Årets bedste lyrik 2018

Ved en smuk sammenskrivning af to fortællinger – en gammel ægyptisk myte og en nutidig afsked med sin far – har Voetmann begået et melodisk, drømmende og nærværende værk.

Digtene handler ikke kun om det kropslige, om synssansen, men også om det eksistentielle ved at være menneske i verden på godt og ondt. Her er Pia Tafdrup suveræn.

Helstøbt og musikalsk digtsamling om vores moderne liv i en gennemdigitaliseret verden, hvor alle er online og hvor alt, vi oplever, dokumenteres på de sociale medier.

I sit efterårsdigt, skrevet mens bladene falder i parken, undersøger Rasmus Nikolajsen poesiens muligheder for at tale om skønheden, der hele tiden er udfordret og anfægtet.

Pia Juuls digte indeholder på én gang alvor og kulsort humor. Fortællingen samler sig i forsøget på at bevæge sig forbi noget og insisterer på, at det hele hænger sammen.

En roman som i et Twin Peaks inspireret univers, hallucinerende og gruopvækkende kredser om temaerne psykisk sygdom, kønsidentitet, faderskab og arvesynd. 

Digteren, mennesket og verden. MY HEART er kulminationen på en rejse i sproget og i verden, som menneske. 

Sorgen og melankolien løber som en tråd gennem digtet, der er fyldt med lidenskab og patos og bevæger sig springende og kaotisk mellem mange niveauer.

Digtsamlingen om et jeg i udvikling udmærker sig i skildringen af, hvor let mennesket kan gå fra kærlighed til had.

Knusende smuk digtsamling om livet, døden, og de mellemliggende glimt af evigheder, som man kan sætte i vand i hjertets vase.

Konfronteret med sin fars livstruende sygdom er Stochholms digte et forsøg på at rumme og komme overens med sorgen og tabet. Krisen indebærer et kunstnerisk og æstetisk vendepunkt.