Gøgens kalden

J.K. Rowling, der gemmer sig under pseudonymet, fortsætter med at udforske sit forfatterskab. Denne gang med en meget grundig, velskrevet og typisk engelsk ’whodunit–krimi’.

Da den unge, smukke og rige fotomodel, Lula Landry, styrter i døden fra sin balkon i den fashionable London-bydel Mayfair, antager politiet meget hurtigt, at der er tale om selvmord.

Lula levede et liv i overhalingsbanen med stoffer, druk og et problematisk forhold til kæresten Evan Duffield, og der var ingen spor af en forbrydelse i lejligheden. Konklusionen er derfor nærliggende, men hendes halvbror har imidlertid sine tvivl, og han hyrer privatdetektiven Cormoran Strike til at undersøge hele sagen nærmere.

Strike er krigsveteran men stoppede ved militæret efter at have mistet sin ene fod. Han har således både fysiske og psykiske mén, hans kærlighedsforhold er netop sluttet, og hans liv ligger i ruiner. Selvom han i og for sig ikke tror på, at der er tale om en forbrydelse, vil opgaven redde hans skrantende økonomi, og han påtager sig sagen. Sammen med sin nye sekretær, den unge og skarpsindige Robin, går han i gang med at kortlægge Lulas færden på dødsdagen og afhøre alle de personer, som Lula var i forbindelse med. Trods grundige undersøgelser kommer Strike dog ikke meget længere i mysteriet, men så tager sagen en uventet drejning.

Rowling overrasker igen med sin seneste roman, selvom der er langt fra magien og fantasien i Harry Potter-universet til denne ganske traditionelle krimi. Grundskabelonen er i og for sig set så ofte før: Det gådefulde dødsfald med et begrænset antal mulige gerningsmænd, den barske, problemfyldte og forgældede privatdetektiv og den omhyggelige og pedantiske beskrivelse af opklaringsarbejdet. Altså intet nyt under solen, og hvis man hungrer efter hæsblæsende spænding, er det i hvert fald ikke denne historie, man skal kaste sig over.

Romanens helt store styrke er både derimod de meget vedkommende og levende beskrivelser af de involverede personer, som bliver skildret direkte gennem forfatterens pen men i lige så høj grad gennem det, de siger. Det er flot gjort, og Rowlings evner som forfatter bevises yderligere perfekt gennem de meget malende og præcise stemningsbilleder af Londons forskellige bydele. Dertil skal lægges, at plottet er ganske smart konstrueret. I hvert fald er man mere end to tredjedele henne i bogen stadig usikker på, om det var selvmord eller ej. Endelig må man sige, at makkerparret Strike og Robin i den grad fungerer, og især i samspillet mellem de to bliver der også plads til en del rammende humor.

Alt i alt altså en lidt stillestående men litterært meget flot krimi, og alene navnet skal jo nok få solgt bogen. Der skulle angiveligt være flere bind på vej.