Anmeldelse
Mig og Yngve af Tore Renberg
- Log ind for at skrive kommentarer
Intens og velskrevet norsk generationsroman om at være 17 år, forelsket og forvirret - og vide alt.
At være 17 år og vide alting, at være 17 år og i opposition til alle autoriteter, at være 17 år og forelsket i Katrine, at være 17 år og skrive og synge politisk punk-rock - og at være 17 år og møde Yngve.
Jarle, drengen fra ’Kompagni Orheim’, bor nu sammen med sin mor. I far-weekenderne slår han på sin fars skyldfølelse og scorer kassen, han går i 2. g på Stavangers ansete Kongsgård gymnasium, og han og kammeraten, Helge, kaldes ”Fidel og Che” fordi de har en politisk/socialistisk tilgang til alt og ikke går stille med det.
Kort sagt de kører klatten indtil en ny dreng, Yngve, dukker op i skolegården. Så begynder det at gå galt for Jarle. I nogle få intense uger i begyndelsen af 1990 roder han sig ud i den ene umulige situation efter den anden, og netop som man tror at nu kan han ikke dumme sig mere, lykkes det igen. Og alt sammen på grund af Yngve.
Og nej, Yngve er ikke en rod der leder ham på afveje, tværtimod. Yngve er en pæn dreng, han spiller tennis og lytter til mainstream-pop, alt hvad Jarle afskyr. Og så er han smuk, og Jarle taber sit hjerte til ham og går rundt i en forelskelsens rus der får ham til at tro at alt vil lykkes for ham.
Smukt, indlevende og barskt skildres Jarles deroute, hans bundløse 17-årige egoisme og hans ubevidste ømhed for moren. Hvordan politiske slogans og kampagner er mere virkelige end virkeligheden: ”Teori er enkelt. Praksis er noget helvedes rod”, og ligesom i ’Kompagni Orheim’ fortalt af den voksne Jarle med distancens indsigt og overbærenhed.
’Mig og Yngve’ er ikke bare en ungdomsroman om ”fisse, øl og rockmusik” - det er den også, den er et tidsbillede af en ungdomskultur med bl.a. opremsninger af hårdtspillende rockgrupper, hvoraf jeg der er af en lidt ældre generation, kun har hørt om halvdelen, og samtidig en eviggyldig roman om hvor svært det er at blive voksen.
En generationsroman som fuldt ud kan sammenlignes med nyklassikere som ’Den kroniske uskyld’ og ’Forbandede ungdom’.
- Log ind for at skrive kommentarer
Intens og velskrevet norsk generationsroman om at være 17 år, forelsket og forvirret - og vide alt.
At være 17 år og vide alting, at være 17 år og i opposition til alle autoriteter, at være 17 år og forelsket i Katrine, at være 17 år og skrive og synge politisk punk-rock - og at være 17 år og møde Yngve.
Jarle, drengen fra ’Kompagni Orheim’, bor nu sammen med sin mor. I far-weekenderne slår han på sin fars skyldfølelse og scorer kassen, han går i 2. g på Stavangers ansete Kongsgård gymnasium, og han og kammeraten, Helge, kaldes ”Fidel og Che” fordi de har en politisk/socialistisk tilgang til alt og ikke går stille med det.
Kort sagt de kører klatten indtil en ny dreng, Yngve, dukker op i skolegården. Så begynder det at gå galt for Jarle. I nogle få intense uger i begyndelsen af 1990 roder han sig ud i den ene umulige situation efter den anden, og netop som man tror at nu kan han ikke dumme sig mere, lykkes det igen. Og alt sammen på grund af Yngve.
Og nej, Yngve er ikke en rod der leder ham på afveje, tværtimod. Yngve er en pæn dreng, han spiller tennis og lytter til mainstream-pop, alt hvad Jarle afskyr. Og så er han smuk, og Jarle taber sit hjerte til ham og går rundt i en forelskelsens rus der får ham til at tro at alt vil lykkes for ham.
Smukt, indlevende og barskt skildres Jarles deroute, hans bundløse 17-årige egoisme og hans ubevidste ømhed for moren. Hvordan politiske slogans og kampagner er mere virkelige end virkeligheden: ”Teori er enkelt. Praksis er noget helvedes rod”, og ligesom i ’Kompagni Orheim’ fortalt af den voksne Jarle med distancens indsigt og overbærenhed.
’Mig og Yngve’ er ikke bare en ungdomsroman om ”fisse, øl og rockmusik” - det er den også, den er et tidsbillede af en ungdomskultur med bl.a. opremsninger af hårdtspillende rockgrupper, hvoraf jeg der er af en lidt ældre generation, kun har hørt om halvdelen, og samtidig en eviggyldig roman om hvor svært det er at blive voksen.
En generationsroman som fuldt ud kan sammenlignes med nyklassikere som ’Den kroniske uskyld’ og ’Forbandede ungdom’.
Kommentarer