Forfatter
Christina Hagen
Christina Hagen (f.1980) er uddannet fra Forfatterskolen i 2006. Hendes tekster er tabukonfronterende og sprogligt avancerede, genreeksperimenterende, humoristiske og vildtvoksende. Hun udforsker menneskelige og samfundsmæssige strukturer, som ikke er flatterende: racisme, sexisme og midelmådighed.
Christina Hagen debuterede i 2008 på Gyldendal med novellesamlingen Sexdronning og i 2010 udkom hendes anden bog, brevromanen 71 breve til M. I 2010 blev Christina Hagen også tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium. I 2012 udkom digtsamlingen White Girl, en fiktionalisering af postkort skrevet af danske, hvide turister. I 2014 modtog Christina Hagen Montanas Litteraturpris for Boyfrind.
'Boyfrind' er skrevet med håndskrift på et ubehjælpsomt engelsk med stavefejl à la det manglende e i ’boyfrind’. Første del af værket består af kortere tekststykker, som alle kredser om jeg’ets forhold til ’boyfrind’. Det er på mange måder et fucked up forhold, hvor jeg’et er afhængig af og underdanig i forhold til ’boyfrind’, som både behandler hende som en slave og et barn, mener jeg’et. Men forholdet er alligevel heller ikke så fucked up, at det er totalt fremmed, for selvom fortælleren selv lægger en distance i teksten til det fortalte ved en overdreven underkastelse, som virker karikeret, så er nogle af temaerne samtidig skræmmende genkendelige.
I foråret 2017 eksploderede den litterære debat omkring udgivelsen af Christina Hagens femte bog Jungle. Eller rettere omkring et interview med Hagen omkring bogen og de politisk ukorrekte ting, forfatteren gav udtryk for.
Læs mere om Christina Hagen, hendes bøger og inspirationskilder:
Forfatterens hjemmeside