Analyse
Sjöwall, Maj - Roseanna
Sjöwall og Wahlöös krimiserie med Martin Beck i centrum som politikommissær afstak det niveau, senere skandinaviske krimiforfattere stræber efter at nå.
Hverdagshelte med mavebesvær
Den skandinaviske krimi har et stærkt brand i den internationale kriminallitteratur, et brand den har opnået ved at koble samfundskritik og hverdagsrealisme. Hovedpersonerne i den skandinaviske krimi er troværdige karakterer med personlige problemer. De har med andre ord vrøvl med både parforhold, familie og økonomi. Arbejde og privatliv hænger uundgåeligt sammen, på samme måde som de samfundsmæssige forhold påvirker den enkeltes muligheder og syn på tilværelsen. Det private og det politiske knyttes sammen, og de to sfærer mødes meget direkte i forbrydelsen.
Den skandinaviske krimi har sit udspring i det svenske forfatterpar Maj Sjöwall (f. 1935) og Per Wahlöös (1926-1975) krimiserie Roman om en forbrydelse. Sjöwall og Wahlöo omskriver den hårdkogte amerikanske politiroman til svenske forhold. Nærværende hverdagshelte opklarer forbrydelserne i et genkendeligt svensk samfund. Ved at lade opklaringen ske i et moderne Sverige med hovedpersoner, der fremstår helt almindelige og lette at identificere sig med, bringer Sjöwall og Wahlöö en verden af politifolk tæt på læseren. Selv kriminalassistent og senere kommissær Martin Beck lider af almindelige problemer som forkølelse, tømmermænd og mavebesvær og har bøvl med privatlivet og relationen til sin kone og deres børn.
Ved at skrive politifolkenes personlige problemer ind i romanerne gør Sjöwall og Wahlöö kriminallitteraturen til hverdagsskildring. Romanerne bliver samtidsromaner, der giver læseren et billede på det levede liv i en bestemt periode i Sverige fordelt på forskellige miljøer: kriminelle miljøer, politiuniverset, bymiljøet og rummene inden for hjemmets fire vægge.
Becks Bergmann-stemning
Sjöwall og Wahlöö kom begge fra en journalistisk baggrund. De var gift og havde to børn sammen. Per Wahlöö skrev spændingsromaner allerede inden samarbejdet med Maj Sjöwall begyndte, blandt andet 'Lastbilen' (1962), 'Dobbelt forræderi' (1963) og 'Stålspringet' (1968). Parret oversatte i fællesskab en række af Ed McBains politiromaner til svensk, og hans realistiske stil blev en væsentlig inspirationskilde. Andre væsentlige inspirationskilder er J. J. Marric og Hillary Waugh. Første bind i fællesserien 'Roman om en forbrydelse' udkom i 1965 med titlen 'Roseanna'. Sidste bind i tibindsserien udkom i 1975. Per Wahlöö døde samme år af kræft.
Omdrejningspunkt for alle ti romaner er kriminalkommissær Martin Beck og holdet af politiefterforskere omkring ham. Beck er siden blevet en nærmest arketypisk forgænger for en række af lettere livstrætte politiefterforskere inden for krimigenren. Som antihelt repræsenterer han et sidestykke til den skandinaviske films melankolske "Bergmann"-stemning. Beck er en kompetent kriminalkommissær, der i starten af serien lever i et konformt og ulykkeligt ægteskab og senere får affærer og bliver skilt. At Beck og hans liv udvikler sig undervejs er med til at give serien styrke og troværdighed.
Læserne får også lov til at komme helt tæt på politiholdets arbejdsmetoder med afhøringer, fingeraftryk, overvågninger og obduktioner. Den minutiøse skildring giver romanerne et monotomt og realistisk præg. Forbrydelserne er ikke eksotiske og opsigtsvækkende, men udspringer typisk af sociale og værdimæssige problemstillinger.
Det politiske program og hverdagsdetaljen
Sjöwall og Wahlöö har i flere sammenhænge forklaret intentionen med romanserien. De første romaner skulle præsentere figurerne og miljøet og indfange læserne ved at skabe genkendelighed. I de følgende romaner skulle der gradvist fokuseres mere og mere nært på den marxistiske samfundsanalyse af den moderne svenske velfærdsstat. De første romaner er tænkt som traditionelle politikrimier uden politisk indhold. De næste titler er problematiserende, men tilkendegiver ikke alt for meget politisk kulør i handlingen. De sidste romaner er eksplicit socialistiske og rummer kritik af institutionel inkompetence, ulighed, diskrimination og skæv magtkoncentration i samfundet. Som serie kommer 'Roman om en forbrydelse' til at stå som et samlet argument, hvor forbrydelsen ikke er de enkeltstående kriminelle handlinger, men det etablerede systems komplekse forbrydelse mod befolkningen.
