Bog

Om hundrede år

Af (
2019
)

Anmeldelse

Om hundrede år af Anna Elisabeth Jessen

31 jan.19

Hundrede års danmarkshistorie i velfortalt og meget vellykket debutroman om en sønderjysk slægt fra 1914 til 2014.

Da Anna Elisabeth Jessen flyttede ind på sin sønderjyske slægtsgård fra 1867 fandt hun i en skuffe på loftet gamle soldaterbreve sendt fra og til hendes oldefar og oldemor under 1. Verdenskrig. Det er disse breve som sammen med andre effekter danner udgangspunkt for historien om slægten.

Da 1. Verdenskrig bryder ud i 1914 skal to af sønnerne fra slægtsgården, Hans og Marius, begge deltage på tysk side. Hans falder, mens Marius, som næsten er blevet døv, vender tilbage. Sammen får Marius og Helene fem børn, og det er dem og deres familier, vi følger i de næste hundrede år. Både 1. og 2. Verdenskrig sætter sig sine spor i en familie, hvor meget et usagt. ”Ingen siger noget, og det er der heller ingen grund til.”

Hvert år har sin egen lille historie, det kan være noget, der sker i familien, nye kærester og brudte forhold, børn og rejser, og der er både små iagttagelser fra dagligdagen og mere dramatiske hændelser, som for alt i verden ikke må komme frem. Ofte bliver de store begivenheder i verden kædet sammen med oplevelserne i familien, Genforeningen i 1920, nazismen, sabotagen under 2. Verdenskrig, studenteroprøret i Paris og mælkekvoterne efter Danmarks indtræden i EF.

Også den teknologiske udvikling bliver berørt og her er mange detaljer, større ting som telefon, elektricitet, biler, fjernsyn og Internettet og mindre ting som Carmen Curlers, spolebåndoptageren og tv-koppen med undertallerken og kagetallerken i et. Alt sammen med til at skabe præcise og gode tidsbilleder og stemninger.

I starten tænkte jeg, at jeg godt ville have historierne fra de enkelte år udfoldet noget mere, men Anna Elisabeth Jessen får på smukkeste vis bundet de små historier sammen til den store historie om det at være sønderjysk – eller nordslesvigsk, som den yngste af sønnerne fra gården når frem til, at de er, ”Vi er nordslesvigere, vi er anderledes end danskerne.”

For udenforstående kan det måske være svært at forstå, hvorfor det nationale spiller en så stor rolle i Sønderjylland, men læs bogen og bliv meget klogere. Og så kommer bogen jo lige op til 100-året for Genforeningen i 2020.

Sideløbende med udgivelsen udkommer en podcast-serie i 100 korte episoder i samarbejde med DR.

Anna Elisabeth Jessen er journalist, hun har lavet radio, tv og dokumentarfilm. 'Om hundrede år' er hendes første roman.

 

Analyse

Jessen, Anna Elisabeth - Om hundrede år

Sønderjylland og grænselandets mennesker skildres præcist og nuanceret i Anna Elisabeth Jessens fiktionalisering af egen slægtshistorie 
 
I en skuffe i et gammelt skab fandt Anna Elisabeth Jessen sine bedsteforældres brevudveksling fra Første Verdenskrig. Brevene er skrevet, mens bedstefaderen lå i skyttegravene, og mange år senere genfundet på loftet af slægtsgården i Hoptrup ved Haderslev, hvor forfatteren selv bor. Denne brevveksling er – sammen med andre historiske effekter – blevet inspiration til radio- og tv-dokumentaristens debut som forfatter med slægtsromanen ”Om hundrede år. En sønderjysk familiekrønike”. 

En sønderjysk slægtsfortælling
Ud af brevene er sprunget en fiktiv fortælling om en sønderjysk familie i fem generationer. Som journalist og dokumentarist har Anna Elisabeth Jessen tidligere beskæftiget sig med grænselandets mennesker, og romanen er fortalt med forfatterens særlige blik for grænselandets placering mellem Danmark og Tyskland - eller som nogle af karaktererne i romanen foretrækker at kalde det, Nordslesvig. 

Fortællingen udspinder sig over 100 år, fra 1914-2014, fortalt i 101 korte kapitler, et enkelt kapitel for hvert af de hundrede år. I første kapitel møder læseren Hans, gårdens ældste søn og arving, der i 1914 er indkaldt til krigstjeneste på tysk side. Han dræbes af sennepsgas, og søsteren Helene arver gården sammen med ægtefællen Marius, der vender døv hjem fra krigen. Sammen får parret fem børn, der fungerer som romanens egentlige hovedpersoner. De tre af børnene – Åge med det ustyrlige temperament, Marie, der hellere vil rejse og høre radio end lave mad, og Hans, der udvikler en nervøs stammen – gifter sig aldrig, men bliver boende i hjemmet, og i fællesskab fører de slægtsgården videre. 

