Analyse
Ondaatje, Michael - Kattens bord
'Kattens bord' er en skildring af den 11-årige Michaels sørejse i 1954 fra Ceylon til England – til den mor han ikke har set i 3-4 år. Men mest af alt er det en roman om erindring. Om erindringens indflydelse på den person vi er og bliver. Og om at skildre erindringer.
Resumé
Michael rejser alene med skib mod England for at møde sin mor. Han finder hurtigt sammen med to jævnaldrende drenge, og sammen udforsker de nysgerrigt og fantasifuldt livet og menneskene om bord på skibet. De spiser sammen med en række karakteristiske skikkelser ved det såkaldte ”kattens bord” – det stik modsatte af kaptajnens bord, hvor de prominente gæster dinerer. Fra bunden af skibet, af klasserne, af livet folder Michael sig ud som menneske. En udvikling, der mest af alt præges af tematikker som kunst, erindring og venskab, og med vandet som det altdominerende symbol.
Vandet
Vandet er en stærk og omsiggribende trope i romanen. Vandet, som skibet sejler på, bærer fysisk Michael frem, men samtidig bliver det symbolet på det livgivende, på fostertilstanden og det ubevidste. Skibets mikrokosmos, der indbyder til en tryg og afgrænset verden, kan ses i forlængelse af livmoderen som det sted, hvor alt liv stammer fra. Herinde bliver Michaels unge sind gradvist oplyst eller modnet undervejs på turen, hvor oplevelser, særligt en stærk storm, udvikler ham og giver ham nye erfaringer. Under stormen er han tæt på at drukne, da han og en ven har surret sig fast til dækket næsten som Jesus på korset, ligesom ved en tidligere lejlighed tilbage på Ceylon. Begge gange blev han reddet af stærke hænder. Vandet står stærkt som et både rensende og livgivende symbol og giver liv til unge Michael. Et liv, der på mange måder bliver præget af erindringen omkring oplevelserne om bord på skibet.
Venskab
Romanen bliver fortalt retrospektivt af den voksne Michael. De tre uger om bord på skibet udgør hovedstammen i fortællingen, men spring til senere og til tidligere erkendelser forekommer ofte. Erindringen om moren, der venter på kajen på sin søn, spiller ikke nogen stor rolle. I stedet er venskaberne i fokus. Især de to jævnaldrende venner om bord, Cassius og Ramadhin, gør et stort indtryk på Michael. ”Brødre” kalder han dem retrospektivt og vender flere gange tilbage til, hvad der senere blev af dem og til den kontakt, de mere eller mindre kom til at få. Det venskab kunne have udfoldet sig mange forskellige steder, men igen udgør skibets fysiske afgrænsning en faktor – de bliver ekstremt tætte. Venskabet, båndene, der knyttes, udgør et holdepunkt for den voksne Michael, og trækker associationer til ’ankeret’. Uden at komme så meget ind på det virker det, som om den voksne Michael lever en omrejsende tilværelse med opbrud i form af steder, men også ægteskabeligt. Her fungerer erindringen om venskabet som det anker, der holder ham nede og på plads i en omskiftelig verden.
Kunst
Både skrivekunsten, musikken og malerkunsten spiller en rolle i romanen. Som udtryksformer og leveveje, og de væver sig ind og ud af menneskeskildringerne og bliver som sådan en naturlig del af det enkelte menneskes beskrivelse. Den sanselighed, det afføder, bliver en forlængelse af unge Michaels åbne sind, af barnets umiddelbarhed over for verden, men hvor vandet som tidligere nævnt bliver et billede på det ubevidste, synes kunsten at være vejen frem mod en bevidstgørelse; en erkendelsesproces, der på sigt bedre end noget andet kan udtrykke de essentielle følelser, der er bundet til tilværelsen om bord på skibet. Erindringen har bedre vilkår for at kunne udtrykkes gennem kunsten såvel som gennem Michaels sanselighed end gennem senere samtaler, hvor det talte ord kommer til kort. Fx med Massi, som Michael en overgang er gift med, og som er søster til Ramadhin.
Sørejser – kort perspektivering
Michael Ondaatje er på ingen måde alene om at skrive om rejser til søs, og han refererer da også i det citat, der indleder romanen, til Joseph Conrad og dennes novelle 'Ungdom', og Conrad er da også forfatter til en af de nok allermest berømte romaner om sørejser: 'Mørkets hjerte'. Men hvor 'Kattens bord' skildrer et menneskes dannelsesmæssige og personlige tilbliven, skildrer 'Mørkets hjerte' snarere menneskets demoralisering; moralens og civilisationens forfald. Også den store amerikanske forfatter Herman Melville må nævnes her. Hans erfaringer som sømand lå til grund for flere af hans romaner, blandt andet sværvægteren 'Moby Dick'. Her er den omskiftelige menneskelige moral i spil, men især ’menneske versus natur’ bliver her det altdominerende tema. Ud over at dannelsesmæssigt forfald eller opblomstring er fælles for disse, og for mange andre rejseromaner, spiller også tematikken om civilisation versus barbari og de deraf opståede kolonialistiske og racistiske problematikker en vigtigt rolle i mange rejseromaner.