Beck-serien blev et gennembrud for en venstreorienteret samfundsdiskussion i krimien, men kritikken handlede ikke kun om politik og politistatsmetoder, men tog stilling til hele livsførelsen, til måder at indrette sig på i bolig, parforhold, familier og også madvaner. Med det nære fokus på den hidtidige oversete hverdagsdetalje sættes det politiske i fokus på en ny måde - allerede fra seriens første bind 'Roseanna', der sætter seksualiteten under lup.
Roseanna
"De fik liget op den ottende juli lidt over tre om eftermiddagen. Det var forholdsvis velbevaret og kunne ikke have ligget i vandet længe. At det overhovedet kom for dagen, beroede på en tilfældighed. At det blev fundet så forholdsvist tidligt, var et held og burde have gavnet efterforskningen."
Med disse ord sættes den indledende ramme for 'Roseanna'. Den nøgterne, konstaterende tone danner grundstemning for hele romanen, og efterforskningens langsommelighed slås an. Der går hele 55 sider, inden opklaringen fører frem til afdødes navn, Roseanna, og endnu 22 før der findes et sandsynligt gerningssted, og herefter går efterforskningen tilsyneladende næsten i stå.
Den afklædte og mishandlede kvindekrop leder læserens tanker hen på en seksualforbrydelse. Og undervejs afdækkes afdødes seksualvaner. Hun har levet uden faste partnere, men har haft skiftende seksualpartnere og har tilsyneladende selv været opsøgende i forhold til de mænd, hun har haft interesse i, ligesom hun har lagt distance, hvis mændenes interesse udviklede sig følelsesmæssigt. Roseannas vaner beskrives, men vurderes ikke af fortællerne, dog møder læseren en tidligere venindes markante afstandtagen. Ligeledes idylliseres Roseanna ikke som en sexet femme fatale, men beskrives som en helt almindelig kvinde med brede hofter, der ikke gjorde for meget ud af sit udseende. Romanen bliver dermed en skildring af en tid og et samfund, hvor mange hverdagsstrukturer blev genforhandlet, og de to køn fik nye valgmuligheder for at skabe kønsroller og seksualitet på måder, de selv vælger.
Den langsommelige opklaring tærer på Martin Beck og på hans ægteskab, og efterforskningen står næsten i stampe med opsporingen af samtlige passagerer på en turistbåd og senere indsamling af passagerernes foto-souvenirs, som dog endelig leder til en smule håb for efterforskningen, da ti ruller otte millimeter-film opspores. Fremvisningen af filmen for politistaben er en af romanens spændingshøjdepunkter med en realistisk imitation af en dårlig amatørfilmers miskmask af seværdigheder, overflødige skud af den blå himmel, hektiske billedskift og tilfældige forbipasserende. Dermed indkredses endelig morderen, en på overfalden kedelig mand med et stærkt afvigende og hypermoralsk forhold til seksualitet.
'Roseanna' er i dag, set med nutidens øjne, forældet på flere planer. Karakteristikken af den seksuelt frigjorte kvinde har måske mindre effekt i dag, ligesom opklaringsarbejdet besværliggøres af lange ventetider på post fra USA, omstillede telefonopkald og afkortede telegrammer. Men netop derved vinder den også nærvær som karakteristik og kritik af et samfund forankret i en konkret tid.
Sortsyn og glimtvis lykke
Den gradvist tiltagende samfundskritik gennem hele serien retter sig mod emner som stigende kriminalitet, forøget forurening, tiltagende pornografi, elendige boligforhold, arbejdsløshed og stofmisbrug. Ansvaret for problemerne skal placeres hos politikerne og lederne af institutionerne. Det er med andre ord samfundets skyld. Mod slutningen af serien er samfundskritikken ved at tippe over i menneskefjendskhed og sortsyn. Kun glimtvis er der lykkelige øjeblikke.
Mens kritikken skærpes undervejs i serien, bliver karaktererne mere stereotype og karikerede, og projektet udvikler sig til en karikatur af det moderne svenske samfund og dets problemer. Når kritikken vælter ud af karaktererne, kan forfatterne skrue op for blusset og lade forargelsen flyde frit.
