Anmeldelse
Karitas uden titel af Kristín Marja Baldursdóttir
- Log ind for at skrive kommentarer
Bogen var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris – og det forstår man godt! Barsk natur, stærke kvinder og modige mænd. Medrivende og ikke til at lægge fra sig.
Karitas vokser op i en stor familie på Island. Havet har tager faderen. Moderen er helt speciel, for hun er fast besluttet på at alle hendes børn – også pigerne – skal have en uddannelse. Det kræver slid og slæb for både mor og børn, men det lykkes!
Karitas er talentfuld, og hun møder en kvinde med at staffeli, som sørger for at pigen kommer på Kunstakademiet i København. Da Karitas vender hjem, håber hun på et liv i kunstens tjeneste, men kærligheden til den smukke Sigmar får den drøm til at kuldsejle. Han er fisker, og Karitas er temmelig ensom, når han er på havet. Efter en tvilingefødsel er Karitas alene i flere måneder, og så kan hun ikke længere klare livet i deres tørvehus.
Derfor får hendes – ikke særligt sympatiske – søster Bjarghildur lov til at tage det ene barn til sig, og Karitas og de to andre flytter flytter fra Borgarfjödur til det lille samfund Örefi, hvor de tilbringer de næste 14 år. Sigmar dukker pludselig op, da krigen bryder ud i Europa, og Karitas skal igen vælge mellem kunst og kærlighed.
Det er en utroligt dejlig fortælling, man lever med i kvindernes barske livsvilkår. Mændene er kun delvist til stede – de er "i havet, på havet" eller på anden måde udenfor kvindernes cirkler. Det er kvindeliv på betingelser, der kræver meget, tager meget og ikke giver plads til privatliv.
Personerne står lyslevende – Karitas: splittet mellem kærlighed og talent; hendes entreprenante storesøster: fælt jaloux på Karitas og hendes talent; Sigmar, hendes smukke og charmerende mand. Omkring dem alle de karakterstærke og hjælpsomme kvinder, som sammen får den islandske dagligdag med hårde og fattige vilkår til at fungere.
Helt fantastisk er beskrivelsen af en tur op på Islands højeste punkt. Husfruen Audur fra Borgarfjördur tager Karitas med derop for at kurere hendes melankoli. Turen går over gletcheren og hele vejen op på bjerget og tager hele dagen. Naturen, kvindernes anstrengelser, Karitas' vekslende følelser – alt er beskrevet, så man holder vejret.
Bogen er pragtfuld – gå ikke glip af den!
- Log ind for at skrive kommentarer
Bogen var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris – og det forstår man godt! Barsk natur, stærke kvinder og modige mænd. Medrivende og ikke til at lægge fra sig.
Karitas vokser op i en stor familie på Island. Havet har tager faderen. Moderen er helt speciel, for hun er fast besluttet på at alle hendes børn – også pigerne – skal have en uddannelse. Det kræver slid og slæb for både mor og børn, men det lykkes!
Karitas er talentfuld, og hun møder en kvinde med at staffeli, som sørger for at pigen kommer på Kunstakademiet i København. Da Karitas vender hjem, håber hun på et liv i kunstens tjeneste, men kærligheden til den smukke Sigmar får den drøm til at kuldsejle. Han er fisker, og Karitas er temmelig ensom, når han er på havet. Efter en tvilingefødsel er Karitas alene i flere måneder, og så kan hun ikke længere klare livet i deres tørvehus.
Derfor får hendes – ikke særligt sympatiske – søster Bjarghildur lov til at tage det ene barn til sig, og Karitas og de to andre flytter flytter fra Borgarfjödur til det lille samfund Örefi, hvor de tilbringer de næste 14 år. Sigmar dukker pludselig op, da krigen bryder ud i Europa, og Karitas skal igen vælge mellem kunst og kærlighed.
Det er en utroligt dejlig fortælling, man lever med i kvindernes barske livsvilkår. Mændene er kun delvist til stede – de er "i havet, på havet" eller på anden måde udenfor kvindernes cirkler. Det er kvindeliv på betingelser, der kræver meget, tager meget og ikke giver plads til privatliv.
Personerne står lyslevende – Karitas: splittet mellem kærlighed og talent; hendes entreprenante storesøster: fælt jaloux på Karitas og hendes talent; Sigmar, hendes smukke og charmerende mand. Omkring dem alle de karakterstærke og hjælpsomme kvinder, som sammen får den islandske dagligdag med hårde og fattige vilkår til at fungere.
Helt fantastisk er beskrivelsen af en tur op på Islands højeste punkt. Husfruen Audur fra Borgarfjördur tager Karitas med derop for at kurere hendes melankoli. Turen går over gletcheren og hele vejen op på bjerget og tager hele dagen. Naturen, kvindernes anstrengelser, Karitas' vekslende følelser – alt er beskrevet, så man holder vejret.
Bogen er pragtfuld – gå ikke glip af den!
Kommentarer