Piazza Bucarest af Jens Christian Grøndahl

En europæisk samtidsroman om menneskers søgen efter kærlighed, frihed, tryghed og retfærdighed.

Personerne er indsigtsfuldt portrætteret, bogen er intelligent skruet sammen, og der er virkningsfuldt og sikkert klippet mellem tider og scener.

Fotografen, amerikaneren Scott, skal lave fotoreportage i det kommunistiske Rumænien i 1988 - året før Murens fald. Han gifter sig dels af kærlighed og dels proforma med sin halvt så gamle turistguide, Elena. Ægteskabet giver hende mulighed for at forlade Rumænien og starte et liv i frihed i Danmark, hvor han selv bor i en slags eksil. Hun bærer på en hemmelighed, som ikke engang Scott får del i, men som langsomt udfoldes for læseren i denne europæiske samtidsroman.

Kærlighed, parforhold, skilsmisse og menneskers livshistorier er i fokus i romanen, og dét er temaer, det generelt ligger Grøndahl stærkt på sinde at behandle i sit forfatterskab. Denne roman er tillige indføjet i et verdenshistorisk perspektiv, og det gavner historien og gør den større, at vi bliver sendt ud over de hjemlige himmelstrøg. 

Det verdenshistoriske perspektiv var allerede til stede i fortællingen 'Virginia' (2000) og romanen 'Et andet lys' (2002), og 'Piazza Bucarest' rummer endvidere fortællerens refleksioner over sit eget forfatterskab, hvilket giver bogen et løft. Grøndahl har bekræftet, at der er et vist sammenfald mellem fortælleren i bogen og ham selv, og set i det lys bliver det særligt interessant at læse disse refleksioner. 

Man bliver nysgerrig efter at læse den næste bog i rækken for at se, hvad refleksionerne har ført til. Grøndahls roman 'Indian summer' (1994) vil for mig forblive en perle, også selvom den ikke har et verdenshistorisk perspektiv. Det må nemlig være denne roman, Elena kritiserer for netop at mangle dette perspektiv.

Romanen fortælles smidigt og dygtigt, og læseren føres med af historien og af dens sprog, som i passager er essayistisk. Fortælleren er selv forfatter, og han fortæller historien om Elena og Scott ud fra, hvad de fortæller ham. Den historie, han fortæller, foregår fra nogle år før Murens fald til i dag, og historien fortælles til os over nogle uger. 

Bogen henvender sig til lystlæsere, der også gerne vil have noget at tænke over. Det er en bog, man har det godt med undervejs, for sproget er fortællende, og bogen fremkalder tanker, det er godt at få tænkt. Af og til rummer bogen dog lidt klichefyldte vendinger og kan også være en smule lommefilosofisk. Men alt i alt er det en velskrevet bog, som varmt kan anbefales til en rolig stund.

Gyldendal, 2004. 210 sider. Kr 198,-