Interessant og tankevækkende bog om året 1947 fortalt ud fra forskellige nedslag i verdenshistorien. Et must for alle der interesserer sig for vores historie.
Elisabeth Åsbrink er svensk journalist og forfatter. Hun har valgt at beskæftige sig med året 1947, fordi hun mener, at det er i det år, den moderne verden begynder. Eftervirkningerne fra 2. Verdenskrig er så småt ved at fortone sig, og overalt hersker der en vis form for eufori:” Aldrig mere, siger menneskene i verden til sig selv og hinanden. Aldrig mere, siger medlemmerne i arbejdsgruppen, før udfærdigelsen af menneskerettighederne”.
Fra januar til december udvælger Åsbrink forskellige temaer til at belyse udviklingen i verden, nogle som har stor betydning for fremtiden og andre, som er mere kuriøse.
Et af de gennemgående temaer er Nürnbergprocesserne og den rørende historie om, den for mig ukendte jurist fra Polen, Raphael Lemkin, som måtte flygte fra nazisterne til USA. Hele hans familie var blevet udslettet i Europa, og han havde nu kun et formål med sit liv, og det var at få begrebet ”folkemord” ind i anklageskrifterne mod de nazistiske forbrydere og deres håndlangere. Som han formulerer det, så er det let at begå folkemord, for ingen tror, at det kan ske, før det er for sent. Ude i verden gentager alle deres ”aldrig mere”. Men Lemkin ved, at logikken snarere siger ”næste gang”. Det er sket før, og det kan ske igen.
Andre store gennemgående temaer, som stadig har betydning, er delingen af Britisk Indien i Indien og Pakistan og delingen af Palæstina med en FN-komite, som ikke kan træffe beslutninger, og som modarbejdes af blandt andet den Arabiske Liga. I den forbindelse hører vi om nogle af de mange overlevende jøder, som ønsker at rejse ind i Palæstina, men som på grund af indrejsekvoter ikke får lov til at gå i land i Haifa, men som bliver sendt tilbage til Europa, og for nogles vedkommende endda tilbage til Tyskland.
Historien om svenske Per Engdahl, som er i fuld gang med at organisere tidligere nazister og beskrive grundlaget for en ny nazisme, er også interessant. Af mere kuriøse temaer den franske modekonge Christian Dior og hans modtagelse i USA. Og så er der historien om George Orwell, som er ved at skrive 1984 færdig. Jeg kunne blive ved, men læs hellere selv.
Den kalejdoskopiske skrivemåde er lidt forvirrende i begyndelsen, men af fragmenterne opstår der helheder og sammenhænge.
Kommentarer