Sorg-Agre. Fortælling fra Vinter-Eventyr af Karen Blixen

En foruroligende fortælling – typisk for forfatterskabet, og den rummer så mange elementer og synspunkter, at der er rigelige tolkningsmuligheder. Men som stort set alle Karen Blixens tekster kan ’Sorg-Agre’ også læses som et eventyr, en god historie.

Tiden er ca. 1775, og stedet er Danmark med smuk og idyllisk natur. Fortællingen handler om slægten, jorden, herregårdskulturen og de nye tider, der kommer med frihed, demokrati og mennesket i centrum; modsætningen mellem nyt og gammelt er også en generationskonflikt mellem unge Adam, netop hjemkommet fra England og hans onkel, feudalherremanden.

Vi får historien om herremanden, som må og skal skaffe en slægtsarving til sin jord. Hans søn er død, og han har nu giftet sig med den unge kvinde, som sønnen skulle ha’ haft og håber på, at hun kan føde ham den ønskede arving. Meget af fortællingen består af samtaler mellem Adam og hans onkel, så at sige verbale magtkampe, der drejer sig om tro, om magt, om basale livsværdier.

Men det er også en historie om kærlighed, en sand indefra kommende kærlighed, om den fattige bondekone, Ane Marie, hvis søn er anklaget for ildspåsættelse. Om han er skyldig eller ej, spiller egentlig ikke nogen rolle for fortællingens forløb. Ane Marie får muligheden for at redde ham fra rettergang og straf ved at høste en rugmark, ene menneske, på ét døgn. Ganske stilfærdigt og med et lille, tålmodigt smil om munden udfører hun det arbejde, hun har påtaget sig for at redde sin søn. Og hun når det, men synker død om af udmattelse. Og marken får navnet Sorg-Agre.

Her har vi overmennesket, den feudale herremand, der repræsenterer magten og som tror, at det er hans magt, der får Ane Marie til at udføre det overmenneskelige arbejde, mens vi der læser kan se, at den magt, der styrer kvinden kommer indefra: kærlighedens magt. Og at herremandens tid og livsværdier er ved at miste indflydelse, fordi han ikke respekterer andre menneskers stolthed. Kun slægtsfølgen og jordens betydning er tilbage.

Sådan læser jeg fortællingen. Men der er andre mulige læsninger. Karen Blixen er et kompliceret bekendtskab; man bliver ikke straks dus med hendes eksistentielle og kunstneriske verden, men hvis man gør sig ulejligheden, bliver glæden ved historierne naturligvis rigere. Hvem der repræsenterer forfatterens synspunkter i denne historie, har der været mange litterære bud på, men jeg ser afgjort forfatterens sympati hos kvinden med den rene, uforfalskede kærlighed. Og så bliver det en bevægende og opbyggelig historie.

Man kan også sige, at fortællingens åbne slutning gør den uigennemskuelig som livet og inviterer til, at læserne fastholder og arbejder videre med de drømme og fantasier, Karen Blixen også i 'Sorg-Agre' lægger op til, og som i hendes univers erstatter den kendsgerning, at livet sjældent svarer til forventningerne.

Danmarks Radio producerede i 1986 en film efter Karen Blixens fortælling. Manuskript og instruktion: Morten Henriksen.

’Vinter-Eventyr’ og ’Skæbneanekdoter’ kan afgjort anbefales som gode indgange til Karen Blixen. Mange kaster sig straks ud ’Syv Fantastiske Fortællinger’ og kommer aldrig igennem, endsige andre steder hen i forfatterskabet. Og det er rigtig synd.