Anmeldelse
Til den yderste grænse af Robert Goddard
- Log ind for at skrive kommentarer
Robert Goddard bringer læseren til den yderste grænse i denne spændende afslutning på trilogien om James ”Max” Maxted.
I ’Fjerne horisonter’ forlod vi Max med en pistol rettet mod sit hoved. Men under heldige omstændigheder kommer Max videre med livet i behold. Han sætter nu alt ind på at finde ud af den fulde sandhed om faderens død. Det involverer blandt andet en kidnapning og en risikabel befrielsesaktion.
Handlingen i det afsluttende bind foregår mest i Japan, hvor jagten på grev Tomura og den tyske mesterspion Fritz Lemmer er sat ind. Her hjælper Sam Twentyman og flere af de andre trofaste Max med at få hele planen til at gå op. Men det er ikke helt nemt, da de både skal kæmpe mod et korrupt politi, har allierede, der viser sig at være fjender og en hemmelighed i Max’ fortid, som helst ikke må se dagens lys. Til gengæld har Max lagt en dristig plan, som skal få Fritz Lemmer til at udlevere navnene på alle i spionnetværket. Desværre går planen ikke som ventet. Det får konsekvenser for Max både nu og i fremtiden.
Endnu engang formår Robert Goddard at skrive, så man bliver nødt til lige at få det næste med. Igennem hele trilogien har Goddard skabt nogle gode billeder af omgivelserne. Hans sprog er som altid let at forstå. Alt i alt en rigtig god spændingsroman. Bøgerne bevarer både tempoet og spændingen til det sidste. Efter min mening er det helt klart noget af det bedste, Goddard har skrevet.

Kommentarer