Den politiske analyse er i vidt omfang forældet i dag. Alligevel er det lykkedes for Sjöwall og Wahlöö at skabe det største klassiske kriminalværk i skandinavisk litteratur. For nutidige læsere er det centrale formen, karaktererne, stemningen, intrigerne og tidsbilledet.
Den skandinaviske krimi efter Sjöwall og Wahlöö
Den moderne nordiske krimier har en lang række arvtagere til den tradition, Sjöwall og Wahlöö lagde grundpillen til med det ca. 3000 sider lange værk. Blandt andet Henning Mankell, Håkan Nesser, Leif G. W. Persson, Jan Guillou, Jo Nesbø, Leif Davidsen, Liza Marklund, Anne Holt, Stieg Larsson, Simon Pasternak og Christian Dorph er inspireret af forfatterparret. Anne Holt har givet Sjöwall og Wahlöös indflydelse følgende karakteristik:
"Sjöwall og Wahlöö skrev en romanserie. Men de skrev også en lærebog i ti bind. De opfandt en genre. De afstak det niveau, vi stræber efter at nå. De har efterladt et stort litterært værk, den højeste kanon, men også en vejledning til alle, der vover sig ind i denne krævende genre. De lærte os at beskrive det store billede ved hjælp af den lille detalje, at sænke kameraet, at gå tæt på objektet - den forsømte, den fortabte, det almindelige menneske."
Oversigt over titlerne i Roman om en forbrydelse:
Roseanna (1965)
Manden som gik op i røg (1966)
Manden på altanen (1967)
Den grinende strisser (1968)
Brandbilen som forsvandt (1969)
Strisser, strisser" (1970)
Den afskyelige mand (1971)
Det lukkede rum (1972)
Politimorderen (1974)
Terroristerne (1975)
Kilder:
81.09
Meyhoff, Karsten Wind: Forbrydelsens elementer : kriminallitteraturens historie fra Poe til Ellroy. - Information, 2009. - 455 sider.
81.09
Ravn, Ole: Krimi-guide : kriminallitteraturens hvem er de?, hvad skrev de? . - 2. udgave. - Fremad, 1999. - 244 sider.
99.4 Sjöwall, Maj
Søholm, Ejgil: Roman om en forbrydelse : Sjöwall/Wahlöö's værk og virkelighed. - Spektrum, 1976. - 337 sider.
Sjöwall og Wahlöös krimiserie med Martin Beck i centrum som politikommissær afstak det niveau, senere skandinaviske krimiforfattere stræber efter at nå.
Hverdagshelte med mavebesvær
Den skandinaviske krimi har et stærkt brand i den internationale kriminallitteratur, et brand den har opnået ved at koble samfundskritik og hverdagsrealisme. Hovedpersonerne i den skandinaviske krimi er troværdige karakterer med personlige problemer. De har med andre ord vrøvl med både parforhold, familie og økonomi. Arbejde og privatliv hænger uundgåeligt sammen, på samme måde som de samfundsmæssige forhold påvirker den enkeltes muligheder og syn på tilværelsen. Det private og det politiske knyttes sammen, og de to sfærer mødes meget direkte i forbrydelsen.
Den skandinaviske krimi har sit udspring i det svenske forfatterpar Maj Sjöwall (f. 1935) og Per Wahlöös (1926-1975) krimiserie Roman om en forbrydelse. Sjöwall og Wahlöo omskriver den hårdkogte amerikanske politiroman til svenske forhold. Nærværende hverdagshelte opklarer forbrydelserne i et genkendeligt svensk samfund. Ved at lade opklaringen ske i et moderne Sverige med hovedpersoner, der fremstår helt almindelige og lette at identificere sig med, bringer Sjöwall og Wahlöö en verden af politifolk tæt på læseren. Selv kriminalassistent og senere kommissær Martin Beck lider af almindelige problemer som forkølelse, tømmermænd og mavebesvær og har bøvl med privatlivet og relationen til sin kone og deres børn.
Ved at skrive politifolkenes personlige problemer ind i romanerne gør Sjöwall og Wahlöö kriminallitteraturen til hverdagsskildring. Romanerne bliver samtidsromaner, der giver læseren et billede på det levede liv i en bestemt periode i Sverige fordelt på forskellige miljøer: kriminelle miljøer, politiuniverset, bymiljøet og rummene inden for hjemmets fire vægge.
