Karitas – den stærke islandske kvinde.
En samtale med romanens forfatter.
Den islandske forfatter Kristín Marja Baldursdóttir var grædefærdig over kvinders manglende selvstændighed for femten år siden. Derfor skrev hun romanerne om Karitas. I en kærlig erindring om kvindernes hedengangne styrke og i håb om at de genfinder den.
Af Line Fjord
"Den type spørgsmål ville du aldrig stille en mand. Kvinder bliver altid spurgt om personlige forhold, det gør mænd ikke", konstaterer Kristín Marja Baldursdóttir i begyndelsen af interviewet. Forskelsbehandlingen af kvinder og mænd ligger forfatteren stærkt på sinde.
Vi er her for at tale litteratur. Og heldigvis rejser hun sig ikke og går, men bliver siddende og taler om Karitas og styrken.
Også selvom den laks, som ligger i hendes tallerken distraherer. For man bør ikke spise fisk uden for Island.
Kvindens uselvstændighed og Karitas
"Jeg fik på et tidspunkt brug for at høre en kraftfuld kvindelig røst og måtte skrive Karitas", fortæller Kristín Marja Baldursdóttir.
Da forfatteren skrev Karitas, tog hun udgangspunkt i en fortælling om sin oldemor, som hun ser som et eksempel på en stærk kvinde. Oldemoren besluttede i 1915, at alle hendes børn skulle have en uddannelse, selvom det betød, at hun måtte sejle hele vejen rundt om Island for, at planen lykkedes. Sådan begynder historien om Karitas også. Resten er fiktion.
De to romaner om Karitas rammer for fuld kraft lige i den halsmuskel, som holder åndedrættet tilbage og giver gråden fri. De rammer plet. En ruskende rejse gennem Islands natur – både kvindens og den, som består af is og klipper. Og en rejse ind i menneskets sprækker og dæmninger. En kærlighed må holdes tilbage, mens en anden fosser ud. En splittelse fortalt over hundrede år.
Karitas vælger sin kunst, og hun betaler for det. Vi følger hende i længslen, i smerten og i opfyldelsen. Hun står ved sit valg og holder fast, og dét er hendes styrke.
Hvem er Karitas?
Kristín Marja Baldursdóttir kender hele kampen fra sig selv. Men den er ikke bare hendes egen:
"Jeg tror, at Karitas er alle kvinder. Det er blot et eksempel på en Kvinde med stort K. Måske er jeg en stor del af hende. Naturligvis kender jeg det hele. Det med at kæmpe for at lave sin kunst. Hvis man kan kalde det at skrive for kunst. Det er det samme hver gang for kvinder – altid denne kamp - hvis vi er så "dumme", at vi vil noget."
Følelsen af identifikation er stærk, når man rejser gennem livet med Karitas. Ikke kun hos kunstnere og ikke kun kvinder – men også hos de mandlige læsere, har forfatteren fået fortalt.
Ligesom romanernes hovedperson, har Kristín Marja Baldursdóttir altid levet med kunsten i sig. Da hun var 30, besluttede hun sig for at blive forfatter. Otte år senere kunne hun leve af det. Hendes første roman var "Mågelatter", og den er netop blevet genudgivet i Danmark.
"Jeg måtte skrive mig fri," fortæller hun med knyttede hænder om den stærke trang, som fik hende til endelig at udfolde sig helt. Indtil da havde hun arbejdet både som lærer og journalist og haft familie med små børn.
"Men der er lang vej igen for kvinderne, inden styrken og selvstændigheden er generobret," mener Kristín Marja Baldursdóttir.
"Vi troede, at vi var så stærke og selvstændige, det var vi jo kendte for, men vi lod mændene dominere samfundet, så det gik helt skævt. Kvinderne mistede sig selv i materialismen. Det hele drejede sig om, at have godt udseende og om at være sexy. Jeg syntes, det var en rigtig trist udvikling og et vidnesbyrd om uselvstændighed", forklarer Kristín Marja Baldurdóttir om Island i 1990’erne.
"Vi troede, at det var nok, at vi var dygtige og veluddannede. Men kvinder arbejder meget mere end mænd – og de er dårligere betalt. Og når man arbejder så meget, har man ikke tid til at tænke", siger hun. Og tid og kræfter skal der til for at samle sig og få et budskab ud. For hende selv har det været et vilkår for hendes forfatterskab, at hendes børn var blevet voksne. Små børn tager meget energi.
"Derfor er hele mit budskab med Karitas at vække kvindernes tanker om deres egen tilværelse – tænk jer om, kend jeres værd og find jeres styrke. Og der er håb", siger hun med et opmuntrende smil, den islandske forfatter, der lige som sit land, bobler af ild under overfladen.
Og heldigvis blev hun da siddende, indtil det blev til tid til at gå. Og så gik hun.
Kristín Marja Baldurdóttir er aktuel med ny roman på islandsk i løbet af efteråret.
Kommentarer