Bog

Dage uden tal

Af (
2004
)

Anmeldelse

Dage uden tal af Robert Goddard

14 sep.04

En ny roman af Goddard er altid ensbetydende med stor underholdningsværdi, mystiske spor og gåder og et fuldstændig uigennemskueligt plot. Heller ikke denne gang skuffer han sine mange fans.

Nick Paleologus er den yngste af fem søskende. Han ser ikke meget til sin familie, men bliver kaldt hjem til familieråd, da hans gamle far får et yderst favorabelt tilbud på familieejendommen Trennor. Den anonyme køber ønsker at lede efter en værdifuld kirkerude fra middelalderen, som angiveligt skulle være skjult i huset. De fem søskende har ikke haft særligt held med hverken deres arbejds- eller privatliv, så udsigten til at score en klækkelig gevinst ved salget af Trennor er opmuntrende.

Nicks far nægter imidlertid stædigt at sælge sit hus, og næste dag finder man ham død (eller myrdet?) efter et fald ned ad en stejl kældertrappe. Da Nick og storebroderen kort tid efter finder et lig begravet i husets kælder, må Nick forsøge at lede efter en forklaring. Men da han begynder at interessere sig for familiens fortid og afdække de gamle familiehemmeligheder, bliver han selv efterstræbt. Hvem kan han i det hele taget stole på ? Er nogle af hans egne søskende involveret?

Jeg kan afsløre så meget, at det hele har noget med tempelridderordenen at gøre. Det er iøvrigt tankevækkende, at både denne roman og en anden ny, meget populær roman, nemlig Dan Browns "Da Vinci-mysteriet", begge beskæftiger sig med den hellige gral og tempelridderordenen. Den nyeste "gral"-forskning hævder, at Jesus og Maria Magdalene faktisk var gift, og at den hellige gral simpelthen er en betegnelse for deres efterkommere - en interessant og kontroversiel teori.

Det er måske ikke den bedste af Goddards romaner, men den er bestemt stadig værd at læse. Ikke mindst på grund af Goddards enestående historiske viden kombineret med omhyggelig og grundig research. Desuden er hans evne til at konstruere et udspekuleret og raffineret plot noget nær uovertruffen.

Oversat af Claus Bech. Gyldendal, 2004. 399 sider. Kr 298,-

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
25247191
ISBN
9788702020793
Antal sider
399

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer