I Hvor var Hannah Jacoby? bevæger Anna Ladegaard sig mellem realismen og modernismen. Stilen er dokumenterende, mens miljø og skikkelser skildres med dagligdagens sprog.
Hvor var Hannah Jacoby? udspiller sig i efterkrigstidens Europa og strækker sig over tyve år og på tværs af flere landegrænser. Vi følger den danske kvinde, Eva Lessing, der forveksles med den jødiske kvinde, Hannah Jacoby, hvilket resulterer i, at hun tages som krigsfange. Da det lykkes hende at stikke af, påbegynder hun en lang vandring nordpå. Her møder hun den ungarske Pavel, den ældre tyske kvinde, Adi Hempel, og drengen Gustav. De bosætter sig i et forladt hus og oplever for første gang siden krigens rædsler noget, der minder om tryghed. Da deres stille idyl brydes af virkelighedens indgriben, vender Hannah hjem til Danmark og forsøger halvhjertet at genoptage sit tvivlsomme ægteskab og blive Eva igen. Hun forfølges dog stadig dels af krigens rædsler, men i lige så høj grad af drømmen, der brat sluttede, og længslen efter sin kæreste Pavel.
Som læser følger man Evas kamp for at genetablere sin gamle tilværelse. Allerede i toget mod Danmark møder Eva en mand, der rejser tilbage inden han er ankommet. Han bliver et symbol på Evas splittelse og længslen efter fortiden. Da hun vender hjem, er hendes mand flyttet, og hendes gentagne problemer med at finde rundt i deres nye lejlighed viser den fremmedgørelse, hun føler i forhold til sit tidligere liv. Parallelt med Eva følger man også Pavels forsøg på at genoptage sit liv og de erindringer, der lægger hindringer for hans udvikling.
Tematisk bevæger Hvor var Hannah Jacoby? sig omkring den underlige stemning i efterkrigstiden. Den sætter spørgsmålstegn ved trygheden, idet hovedpersonerne paradoksalt nok på hver deres måde, oplevede den største tryghed i en kaostid, mens de har langt sværere ved at forholde sig til deres egen rolle i den stabiliserede eftertid. Gennem hovedpersonerne møder vi længslen efter en tid, der trods dens grusomhed var enkel og ligetil. På trods af at usikkerheden var en del af deres tilværelse, blev den også en forudsætning for intensiteten i de øjeblikke, de delte.
Karakteristisk for begge hovedpersoner forbinder de krigen med deres møde med kærligheden, og dette forhindrer dem begge i at komme videre. Efter deres mangeårige forsøg på at genfinde deres tidligere liv, bliver projektet gradvist omvendt og kommer til at dreje sig om at genfinde den tabte tid, de mennesker, de delte den med, og ikke mindst de mennesker, de selv var.
Anna Ladegaard bevæger sig et sted mellem realismen og modernismen. Hendes stil er dokumenterende og observerende, mens miljø og skikkelser skildres troværdigt med et dagligdags sprog. Tematisk set kredser hun dog i sit forfatterskab omkring fremmedgørelsen, outsideren og bruddet med traditionen, og lægger sig dermed op ad modernismens poetiske principper.
Kilder, links og centrale værker
Kommentarer