Bog

Safirblå

Af (
2016
)

Anmeldelse

Safirblå af Kerstin Geir

07 jul.16

Det er med at holde tungen lige i munden og hovedet fokuseret, hvis man skal følge med frem og tilbage i tiden i andet bind af Geirs romantiske fantasytrilogi.

’Safirblå’ er den spændende fortsættelse til ’Rubinrød’ og jeg glæder mig til at læse den sidste bog i trilogien, ’Smaragdgrøn’, som udkommer til efteråret. Sproget er flydende med masser af direkte tale, og bogen er hurtig læst ikke mindst på grund af det dejlige tryk. Man gribes af hovedpersonens spirende forelskelse og håber det bedste for hende, og samtidig er det både sjovt og spændende at følge med tilbage til fortidens London. Bogen er svær at lægge fra sig.  Der sker hele tiden noget, man lige er nødt til at have med.

Gwendolyn, også kaldet Gwen og Gideon, rejser frem og tilbage i tiden for at skaffe blod fra alle tolv tidsrejsende, men det er ikke let. De færreste giver frivilligt deres blod fra sig. I hælene har de Lucy og Paul – eller er det i virkeligheden Gwen og Gideon, der er i hælene på Lucy og Paul? Da det handler om at rejse i tiden, skifter det lidt, hvem der er foran hvem. Det er dog klart, at Gwen og Gideon ikke ønsker det samme som Lucy og Paul. Gwen er frygtelig vred på Gideon, han behandler hende ikke ligeværdigt, men alligevel kan hun mærke, at hun er ved at forelske sig i ham til hendes egen store fortrydelse. Og han er da også nem at forelske sig i, flot, charmerende og beleven som han er.

Forsiden er fantastisk flot med den store blå kjole og skal nok tiltrække en masse piger/unge kvinders interesse, men til gengæld får den nok desværre de unge drenge til at vælge den fra, og det er egentligt synd, da historien ikke kun er for piger.

Kan man lide tidsrejser kan jeg også varmt anbefale `Tidsrejsen´, som er en trilogi af Linda Buckley-Archer.

Bogdetaljer

Secondary title
kærlighed går gennem alle tider
Forlag
Turbine
Oversætter
Birgit Fuglsang
Faustnummer
52422329
ISBN
9788740608878
Antal sider
373

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer