Fatimas hånd

Der myrdes, der voldtages, der tortureres alt sammen i troens navn. Hvad skal man tro?

Året er 1568 i Andalusien, hvor vi møder den 14-årige dreng Hernando. Hernando er produktet af en voldtægt, hans muslimske mor blev i sin tid voldtaget af en kristen præst. Derfor kaldes han for nazaræeren, og gennem hele sit liv må han kæmpe med og mod to forskellige religioner. Han sætter det som personligt mål at forene de to religioner, og dermed også forene de to forskellige sider af sig selv.

I ’Fatimas hånd’ følger vi udviklingen og krigene i Andalusien i 1500-tallet. Historien er centreret omkring Hernando, og det er gennem hans øjne, begivenhederne bliver fortalt. Det er en meget gribende bog, og man bliver både chokeret og bedrøvet over de grusomheder, der begås i en religions navn.

Ildefonso Falcones er en meget dygtig fortæller, han fortæller langsomt og sikkert om de glæder og sorger, der findes for et enkelt menneske i et brutalt miljø. Jeg blev meget grebet af stemningen i bogen, hvordan personerne bare accepterer deres skæbne. Kvinderne i bogen bliver ofte voldtaget, tortureret, gennembanket og holdt indespærret, og alligevel er der en stille accept af tingenes tilstand. Det er ikke bare kvinderne i bogen, der bliver undertrykte, det er også sønnerne, de fattige, de kristne og muslimer, alt afhængigt af hvem der har magten, og hvor vi befinder os.

Selvom der er mange grusomheder og sorger, er der også glæde og håb. Der er hele tiden et håb om de to religioner kan nærme sig hinanden og eksistere side om side. Gennem begivenheder og handlinger viser forfatteren, hvordan og hvor religionerne ligner hinanden, og bevarer et håb om accept og sameksistens.

Historien skildrer en vigtig periode i europæisk historie, men personligt ved jeg ikke så meget om Andalusiens historie, så dette var for mig ny og spændende læsning. Jeg vil klart anbefale denne bog, der både har tragedie, kærlighed og passion. Fantastisk bog!