Årets bedste lyrik 2021

Redaktionen på Litteratursiden giver her sit bud på den bedste lyrik fra året, der er gået. Lyrikken udtrykker med sine skarpe sansninger stor ambivalens i sin vekselvirkning mellem det grusomme og det smukke.

I feltet med årets lyrik findes modet til at berøre flere tabuer og tendenser i tiden. Livet ses fra både et personlig og et kosmisk blik på verden.

Blandt andet gøres der status på verdenshistoriens grusomheder i flere udgivelser: Aaiún Nin bruger sine digte i samlingen På min huds sorthed til at bryde ud af det fængsel af skam, vold og stilhed, hun og andre sorte kvinder befinder sig i. Det er et rasende, stærkt og sanseligt manifest over den sorte kvindes virkelighed.

Temaerne rækker vidt i behandlingen af svære livsperioder. Der udforskes tabuer om selvmord og manglende sorg efter dødsfaldet af en forælder i Jeg slog min far ihjel af Christian Dorph. Og der reflekteres over livet i isolation under en nedlukning, og hvordan individet ved sygdom bliver gjort opmærksom på sin krops eksistens Bjørn Rasmussens Forgabt. Der er aldrig langt fra det ophøjede til det jævne i lyrikkens sansende univers.