Becks Bergmann-stemning
Sjöwall og Wahlöö kom begge fra en journalistisk baggrund. De var gift og havde to børn sammen. Per Wahlöö skrev spændingsromaner allerede inden samarbejdet med Maj Sjöwall begyndte, blandt andet 'Lastbilen' (1962), 'Dobbelt forræderi' (1963) og 'Stålspringet' (1968). Parret oversatte i fællesskab en række af Ed McBains politiromaner til svensk, og hans realistiske stil blev en væsentlig inspirationskilde. Andre væsentlige inspirationskilder er J. J. Marric og Hillary Waugh. Første bind i fællesserien 'Roman om en forbrydelse' udkom i 1965 med titlen 'Roseanna'. Sidste bind i tibindsserien udkom i 1975. Per Wahlöö døde samme år af kræft.
Omdrejningspunkt for alle ti romaner er kriminalkommissær Martin Beck og holdet af politiefterforskere omkring ham. Beck er siden blevet en nærmest arketypisk forgænger for en række af lettere livstrætte politiefterforskere inden for krimigenren. Som antihelt repræsenterer han et sidestykke til den skandinaviske films melankolske "Bergmann"-stemning. Beck er en kompetent kriminalkommissær, der i starten af serien lever i et konformt og ulykkeligt ægteskab og senere får affærer og bliver skilt. At Beck og hans liv udvikler sig undervejs er med til at give serien styrke og troværdighed.
Læserne får også lov til at komme helt tæt på politiholdets arbejdsmetoder med afhøringer, fingeraftryk, overvågninger og obduktioner. Den minutiøse skildring giver romanerne et monotomt og realistisk præg. Forbrydelserne er ikke eksotiske og opsigtsvækkende, men udspringer typisk af sociale og værdimæssige problemstillinger.
Det politiske program og hverdagsdetaljen
Sjöwall og Wahlöö har i flere sammenhænge forklaret intentionen med romanserien. De første romaner skulle præsentere figurerne og miljøet og indfange læserne ved at skabe genkendelighed. I de følgende romaner skulle der gradvist fokuseres mere og mere nært på den marxistiske samfundsanalyse af den moderne svenske velfærdsstat. De første romaner er tænkt som traditionelle politikrimier uden politisk indhold. De næste titler er problematiserende, men tilkendegiver ikke alt for meget politisk kulør i handlingen. De sidste romaner er eksplicit socialistiske og rummer kritik af institutionel inkompetence, ulighed, diskrimination og skæv magtkoncentration i samfundet. Som serie kommer 'Roman om en forbrydelse' til at stå som et samlet argument, hvor forbrydelsen ikke er de enkeltstående kriminelle handlinger, men det etablerede systems komplekse forbrydelse mod befolkningen.
Beck-serien blev et gennembrud for en venstreorienteret samfundsdiskussion i krimien, men kritikken handlede ikke kun om politik og politistatsmetoder, men tog stilling til hele livsførelsen, til måder at indrette sig på i bolig, parforhold, familier og også madvaner. Med det nære fokus på den hidtidige oversete hverdagsdetalje sættes det politiske i fokus på en ny måde - allerede fra seriens første bind 'Roseanna', der sætter seksualiteten under lup.
Roseanna
"De fik liget op den ottende juli lidt over tre om eftermiddagen. Det var forholdsvis velbevaret og kunne ikke have ligget i vandet længe. At det overhovedet kom for dagen, beroede på en tilfældighed. At det blev fundet så forholdsvist tidligt, var et held og burde have gavnet efterforskningen."
Med disse ord sættes den indledende ramme for 'Roseanna'. Den nøgterne, konstaterende tone danner grundstemning for hele romanen, og efterforskningens langsommelighed slås an. Der går hele 55 sider, inden opklaringen fører frem til afdødes navn, Roseanna, og endnu 22 før der findes et sandsynligt gerningssted, og herefter går efterforskningen tilsyneladende næsten i stå.
Den afklædte og mishandlede kvindekrop leder læserens tanker hen på en seksualforbrydelse. Og undervejs afdækkes afdødes seksualvaner. Hun har levet uden faste partnere, men har haft skiftende seksualpartnere og har tilsyneladende selv været opsøgende i forhold til de mænd, hun har haft interesse i, ligesom hun har lagt distance, hvis mændenes interesse udviklede sig følelsesmæssigt. Roseannas vaner beskrives, men vurderes ikke af fortællerne, dog møder læseren en tidligere venindes markante afstandtagen. Ligeledes idylliseres Roseanna ikke som en sexet femme fatale, men beskrives som en helt almindelig kvinde med brede hofter, der ikke gjorde for meget ud af sit udseende. Romanen bliver dermed en skildring af en tid og et samfund, hvor mange hverdagsstrukturer blev genforhandlet, og de to køn fik nye valgmuligheder for at skabe kønsroller og seksualitet på måder, de selv vælger.
