Anmeldelse
Mørket under isen
- Log ind for at skrive kommentarer
Morten Hesseldahl har modtaget Glasnøglen 2022 for sin spændingsroman om Grønland som politisk kampplads og knudepunkt.
'Mørket under isen' skorter ikke på hverken vilde skæbneomslag, bestialske mord eller politisk aktualitet. Sammenkoget af de tre gør, at man som læser holdes på tæerne fra start til slut og bladrer med en balstyrisk hastighed.
Bogen begynder i Danmark hos dansk-grønlandske Pipaluk, en tidligere elitesoldat, der har været udstationeret i Afghanistan og er vokset op i Grønland. Det er en fortid, hun bærer med sig som et sår, der stadig præger og hjemsøger hende. Da hendes tidligere chef, der er ved at efterforske et amerikansk (brintbombe)flystyrt i Grønland for år tilbage, myrdes, sætter det gang i en række begivenheder. Det ender uundgåeligt med en konfrontation i Grønland, som Pipaluk ellers havde forsvoret, at hun nogensinde ville vende tilbage til.
Jeg havde nogle gange lidt svært ved at sluge de lidt klichéprægede karaktertegninger undervejs, som da hovedkarakteren beskrives således: ”Hun lignede ikke en, der kom ud fra et fængsel. Hun lignede en, der kom ud fra en biograf efter at have set en kedelig film.” Det bliver lige billedfattigt nok for mig, men det er jo en smagssag, men som fortælling, så fungerer det bare. Måden storpolitiske aktører som Kina og USA væves ind som perspektiver i det intrigefulde krimiplot er stærkt dragende, og samtidig bliver det også en tematisering af Grønlands postkolonialle, kulturelle og geopoliske status. Pga. et stærkt og formidlingsbevidst forfatteraftryk på et ellers ret kompliceret handlingsforløb, står kompositionen og begivenhedsrækken helt skarpt for læseren, der aldrig føler sig fortabt i plottwistenes tåger.
'Mørket under isen' er en roman uden for mange sproglige dikkedarer, der gør stærkt indtryk og kommer i mål med et forpustet tempo, men hvor der også dvæles ved de rigtige steder undervejs.
- Log ind for at skrive kommentarer
Morten Hesseldahl har modtaget Glasnøglen 2022 for sin spændingsroman om Grønland som politisk kampplads og knudepunkt.
'Mørket under isen' skorter ikke på hverken vilde skæbneomslag, bestialske mord eller politisk aktualitet. Sammenkoget af de tre gør, at man som læser holdes på tæerne fra start til slut og bladrer med en balstyrisk hastighed.
Bogen begynder i Danmark hos dansk-grønlandske Pipaluk, en tidligere elitesoldat, der har været udstationeret i Afghanistan og er vokset op i Grønland. Det er en fortid, hun bærer med sig som et sår, der stadig præger og hjemsøger hende. Da hendes tidligere chef, der er ved at efterforske et amerikansk (brintbombe)flystyrt i Grønland for år tilbage, myrdes, sætter det gang i en række begivenheder. Det ender uundgåeligt med en konfrontation i Grønland, som Pipaluk ellers havde forsvoret, at hun nogensinde ville vende tilbage til.
Jeg havde nogle gange lidt svært ved at sluge de lidt klichéprægede karaktertegninger undervejs, som da hovedkarakteren beskrives således: ”Hun lignede ikke en, der kom ud fra et fængsel. Hun lignede en, der kom ud fra en biograf efter at have set en kedelig film.” Det bliver lige billedfattigt nok for mig, men det er jo en smagssag, men som fortælling, så fungerer det bare. Måden storpolitiske aktører som Kina og USA væves ind som perspektiver i det intrigefulde krimiplot er stærkt dragende, og samtidig bliver det også en tematisering af Grønlands postkolonialle, kulturelle og geopoliske status. Pga. et stærkt og formidlingsbevidst forfatteraftryk på et ellers ret kompliceret handlingsforløb, står kompositionen og begivenhedsrækken helt skarpt for læseren, der aldrig føler sig fortabt i plottwistenes tåger.
'Mørket under isen' er en roman uden for mange sproglige dikkedarer, der gør stærkt indtryk og kommer i mål med et forpustet tempo, men hvor der også dvæles ved de rigtige steder undervejs.
Kommentarer