Bog

Blæsten, sandet og stjernerne

Af (
1989
)

Anmeldelse

Blæsten, sandet og stjernerne af Antoine de Saint-Exupéry

Forfatteren fortæller om sit liv som flyver i mellemkrigstiden; her er billeder, farver, drama og sansninger. Men han formåede også at give sine betragtninger om denne planets uforanderlighed en værdi, der kan gribe en læser her mere end 60 år senere.

 

Anbefalet af bibliotekar Beth Høst, Farum Bibliotek

Lån bogen på Bibliotek.dk

Denne bog står på bibliotekerne under biografier, fordi vi her lærer et menneske at kende indefra. Forfatteren fortæller om sit liv som flyver i mellemkrigstiden; her er billeder, farver, drama og sansninger. Men han formåede også at give sine betragtninger om denne planets uforanderlighed en værdi, der kan gribe en læser her mere end 60 år senere.

Hvorfor griber man ud efter en bestemt bog?
Man kan tiltrækkes af en bog af utallige årsager: spændende handling, tillid til forfatteren, den ligner noget, man kender, måske stemningen…

Ovennævnte lille bog kan naturligvis beskrives objektivt. Den er skrevet af en særpræget, fransk forfatter, der skrev i mellemkrigstiden og i starten af 2. verdenskrig. Han kom fra en tryg, adelig baggrund og blev tidligt grebet af flyvning.

En omtumlet tilværelse som postflyver, som krigsflyver og reporter resulterer i mange brækkede knogler efter nedstyrtninger. Men også i fine litterære skildringer, hvoraf 6 bøger er oversat til dansk.

Men man kan også lade intuitionen råde, som jeg gjorde ved valget af denne lille bog. Her genfandt jeg den stemning, som for mange år siden fascinerede mig i Hemingways og Scott Fitzgeralds bøger.

I øvrigt fandt jeg ud af, at Saint-Exupéry og Hemingway var samtidigt i Spanien i 1936 for at rapportere fra borgerkrigen.

Man møder í Saint-Exupéry ildsjælen, der kaster sig hovedkulds ud i livet, og han kan skrive, så det er en fryd at læse. Afmålt, velformuleret, ingen overflødige ornamenteringer, men læseren har alligevel alle muligheder for at lade sig opsluge og rive med.
Man lærer et menneske at kende indefra og beriges derved.

Ørkenens hjerte
Vi er med i den regnvåde, sorte morgen på vej til flyvepladsen, vi er også med i det lille fly på vej mod Magellanstrædet. I ørkenen, mens der ventes på flyveren fra Dakar, er vi med, vi er med blandt mauriske oprørere, og i luften over ørkenens hjerte, hvor landskabet bades i gyldent lys.

Man kan uden overdrivelse sige her: Glem serien ’Virkelighedens verden’ og læs de gamle mestre!.

Saint-Exupéry skrev denne bog under et rekreationsophold i New York efter et flystyrt, Andre Gidé opfordrede ham til at skrive om minder, følelser og overvejelser om sin gerning, og denne fine lille udgivelse blev resultatet.


Oversat fra fransk af Tage Brüel. Jespersen og Pios Forlag, 1980.  158 sider

Bogdetaljer

Secondary title
En Jespersen og Pio-bog
Forlag
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Tage Brüel
Faustnummer
06909884
ISBN
9788759500293
Antal sider
158

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer