Olga Ravn arbejder på en bred litterær palet med science fiction-roman, digte og gotisk spøgelsesroman, men én ting er sikkert: Olga Ravns sprog svigter aldrig.
Olga Ravn (f. 1986) debuterede i 2012 med digtsamlingen Jeg æder mig selv som lyng, som høstede store ord fra dagspressen og gjorde hende en del af den danske lyrikkanon. Digtsamlingen kredser om pigesindet, kvinden, kroppen og alt det, der følger med at bo i en kvindekrop, der på en og samme tid er både helt privat og meget offentlig.
Siden 2012 er Olga Ravn blevet fast inventar på den danske litteraturscene med endnu en digtsamling, Den hvide rose (2016), som nominerede hende til Læsernes Bogpris i 2017, og romanerne Celestine (2015) og De ansatte (2018). Alle tre værker formår med en hudløs ærlighed at skildre det hårde ved at være menneske - om det så er i mødet med to slotsspøgelser, der frembringer et opgør med sin kaotiske barndom, eller en skæbnesvanger mission i det ydre rum.
Olga Ravn sender sin læser på arbejde med sin dragende (og til tider komplicerede) lyrik, der tvinger læseren til selvrefleksion og stillingtagen til, hvem man ønsker at være, hvem man ikke ønsker at være, og hvilket samfund man vil indgå i. Ved at udforske litteraturens mange facetter giver det Ravn mulighed for at udforske livets forskelligartede op og ned ture. I hendes forfatterskab sætter hun spørgsmålstegn ved mennesket, identitet og fastlåste roller. Vi bliver som læsere konfronteret med det moderne konkurrence- og præstationssamfund, hvor man kan tabe sig selv og sin krop i en susende (og ensom) verden.
I 2020 udkom hendes tredje roman, Mit arbejde, om en kvindes kamp med fødselsdepression; en roman, som har været fem år og utallige rettelser undervejs, men en roman hun følte sig nødsaget til at skrive - for sin egen og sin læsers skyld. Den nyudkomne roman gør op med den fastlåste idé om, hvordan man er en god mor, og at lykke er uundgåelig, når man bringer et barn til verden. I stedet pointerer den hvilken skam, der følger med fødselsdepression og ikke at købe økologisk sæbe, som speltmødrene i ens mødregruppe. Olga Ravn provokerer endnu en gang med bekæmpelsen af dét pres, der følger at være menneske og kvinde.
Hendes seneste udgivelse, Voksbarnet fra 2023, omhandler de brutale hekseforfølgelser i 1600-tallet, som er et kendt kapitel i Danmarkshistorien. Med denne roman former Olga Ravn sin egen version af den mørke periode med et betagende og eksperimenterende sprog: ”Jeg var voksbarnet, uden stemmelæber skreg jeg.”
Sammen med andre forfattere revitaliserer hun dermed heksen og hverdagsmagien, hvor heksen står som en feministisk figur, der står op mod alle former for ulighed og manglende ligeværd mellem kønnene og mellem mennesker i øvrigt. Læs mere her.
Olga Ravn dimitterede i 2010 fra Forfatterskolen og har med sine fem værker markeret sig som den yngre generations litterære stemme.
Hun har modtaget stor anerkendelse, blandt andet i form af priserne Michael Strunge-prisen i 2015 og Beatrice-prisen i 2019.
Udover at arbejde som forfatter har Olga Ravn i mange år arbejdet på Testrup Højskole, og på Gyldendal som redaktør for blandt andet Tove Ditlevsens Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø, som var en stor inspirationskilde.
Foto: Lærke Posselt, 2020
Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2023
Skrevet af Emma Karlebjerg, redaktør.
