for at blive tryllet tilbage, er hun fristet. Kan man være både trold og barn samtidig?
'Det er mig, der er trolden' er en rigtig dejlig billedbog, der sætter gang i fantasien. Bogen handler primært om at acceptere de forskellige sider, vi hver især indeholder og om, hvad der kan ske, når man pludselig ikke kan skjule de mindre pæne sider længere. Hovedpersonen er en lille pige, der på vej til børnehaven bliver tryllet om til en kæmpestor og fæl trold. Hendes far stikker af i rent chok, og da den splinternye trold selv vil gå i børnehave, hilser pædagogen hende ikke ligefrem velkommen.
I pigens hjem er armene heller ikke åbne, og trolden fortrækker ud i den svenske skov, der i øvrigt er virkeligt smukt illustreret, så man næsten kan høre gøgen kukke. Her er der plads til bare at være, som man er, men friheden leder trolden lidt på afveje, og en dag da hun støder på børnehavekammeraterne i skoven, kommer hun desværre til at æde dem allesammen. Da troldmanden får nys om det, giver han hende et godt tilbud: Hun får syv dage til at beslutte sig for, om hun vil blive ved med at være en trold, eller om hun vil have, at alting skal blive som før. Det er ikke så nem en beslutning, for der er jo ikke kun dårligt at være en trold, og indeni troldepigen bor tvivlen også. Kan hun overhovedet finde ud af at være et rigtigt barn igen?
Jeg er ret vild med denne bog, og jeg tror, mange vil kunne genkende noget i dens historie, ikke mindst frygten for at de mennesker, man kender og elsker, ikke vil kunne rumme ens grimme og vilde sider. Bogen beskriver dilemmaet mellem længslen efter frihed og trangen til at passe ind godt og lægger op til refleksion hos barnet. Der er noget meget skandinavisk over bogen, forstået på den måde at trolden fx ikke bliver disneyficeret, men får lov til at være ret grim og også gøre grimme og lidt ulækre ting som for eksempel at løbe nøgen rundt og skrige som en gris, slubre skrubtudser i sig og selvfølgelig ikke mindst spise børn.
Trolden på forsiden kan måske skræmme nogle børn lidt, men hvis man lige kan overvinde den og åbne bogen, mødes man af en magisk fortælling indeni, hvor både tegninger og tekst stimulerer fantasien. En virkelig spændende historie, der giver både børn og voksne noget at tænke over.
Kommentarer