Bog

Den våde grav

Af (
2023
)

Anmeldelse

Den våde grav

21 dec.23

Syvende bind er den hidtil bedste i krimiserien. Selvom den er på mere end tusinde sider, er det ikke et ord for meget.

Detektivbureauet i Denmark Street bliver kontaktet af sir Colin, en rig og ulykkelig mand, der ønsker Strike og Robin sat på sagen om at få hans søn ud af en religiøs sekt, UHC, som efter hans mening tilbageholder sønnen Will mod hans vilje og bruger både hjernevask og endnu værre metoder til at få penge ud af rige englændere. Der har ingen kontakt været i flere år, men Sir Colin ved fra tidligere forsøg på at komme i kontakt, at Will er både underernæret og apatisk.

De påtager sig sagen og får hurtig fornemmelse af, at Sir Colin har ret i sin antagelse, og det viser sig også snart, at det står langt værre til, end nogen af dem kan forestille sig. Da flere tidligere medlemmer af UHC, der offentligt har talt imod kirken, dør under mærkelige omstændigheder, indvilliger Robin i at lade sig optage i UHC for at få et mere dybdegående indblik i sekten og de metoder, der bruges. 

'Den våde grav' er spændende og medrivende fra første til sidste side. Man får et virkelig godt og realistisk indblik i de metoder, sekten bruger til at fastholde medlemmer. Det er skræmmende læsning, og man forstår bedre, hvorfor nogle mennesker lader sig hverve af og ikke mindst ikke forlader sekter. Sproget og stilen er som altid  i topklasse og også persongalleriet, hvor jeg nød sidehistorien om Strike og Robins forhold. Det er også godt tænkt, at man samtidig med UHC sagen også følger med i bureauets øvrige sager, da det får det hele til at virke meget mere virkeligt.

'Den våde grav' er absolut den bedste krimi jeg har læst i år, og jeg kan varmt anbefale både den og resten af serien som jeg klart vil anbefale at i kronologisk rækkefølge.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Oversætter
Annelise Skov
Faustnummer
136999486
ISBN
9788702408201
Antal sider
1025

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer