Samuel August fra Sevedstorp og Hanna i Hult af Astrid Lindgren

Den svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren (f. 1907) fortæller om sine forældre, Samuel August og Hanna, og om sin barndom i Småland. Hun mindes eventyrene og historierne, som hun fik fortalt som barn.

Hvordan finder man på fortællinger om og figurer som Brødrene Løvehjerte, Karlsson på taget, Emil fra Lønneberg - for slet ikke at tale om Pippi Langstrømpe?

Mon ikke Astrid Lindgrens barndom og opvækst har vakt mangen børnebogslæsers interesse og nysgerrighed? Hvad var det der, i netop hendes hjem og miljø, gav så ekstraordinær god grobund for fantasi og fabuleren?

I et af bogens 8 essays - det med overskriften "Jeg husker" - skriver Astrid Lindgren, at hvis nogen spørger hende , hvad hun husker fra sin barndomstid, så gælder hendes første tanke ikke menneskene, men naturen "som omsluttede mine dage dengang, og fyldte dem så intensivt, at man som voksen næppe kan fatte det. Krattene med skovjordbær, agrene med blå anemoner, kodriverengene, blåbærskrænterne, skoven med linneas lyserøde klokker i mosset, haverne omkring Näs, hvor vi kendte hver sti og hver sten… sten og træer stod os nær, næsten som levende væsner, og det var naturen, som skærmede og nærede vore lege og drømme".

Det hænder ellers gang på gang, når man læser de erindringsrelaterede stykker i bogen, at man kan genkende personer og situationer og miljøer fra alle de gode børnebøger, som blev skrevet senere hen.

I afsnittet "Det begyndte i Kristins køkken" fortæller Astrid Lindgren om, hvordan hendes forhold til bøgerne startede: "Indtil jeg var fem, var jeg et lille dyr, som med øjne, øren og alle sanser kun sugede til mig af det, der var natur. At der også fandtes kultur, vidste jeg ikke noget om, før en snert af den uventet ramte mig, da jeg på mine små ben gjorde min entré i Kristins køkken"…. det var eventyroplæsning for første gang (om Jætten Bam-Bam og feen Viribunda) "dermed skabtes et sådant røre i mit barnesind, at det aldrig siden helt er ophørt"….

Samuel August og Hanna er forfatterens forældre - fortællingen om deres fælles historie er det længste afsnit i bogen - en meget charmerende og poetisk beskrivelse af unge folks liv og muligheder i slutningen af 18 hundredtallet i Småland.

To kapitler er litteraturhistoriske: "En lille samtale med en vordende børnebogsforfatter" og "Har bogen en fremtid?", fyldt med kloge og citatværdige ord.

De sidste tre essays er interessante og læseværdige, men har for så vidt ikke meget at gøre med Astrid Lindgrens egen historie. Et af afsnittene handler om en svensk udvandrer, Andrew Petersen. Han skrev i midten af 18 hundredtallet en meget detaljeret dagbog om sit nybyggerliv ved Lake Waconia i Minnesota; takket været et næsten umenneskeligt slid skabte han en mønsterfarm ud af den rene vildmark. Astrid Lindgren læste dagbøgerne nogle aprildage i 1949 i Minnesota Historical Society Library i St.Paul - de er bevarede i 11 tykke bind! Disse findes i dag også i mikrofilm på Emigrantinstituttet i Växjö . Nogle måneder sad Vilhelm Moberg samme sted og læste dagbøgerne, hvilket jo blev forhistorien til hans fremragende udvandrerserie.

Det er et tankevækkende paradoks, at den direkte nedskrevne erindring om barndommen ikke fylder alverden - sidetalsmæssigt - og, at den samme barndom blev kilden til et af de helt store børnebogsforfatterskaber, vi har!

Hele denne lille sammensatte bog er en perle: Varm, vis, underfundig og sød.