Munch-Christensens Kulturlegat på 2 x 50.000 kroner blev uddelt til Emma Bess for novellesamlingen Mødre døtre søstre og Joakim Vilandt fik prisen for værket Cassandra.
Emma Bess fik prisen for sine sitrende noveller, som er forankrede i kroppen og hverdagen. Novellerne har mørke undertoner og viser på en sanselig og sørgmodig måde dynamikken i de sårbare relationer i en familie, ikke mindst hvordan man det ene øjeblik kan føle sig utrolig tætte og det næste øjeblik føle afstand. Litteraturprofessor Anne-Marie Mai sagde i sin tale til prisoverrækkelsen : ”De nære forhold i familien er blevet endevendt i nyere dansk litteratur mangen en gang – fra Kirsten Thorup til Christina Hesselholdt og Helle Helle er stadig flere skarptskårne portrætter af mødre, døtre og søstre blevet tilføjet det litterære galleri. Man kunne fristes til at tænke, at nu er alt efterhånden endevendt, og nu er det blevet svært at sætte sig til tasterne og få nye fine detaljer eller overraskende store linjer frem. Men heldigvis bliver man ikke bekræftet i den antagelse. Når den gode litteratur kommer til, bliver man overrasket og henrykt på ny. Og præcis sådan er det med Emma Bess’ noveller, Mødre, døtre og søstre, 2018. Hendes noveller henrykker.
En glad Emma Bess takkede for prisen og læste op af novellen 'Akvaplaning' og her kunne man som publikum mærke den lethed og tyngde, der på en gang kendetegner samlingen: ”Jeg har kun været flyttet hjemmefra i to dage, og alligevel er det som om jeg allerede er ved at miste fornemmelsen for et eller andet vigtigt” . Efterfølgende kunne Emma Bess fortælle til Litteratursiden at hun er inspireret af Judith Hermann, som lader relationer mere end handling være omdrejningspunktet i sine noveller og Hanne Ørstaviks måde at kredse om det psykologiske på. J.P. Jakobsen nævnte hun også som inspirationskilde og det impressionistiske i novellerne lader sig da heller ikke fornægte.
“Juryens markfår står i lus lue!"
Joakim Vilandt fik overrakt prisen for den genreløse Cassandra. Vilandts stemme er vild og original, og både stavemåden og syntaksen i teksterne er nærmest revet i stykker som det samfund, de beskriver. Sproget er forvrænget og minder om det svulstige sprog i baroktiden, ligesom billedsproget leder tankerne hen på barokkens kontrastfyldte stil. Dystre dommedagsprofetier om en verden ude af kontrol er omdrejningspunkt i samlingen, som bærer en grundtone af, at alt er for sent: ”Mørket er trængt ind i vore Eftermiddage, Mørket er her for at blive. Solhvervet er saa langt ude i Fremtiden, alt for seent, efter Bøndernes Planter dør.” De dommedagsagtige visioner trækker på stof og billedsprog fra klimakrise, apokalypse og den græske mytologis fortælling om Kassandra, hvis spådomsevne blev forvandlet til en forbandelse.
I Lars Bukdahls tale var der stor begejstring for Joakim Vilandts enestående værk:
"Hvorfor tilbagedaterer og forvrænger Joakim sit dansk. Af samme grund som 80’er-onkler som F.P. Jac og T.S. Høeg for at uselvfølgeliggøre og eventyrliggøre og dramatisere og melodramtisere det modersmæele, som salig Benny Andersen kaldte muddermålet. Det er som om, at med melodramatiseringen af stavningen følger en melodramatisering af indholdet og en melodramatisering af selve virkelighedsrummet, en, som vi kunne høre, decideret katastrofering, for nu bevidst at opfinde et passende ord. De første tekster i Casandra skildrer på Joakimsk helt ordinær, trøstesløs, ungdommelig hverdag.
Og så brat, fordi sproget nu er antændt, flammer ”Anden bog” op i fantastiske, nådesløse, mytiske visioner tilhørende titelpersonen Cassandra, ugleset profet kidnappet fra den anderledes fredsommelige kollega Homer.
Og derfra, fra et fortumlet, mytisk, visionært rum, springer bogen et halvt syvmilespring tilbage til et gadenavngivet København, hvor en halv Cassandra og en halv Joakim, en Cassandrim eller Jocandra, går pyromanisk amok. "
Bukdahls tale sluttede med ordene: 'Tillykke med Munch-Christenens Kulturlegat, Joakim, juryens markfår står i lus lue!!' Joakim Vilandt takkede for prisen og fortalte publikum, at værket havde været syv år undervejs. Derefter læste han op i en intens messende tone, hvor hans musikalske baggrund var tydeligt at mærke, han studerer musikvindenskab og komponerer også selv musik. Og efterfølgende kunne han fortælle til Litteratursiden, at han er inspireret af et apokalyptisk band og af Hamsun og Kierkegaard.
Det blev en stemningsfuld afrunding på den festlige prisoverrækkelse på Vejle Bibliotek til to vidt forskellige forfattertalenter. De to prismodtagere har begge gået på Forfatterskolen, men repræsenterer i høj grad grad mangfoldigheden i feltet af debutanter.
De to prisvindere i Litteratursidens stand på Bogforum 26. oktober
Hvis man gik glip af prisoverrækkelsen, er der mulighed for at møde begge prisvindere på Litteratursidens stand på Bogforum, den 26. oktober kl 13.00, hvor de vil blive interviewet af Lars Bukdahl og Anne-Marie Mai fra juryen. Litteratursiden er partner i prisen, og som en del af partnerskabet sætter Litteratursiden fokus på årets debutanter i et stort tema.
FAKTA OM BODIL OG JØRGEN MUNCH-CHRISTENSENS KULTURLEGAT
Legatet blev stiftet af Vejles tidligere landskendte boghandlerpar Bodil og Jørgen Munch-Christensen. Prisen uddeles én gang årligt til to yngre forfattere, der har haft en lovende debut inden for det seneste år. Prisen blev uddelt første gang i 2006. Forfattere som Kim Leine, Hanne Højgaard Viemose, Maja Lee Langvad, Asta Olivia Nordenhof, Caspar Eric og Yahya Hassan har tidligere modtaget Kulturlegatet.
Juryen består af litteraturprofessor Anne-Marie Mai, litteraturkritiker Lars Bukdahl, fondsbestyrer Mogens Thyssen, Litteratursidens chefredaktør, Lise Vandborg, og bibliotekarerne Joan Høeg og Else Zakarias fra Vejle Bibliotek.
Kommentarer