Spændingerne i den sønderjyske hjemstavn og forholdet mellem de tysksindede og dansksindede ligger som et underløbende tema gennem romanen. Den geografiske og mentale nærhed til Tyskland har betydning for de store historiske linjer, og dramaet, hvad enten det er de to verdenskrige, Genforeningen i 1920, Den Kolde Krig eller Murens fald, er med tættere på sønderjyderne end resten af Danmark. Gradvist udviskes det gamle nag mellem dansk og tysk identitet, og en ny generation af globaliserede sønderjyder overtager gården. Ved romanens slutning er det de yngste generationer, niecen Johanne, hendes tyske mand Heinrich og deres kvikke datter Loulou, som er adopteret fra Kina, der bor på slægtsgården. Også på nabogårdene flytter nye ejere ind, der hejser dannebrog uden at se det som et nationalt symbol, men blot som et festligt tilbehør. 

Et tavst og cyklisk hverdagsliv
Synsvinklen skifter mellem familiemedlemmerne fra kapitel til kapitel, og hen over de kun tre-fem sider lange kapitler præsenteres nedslag i personernes liv. Et tilfældigt kærlighedsmøde, en brudt forlovelse, en voldtægt, et mord, et dødsfald, et forkert sammenvokset ben, en mislykket jagt osv. En række af dramatiske højdepunkter i et ellers roligt, ordknapt og næsten cyklisk hverdagsliv præget af daglige rutiner. Når dramaerne hvirvler hverdagens støv op, er det ikke samtaler og selvudvikling, der står for døren, men en tavs tilbagevenden til det fysiske arbejde, til landskabet og afgrøderne og dyrene.

Et fortælleteknisk greb, der underbygger det cykliske element og historiens cirkularitet, er genbrugen af familienavne gennem generationer. Navnene Hans, Johanne, Helene og Marie går igen, og historien får igennem disse gennemgående navne og de personer, der bærer dem, mulighed for både at gentage og forny sig. 

Tavsheden, der lægger sig over begivenhederne, mens karaktererne vender tilbage til hverdag og arbejde, lader ikke alt falde bort i glemsel. De hemmeligheder, der knytter sig til gården, bliver ikke nødvendigvis begravet dér, og mod romanens slutning dukker dokumenter og objekter op, der tilsammen danner omrids af en fortælling.   

Et element af komik opstår, når moderne hjælpemidler og væremåder trænger ind i det sønderjyske familieliv. Traktorer overtager hestearbejdet, biler introduceres, og hørerøret udgår til fordel for et høreapparat, som kan være svært at indstille. Især romanens kvinder vender sig mod en større verden med charterrejser og tekniske installationer som fjernsyn og radio. De moderne hjælpemidler bliver selvfølgeligheder for de yngste generationer, der med det nyfundne globale tilhørsforhold også mister noget af den lokalhistoriske forankring.  

Anne Elisabeth Jessen på det litterære Danmarkskort
”Om hundrede år. En sønderjysk familiekrønike” er Anne Elisabeth Jessens debut som forfatter. Strukturen i romanen ligner radiomontagen med sine skiftende stemmer, og sideløbende med udgivelsen er der udkommet en lydbogsversion af romanen som en podcast-serie i samarbejde med DR. Jessen har tidligere skrevet filmmanuskripter og arbejdet dokumentarisk, bl.a. med lydprojektet ”Hundrede stemmer”, hvor 100 danskere i alderen 1-100 år fortæller 100 små historier. 

Slægtsromanen er ikke en ukendt eller ubemærket genre i den danske litteratur. En række danske forfattere har skrevet slægtsromaner, bl.a. Katrine Marie Guldager, Merete Pryds Helle, Jane Aamund og Jens Smærup Sørensen, hvis ”Mærkedage” Jessens debut er blevet sammenlignet med for dens skildring af, hvordan land og tradition præger mennesker. Også Jesper Wung-SungsEn anden gren” fremstiller med udgangspunkt i en fiktionalisering af egen slægtshistorie et kulturmøde; danskernes første møder med det kinesiske på dansk grund.

Hos Jessen bliver kultursammenstødet og grænselandets spændingsfelt hovedomdrejningspunkt.   