Den langsommelige opklaring tærer på Martin Beck og på hans ægteskab, og efterforskningen står næsten i stampe med opsporingen af samtlige passagerer på en turistbåd og senere indsamling af passagerernes foto-souvenirs, som dog endelig leder til en smule håb for efterforskningen, da ti ruller otte millimeter-film opspores. Fremvisningen af filmen for politistaben er en af romanens spændingshøjdepunkter med en realistisk imitation af en dårlig amatørfilmers miskmask af seværdigheder, overflødige skud af den blå himmel, hektiske billedskift og tilfældige forbipasserende. Dermed indkredses endelig morderen, en på overfalden kedelig mand med et stærkt afvigende og hypermoralsk forhold til seksualitet.
'Roseanna' er i dag, set med nutidens øjne, forældet på flere planer. Karakteristikken af den seksuelt frigjorte kvinde har måske mindre effekt i dag, ligesom opklaringsarbejdet besværliggøres af lange ventetider på post fra USA, omstillede telefonopkald og afkortede telegrammer. Men netop derved vinder den også nærvær som karakteristik og kritik af et samfund forankret i en konkret tid.
Sortsyn og glimtvis lykke
Den gradvist tiltagende samfundskritik gennem hele serien retter sig mod emner som stigende kriminalitet, forøget forurening, tiltagende pornografi, elendige boligforhold, arbejdsløshed og stofmisbrug. Ansvaret for problemerne skal placeres hos politikerne og lederne af institutionerne. Det er med andre ord samfundets skyld. Mod slutningen af serien er samfundskritikken ved at tippe over i menneskefjendskhed og sortsyn. Kun glimtvis er der lykkelige øjeblikke.
Mens kritikken skærpes undervejs i serien, bliver karaktererne mere stereotype og karikerede, og projektet udvikler sig til en karikatur af det moderne svenske samfund og dets problemer. Når kritikken vælter ud af karaktererne, kan forfatterne skrue op for blusset og lade forargelsen flyde frit.
Den politiske analyse er i vidt omfang forældet i dag. Alligevel er det lykkedes for Sjöwall og Wahlöö at skabe det største klassiske kriminalværk i skandinavisk litteratur. For nutidige læsere er det centrale formen, karaktererne, stemningen, intrigerne og tidsbilledet.
Den skandinaviske krimi efter Sjöwall og Wahlöö
Den moderne nordiske krimier har en lang række arvtagere til den tradition, Sjöwall og Wahlöö lagde grundpillen til med det ca. 3000 sider lange værk. Blandt andet Henning Mankell, Håkan Nesser, Leif G. W. Persson, Jan Guillou, Jo Nesbø, Leif Davidsen, Liza Marklund, Anne Holt, Stieg Larsson, Simon Pasternak og Christian Dorph er inspireret af forfatterparret. Anne Holt har givet Sjöwall og Wahlöös indflydelse følgende karakteristik:
"Sjöwall og Wahlöö skrev en romanserie. Men de skrev også en lærebog i ti bind. De opfandt en genre. De afstak det niveau, vi stræber efter at nå. De har efterladt et stort litterært værk, den højeste kanon, men også en vejledning til alle, der vover sig ind i denne krævende genre. De lærte os at beskrive det store billede ved hjælp af den lille detalje, at sænke kameraet, at gå tæt på objektet - den forsømte, den fortabte, det almindelige menneske."
Oversigt over titlerne i Roman om en forbrydelse:
Roseanna (1965)
Manden som gik op i røg (1966)
Manden på altanen (1967)
Den grinende strisser (1968)
Brandbilen som forsvandt (1969)
Strisser, strisser" (1970)
Den afskyelige mand (1971)
Det lukkede rum (1972)
Politimorderen (1974)
Terroristerne (1975)
Kilder:
81.09
Meyhoff, Karsten Wind: Forbrydelsens elementer : kriminallitteraturens historie fra Poe til Ellroy. - Information, 2009. - 455 sider.
81.09
Ravn, Ole: Krimi-guide : kriminallitteraturens hvem er de?, hvad skrev de? . - 2. udgave. - Fremad, 1999. - 244 sider.
99.4 Sjöwall, Maj
Søholm, Ejgil: Roman om en forbrydelse : Sjöwall/Wahlöö's værk og virkelighed. - Spektrum, 1976. - 337 sider.
Kommentarer