'Kattens bord' er en skildring af den 11-årige Michaels sørejse i 1954 fra Ceylon til England – til den mor han ikke har set i 3-4 år. Men mest af alt er det en roman om erindring. Om erindringens indflydelse på den person vi er og bliver. Og om at skildre erindringer.
Resumé
Michael rejser alene med skib mod England for at møde sin mor. Han finder hurtigt sammen med to jævnaldrende drenge, og sammen udforsker de nysgerrigt og fantasifuldt livet og menneskene om bord på skibet. De spiser sammen med en række karakteristiske skikkelser ved det såkaldte ”kattens bord” – det stik modsatte af kaptajnens bord, hvor de prominente gæster dinerer. Fra bunden af skibet, af klasserne, af livet folder Michael sig ud som menneske. En udvikling, der mest af alt præges af tematikker som kunst, erindring og venskab, og med vandet som det altdominerende symbol.
Vandet
Vandet er en stærk og omsiggribende trope i romanen. Vandet, som skibet sejler på, bærer fysisk Michael frem, men samtidig bliver det symbolet på det livgivende, på fostertilstanden og det ubevidste. Skibets mikrokosmos, der indbyder til en tryg og afgrænset verden, kan ses i forlængelse af livmoderen som det sted, hvor alt liv stammer fra. Herinde bliver Michaels unge sind gradvist oplyst eller modnet undervejs på turen, hvor oplevelser, særligt en stærk storm, udvikler ham og giver ham nye erfaringer. Under stormen er han tæt på at drukne, da han og en ven har surret sig fast til dækket næsten som Jesus på korset, ligesom ved en tidligere lejlighed tilbage på Ceylon. Begge gange blev han reddet af stærke hænder. Vandet står stærkt som et både rensende og livgivende symbol og giver liv til unge Michael. Et liv, der på mange måder bliver præget af erindringen omkring oplevelserne om bord på skibet.
Venskab
Romanen bliver fortalt retrospektivt af den voksne Michael. De tre uger om bord på skibet udgør hovedstammen i fortællingen, men spring til senere og til tidligere erkendelser forekommer ofte. Erindringen om moren, der venter på kajen på sin søn, spiller ikke nogen stor rolle. I stedet er venskaberne i fokus. Især de to jævnaldrende venner om bord, Cassius og Ramadhin, gør et stort indtryk på Michael. ”Brødre” kalder han dem retrospektivt og vender flere gange tilbage til, hvad der senere blev af dem og til den kontakt, de mere eller mindre kom til at få. Det venskab kunne have udfoldet sig mange forskellige steder, men igen udgør skibets fysiske afgrænsning en faktor – de bliver ekstremt tætte. Venskabet, båndene, der knyttes, udgør et holdepunkt for den voksne Michael, og trækker associationer til ’ankeret’. Uden at komme så meget ind på det virker det, som om den voksne Michael lever en omrejsende tilværelse med opbrud i form af steder, men også ægteskabeligt. Her fungerer erindringen om venskabet som det anker, der holder ham nede og på plads i en omskiftelig verden.
Kunst
Både skrivekunsten, musikken og malerkunsten spiller en rolle i romanen. Som udtryksformer og leveveje, og de væver sig ind og ud af menneskeskildringerne og bliver som sådan en naturlig del af det enkelte menneskes beskrivelse. Den sanselighed, det afføder, bliver en forlængelse af unge Michaels åbne sind, af barnets umiddelbarhed over for verden, men hvor vandet som tidligere nævnt bliver et billede på det ubevidste, synes kunsten at være vejen frem mod en bevidstgørelse; en erkendelsesproces, der på sigt bedre end noget andet kan udtrykke de essentielle følelser, der er bundet til tilværelsen om bord på skibet. Erindringen har bedre vilkår for at kunne udtrykkes gennem kunsten såvel som gennem Michaels sanselighed end gennem senere samtaler, hvor det talte ord kommer til kort. Fx med Massi, som Michael en overgang er gift med, og som er søster til Ramadhin.
Sørejser – kort perspektivering
Michael Ondaatje er på ingen måde alene om at skrive om rejser til søs, og han refererer da også i det citat, der indleder romanen, til Joseph Conrad og dennes novelle 'Ungdom', og Conrad er da også forfatter til en af de nok allermest berømte romaner om sørejser: 'Mørkets hjerte'. Men hvor 'Kattens bord' skildrer et menneskes dannelsesmæssige og personlige tilbliven, skildrer 'Mørkets hjerte' snarere menneskets demoralisering; moralens og civilisationens forfald. Også den store amerikanske forfatter Herman Melville må nævnes her. Hans erfaringer som sømand lå til grund for flere af hans romaner, blandt andet sværvægteren 'Moby Dick'. Her er den omskiftelige menneskelige moral i spil, men især ’menneske versus natur’ bliver her det altdominerende tema. Ud over at dannelsesmæssigt forfald eller opblomstring er fælles for disse, og for mange andre rejseromaner, spiller også tematikken om civilisation versus barbari og de deraf opståede kolonialistiske og racistiske problematikker en vigtigt rolle i mange rejseromaner.
Kommentarer