Min øjesten af Merete Pryds Helle

Smuk og poetisk billedroman taler til sin læser gennem både tekst og billeder. En fortælling om skyld og uskyld og om at se klart, særligt med glasøje.

Hovedpersonen er en sårbar ung pige, der fortæller om sit liv, der nu er helt forandret. Hun bor med sin søster, der har et glasøje og deres far. Pigernes mor er flyttet hen til deres storesøster, Jasmin. Deres far forstår ikke, hvad der sker, og siger hele tiden: ”det er ikke min skyld, at hun er gået sin vej”.

Vores hovedperson er meget bevidst om, at hun er skyld i, at søsteren har et glasøje, fordi hun væltede på cykel, så søsteren fik styret ind i det ene øje. Hver gang hun siger det, siger søsteren, at det ikke er hendes skyld. Heldigvis er glasøjet mere en form for magisk kikkert end et egentligt glasøje. Øjet fanger både lys og farver ” Så er der ligesom tre måner, den runde hvide skal, glasøjet og månen selv, der skinner ind på os ”.

Søsteren må hele tiden skifte øje, da farven aldrig passer til det levende øje, fordi det levende øje skifter mellem farverne gulbrunt, kaffebrunt, tigerøjebrunt, musebrunt og lortebrunt. Moren siger, at det er, fordi farverne altid skifter i det levende, ” at man aldrig kan holde fast i noget som helst”.

Søsteren er ikke ked af sit glasøje. Hun bruger hulrummet til at putte en sten i, øjesten. Hun siger, at hvis ikke ulykken var sket, havde hun aldrig vidst, at hun havde et levende øje. Øjet er så særligt, at når man udskifter det, skifter man også perspektiv på verden. Efterhånden må deres far erkende at hans kærlighedsøje vist var blevet blindt. Moren siger, ” at kærlighed er en farve, man skal kunne se”. En meget smuk slutning, der åbenbarer masser af håb og kærlighed.

Merete Pryds Helle er en fantastisk og alsidig historiefortæller. Hun er eminent til med få ord at skabe sammenhæng og beskrive store følelser i sine fortællinger. Illustrator Helle Vibeke Jensen har skabt en billedside med digitale collager og materialer, der er sat sammen i mønstre. Nogle elementer står helt skarpt og ligner mandala-mønstre, mens andre er mere slørede. Hendes billeder fungerer ved siden af teksten og skaber en egen forståelse af den nye verden i familiens liv.

’Min øjesten’ er en imponerende billed­roman om kriser, familieproblemer og sammenhold og kan læses fra ca. 10 år.