Vilde engle af Ib Michael

Sidste bind i erindringstrilogien om forfatterens ungdom i de glade og eksperimenterende tressere. Men også en roman om den dag i 2004, da tsunamien ramte Sydøstasien.

Ib Michaels tredje og sidste bind i erindringstrilogien, der begyndte med ’Blå bror’, har to spor. Et spor, der fortsætter, hvor ”Sorte huller” slap. Og et andet, der tager udgangspunkt i forfatterens egen oplevelse af tsunamien 2. juledag 2004 på Ao Sane i det sydlige Phuket i Thailand.

Ib Michael befandt sig nemlig i sin hytte på den lille ø, hvor han ofte opholder sig om vinteren. Faktisk har jeg i et interview med forfatteren læst, at han sad og skrev på ”Blå bror”. Ib Michael blev på øen i 2 ½ måned og hjalp med oprydning og genopbygning.

Hovedperson og jeg-fortæller i ’Vilde engle’ overraskes også af tsunamien i romanens første kapitel, og beskrivelsen af den voldsomme bølge, der som en syndflod river alt med sig, er frygtelig og fantastisk godt skrevet. Som forfatteren bliver fortælleren også i Thailand, men han giver sig bare ikke til kende. Han snyder sig til et år ”udenfor tiden”. Han hjælper ganske vist også med oprydning og genopbygning, men han ringer ikke hjem til sin familie og fortæller, at han er uskadt. Han stjæler en anden mands identitet, og det viser sig at være en rigtig dårlig idé.

Men når fortælleren ikke er i Thailand, er han tilbage til ungdommen i slutningen af de glade 1960´ere, hvor både han og romanens øvrige personer eksperimenterede med identitet, religion, politik og familieformer.

Regina og han er et stykke tid med i en sekt, der dyrker yoga, cølibat og en indisk guru. På samme tid føder Regina datteren Sita, så det bliver også hverdag med et barn, der skal passes, og penge, der skal tjenes. Regina designer stadig tøj, og fortælleren skifter studie fra astrofysik til aztekisk og begynder at arbejde på Gyldendals leksikonredaktion. De danner Den Gyldne Sols Partisaner, hvor de blandt andet aktionerer imod Rolling Stones og forsøger en aktion imod præsidenten for Verdensbanken under topmødet i København 1970.

Tresserne slutter, Regina og fortælleren går fra hinanden, og et forfatterskab tager sin begyndelse.

Ib Michaels erindringsromaner er en blanding af magisk realisme og selvbiografi. Eller med hans egne ord: ”Alle erindringer er fiktion. Mine er romaner”.