Revolution : fortællinger af Jakob Ejersbo

Barske, triste og alligevel fantastiske fortællinger fra Afrika.

”Guds øje når ikke til Zaire” siger hovedpersonen i en af fortællingerne i 'Revolution'. Man kan godt blive i tvivl om, hvorvidt Guds øje overhovedet når til Afrika.

Den er i hvert fald barsk læsning, 2. del af Jakob Ejersbos efterladte Afrika-trilogi, som startede med romanen ’Eksil’, der udkom i april i år.

’Eksil’ var oprindeligt en af fortællingerne i ’Revolution’, men Jakob Ejersbo og Johannes Riis fra Gyldendal blev enige om at udgive ’Eksil’ som et selvstændigt værk.  Det var den også, en helstøbt og færdig roman. Men den hænger også uløseligt sammen med de ni fortællinger i ’Revolution’.

Personerne, der optræder i de ni fortællinger, har nemlig alle sammen med eller mindre tilknytning til den internationale skole i Moshi i Tanzania, hvor også Samantha fra ’Eksil’ gik. Ud over det har fortællingerne forskellige hovedpersoner og afsluttede handlinger.

I en fortælling befinder vi os hos Jarno i Finland, i en anden hos Shakila i USA og i bogens første fortælling ”Punk Afrique” hos grønlandske Sofie i Danmark. Alle har de en tilknytning og et forhold til Tanzania.

I en fortælling er vi i tanzanit-minerne i Zaire, hvor både børn og voksne arbejder under fuldstændigt umenneskelige forhold. Ingen hjelme, ingen masker, ingen løn, kun lidt dårlig mad og håbet om at finde den sten, der kan ændre deres liv. Et liv, der i øvrigt ikke regnes for noget overhovedet.

I samlingens længste fortælling ”Værtinde” møder vi søde 16-årige Rachel, der er kommet til Moshi fra en lille landsby for at bo og arbejde hos sin tante. Hun vil gerne noget med sit liv. Men det er ikke let, når man er fattig og ikke mindst kvinde.

Tonen i ’Revolution’ er barsk og realistisk. Og lige meget om hovedperson og jeg-fortæller er kvinde eller mand, er Ejersbo helt fantastisk god til at gøre personen levende og troværdig. Han skriver et klart, tydeligt og meget forståeligt sprog, men formår samtidig at give sin læser uendeligt meget at tænke over. Mange af fortællingerne har rystet mig og gjort mig trist. Alligevel kan jeg næsten ikke vente til november, hvor sidste del af trilogien, ’Liberty’, udkommer.