22 apr.20

Bogdetaljer

Secondary title
en sønderjysk familiekrønike
Forlag
Rosinante
Faustnummer
46039696
ISBN
9788763858557
Antal sider
414

Tema

Tema

Genforeningen 1920

Genforeningen 2020 fejres i hele landet. Vi supplerer med et kig ind i litteraturens skildring af det, som både var en splittelse og en genforening. 
Læs mere

Deltag i debatten

75 indlæg
AfTina Karina Mortensen
ons, 06/05/2020 - 11:00

Tak til jer alle for at være med her i dag.
Især tak til Anna Elisabeth Jessen hvis tastatur må være brandvarmt ligenu.
Luksus at have forfatteren med.
Der er stadig nok at snakke om og tænke over. Det er sådan god skønlitteratur er :-)
 

Har du endnu ikke fået den læst findes den her
DR har i samarbejde med Anna Elisabeth Jessen produceret denne fremragende podcastserie
https://www.dr.dk/radio/p1/om-hundrede-ar-lydbog

Vil du hellere læse bogen, findes den på eReolen.dk
https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A46039688

mange hilsner
Tina

 

AfLise Vandborg
ons, 06/05/2020 - 11:05

Som svar til af Tina Karina Mo…

Ja, tusind tak for gode spørgsmål og svar. Og tak for en veloplagt styring af debatten, Tina.

Hvis I ikke har set vores video med Anna Elisabeth kan I se den ved at scolle længere op på denne side.

Diana Bach fra DR har også lavet dette fine forfatterinterview: https://www.dr.dk/radio/p1/dr-romanprisen-2020/dr-romanprisen-2020-6-6?fbclid=iwar0ycacpenrxabha21hfumrcp6zvf9udvse81intcv2qtus6krkfglxmeos

AfTina Karina Mortensen
ons, 06/05/2020 - 10:50

Helt uden for "Om hundrede år" spørger jeg nysgerrig og grådig :-)
Kan vi vente flere romaner fra dig?

... det fik jeg svar på lidt længere nede i debatten.
Kan du løfte sløret lidt mere om hvad den kommer til at handle om

ons, 06/05/2020 - 10:54

Som svar til af Tina Karina Mo…

Min næste roman udkommer i januar 2021 på Gyldendal. Den hedder HUSET. Det er næsten ikke længere en hemmelighed. (HOHO). Kontrakt er underskrevet. Bogen er skrevet......... Nu kommer den redaktionelle proces. Lad det blive mellem os....... altså læserne her..... (hohoho)..... nej det er ok. Det sker......

ons, 06/05/2020 - 11:01

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Hvis jeg skal løfte sløret lidt......... Min næste roman har også mange synsvinkler, mange karakterer, en handling, der strækker sig over flere år......... Romanen foregår på en stor arbejdsplads (gæt selv hvilken)....... Jeg har været meget glad og taknemmelig for modtagelsen af  "Om hundrede år". Mange læsere, fine anmeldelser, mange, store oplag...... Også mange mandlige læsere har jeg mødt på biblioteker og andre steder, jeg har holdt foredrag. Jeg har altid villet skrive skønlitteratur, men grunden til, at jeg er debuteret i en relativ sen alder, er, at jeg er blevet hvirvlet ind i så mange dokumentariske projekter, som har gjort - at jeg hele tiden udsatte...... Mange kærlige hilsner til alle her på chatten. Det har været en fornøjelse at svare på jeres spørgsmål. Vi ses. Kh fra Anna Elisabeth (Lisbeth) Jessen

AfMarianne Träff
ons, 06/05/2020 - 10:58

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Uh det lyder godt, det var sådan  en flot debut du fik.

En virkelig skøn bog som jeg som bibliotekar kommer til at låne ud og anbefale i årevis.

Håber den "svære toer" bliver lige så god

 

AfKarin Rask Kristiansen
ons, 06/05/2020 - 10:47

Ja det er rigtigt, der skal tænkes mellem linjerne, og det har jeg også gjort og dannet mine egne tanker. Og måske tænkt på mennesker, jeg selv har mødt på min vej, hvor jeg ikke har kendt til alt om dem...

