Pragtværk, der cementerer humanioras og de humanistiske idéers helt afgørende betydning for os og vores samfund.
Ideen med dette værk er at præsentere og diskutere 50 udvalgte idéer, der har givet og giver vores liv og vores samfund både struktur, mål og mening. Professor i idéhistorie, Hans-Jørgen Schanz, har redigeret værket, som rummer 50 artikler skrevet af 32 danske filosoffer, idehistorikere, teologer m.fl. Idéerne er ifølge Schanz udvalgt, så de rækker ind over et stort humanistisk område. Dækkende er de langt fra, men det er et fornemt udvalg, der kommer omkring et stort område af idéuniverset, det vil sige både politik, religion, økonomi, kunst, moral, filosofi, historie og retsforhold.
Og hvad er det så helt konkret for idéer, der er tale om? Schanz definerer idéer som ”fornuftige svar på et vigtigt spørgsmål.” Den kan man så tygge lidt på. Frihed, køn, penge, håb, markedet, teknologi, skønhed, masserne, arbejde, kærlighed og dannelse kan nævnes som eksempler.
Forfatterne har haft frie hænder til at skrive om deres emne, hvilket har resulteret i en række velskrevne, interessante og meget læseværdige artikler, som naturligvis ikke giver eksakte og udtømmende beskrivelser, men snarere introducerer, præsenterer og diskuterer de enkelte idéer med det personlige præg, som hver forfatter nu har sat på artiklen. Artiklerne befinder sig på et højt fagligt niveau, men alligevel formidlet, så de fleste uden de store problemer kan være med og få noget ud af læsningen
Bogen hører til den slags, man aldrig rigtig bliver helt færdig med. Dens 393 sider er fortættet viden om idéernes flere tusind års meget komplicerede udviklingslinjer og deres kulturrelle og filosofiske sammenhænge og betydninger, og personligt foretrækker jeg at læse den slags værker i etaper med længere pauser ind i mellem. Den nysgerrige og videnshungrende læser vil med stor fordel også kunne anvende værket som inspirationskatalog til videre læsning og fordybelse. Fremhæves skal også den meget ambitiøste og appellerende billedside, som på glimrende vis går i dialog med teksterne.
Værket kan også ses som et vigtigt indlæg i den seneste tids uddannelsesdebat. Uden humaniora og de humanistiske idéer ville vi ifølge Schanz rende hovedløse rundt. Kan man være uenig i det? Tilsyneladende. I hvert fald kan man konstatere, at regeringens hammer er faldet hårdt over humaniora, og at debatten på forudsigelig vis igen har drejet sig om humanister, som sidder i deres elfenbenstårne og uddanner sig til arbejdsløshed.
Med dette pragtværk slår de humanistiske idéer igen, og det har vi hårdt brug for.
Originally published by Anne Birgitte Langkilde Hundahl, Litteratursiden.
Kommentarer