Sidder lige nu og bladrer i bogen og tænker, at der helt sikkert er stemning i bogen og stoffet på den måde bliver levende. Kan godt lide slutningen, hvor Niels Frederik definerer sig selv som nordslesviger, det giver så god mening i forhold til de mennesker, der lever i dette grænseland både, hvad følelser og egentlige grænser angår. 
Har din egen familie kaldt/kalder sig nordslesvigere?

ons, 06/05/2020 - 10:52

Som svar til af Karin Rask

Kære Karin, i løbet af de sidste par år - hørte jeg pludselig dels fra min gamle far men også fra andre ældre, at de sagde, at de var nordslesvigere og ikke hverken danskere eller tyskere...... jeg tror, det også er en reaktion ..... man reagerer "mod København"..... mod danskerne..... de der danskere .... de forstår ikke sønderjyderne, Sønderjylland, grænseregionen..... de kan kun forstå området som udkants-DK - og hvis der er noget, man ikke er ( i egen selvopfattelse! hoho) så er det udkant. Tværtimod man er europæer, tæt på den europæiske historie, tysk historie etc.....

AfTina Karina Mortensen
ons, 06/05/2020 - 10:43

Anna Elisabeth, hvad er forskellen på at arbejde som dokumentarist og romanforfatter?
Ud over, som du så morsomt siger i videoen her på Litteratursiden, at du i romanen kan få personerne til at sige dét du gerne vil have dem til at sige.
Er der noget, som har været særlig vanskeligt?

ons, 06/05/2020 - 10:49

Som svar til af Tina Karina Mo…

Som skønlitterær forfatter er man/jeg meget mere sårbar. Alle ord, hele dramaet, strukturen etc. kommer fra mig - jeg er ansvarlig for det hele. Det er det skønne. Jeg bestemmer selv alt, men jeg er også ansvarlig for det hele. Der er langt flere følelser forbundet med "produktet" - den skønlitterære roman - end den dokumentariske...... eller med radiomontagen/tvdokumentaren. Som romanforfatter står jeg ALENE. Om hundrede år er min første skønlitterære udgivelse - men det bliver ikke den sidste. Jeg har skrevet den næste roman, der udkommer i januar. 

 

AfTina Karina Mortensen
ons, 06/05/2020 - 10:37

Hvis vi nu alligevel forholder os til enkeltpersonerne.
Er familien ikke det, man i dag vil kalde en dysfunktionel familie?
Niels Frederik tænker i 1939 efter han selv har brækket benet ”Nu er der ikke kun to særlinge, en sengepisser og en stammer, på gården, nu er der tre, den tredje er krøbling”
Marie tænker i 1938 noget af det samme ”hvad er det, der er galt med dem?”
Måske har de i grunden penge nok. Men hvorfor bliver børnene sådan?

Jeg er også lidt nysgerrig på, hvorfor de ikke bliver gift.
Er Johanne forelsket i  doktorens datter? og Åge i fætter Laurens?

ons, 06/05/2020 - 11:03

Som svar til af Tina Karina Mo…

tror termen: funktionel eller ikke er et uken`t begreb i 30-erne - man talte ikke om så`n noget - følelserne blev hol`t tæt til kroppen - så romanen er i min optik meget fin i sin beskrivelse af en livsopfattelse meget forskellig fra vores anno 2020. Tak for snak!!

AfTina Karina Mortensen
ons, 06/05/2020 - 10:46

Som svar til af Tina Karina Mo…

Jeg tænker især på Johannes digt Blomsterkransen
Johanne overvejer selv om hun skal skrive hun eller han i digtet.  På side 399 viser Helene Loulou digtene. ”det er skrevet fra en elskende til en elsket"
Men måske er mine tanker for langt ude?

ons, 06/05/2020 - 10:43

Som svar til af Tina Karina Mo…

krig, stærk nationalisme, religion - skaber meget nemt dysfunktionelle familier.... så jo......  og ja også til at Johanne er tiltrukket af doktorens datter, som hun også skriver et kærlighedsdigt til..... på intet tidspunkt skriver jeg det direkte...... men der er et uudtalt lesbisk lag her.... som først bliver foldet ud i næste generation........

fra forfatterindens side (moi) er der egentlig ikke tænkt, at Åge er forelsket i fætteren....... men Åge er en karakter, der er mest ramt af krigen....... vådligger med mere...... skadet.....tidligt skadet..... dreng, mens far er i krig....... får klø af sin mor, fordi han kalder sig lillefar....... knytter sig også til den russiske krigsfange.......

AfTina Karina Mortensen
ons, 06/05/2020 - 10:47

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Ja Åge er en kompliceret person. Svær at holde af.... men har har jo heller aldrig selv følt sig elsket.
Det er så rørende som han passer på Hans under den spanske syge. Selv her får kan klø !!!

Vis flere
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer